Skriv en kommentar
Ah, svensk progressiv power metal! Ikke alene en snæver genre med et meget klart regelsæt, men også en evigt døende genre, da den længe ikke har kunnet finde ud af at udvikle sig. Det passer dog ikke helt, da Dragonforce sidste år udgav hvad der nu anses som et must i genren. Nocturnal Rites har da længe også forsøgt at udvide genren ved at kombinere Power Metal med f.eks. Industrial, men det lykkes ikke helt, da bandet konstant falder i de samme klicheramte huller som resten af genrens bands.
Nocturnal Rites er som sagt fra Sverige. Tilbage i 1991 spillede bandets medlemmer dødsmetal i Necronomic, men snart fandt bandet deres passion som var langt mere melodisk end Necronomic. De udgav deres første album under navnet Nocturnal Rites i 1995, og har siden været meget aktive både live men også i pladesalget.
The 8th Sin blev udgivet tidligere i år (2007), og mange anmeldere mener at dette er Nocturnal Rites hovedværk. Dette er måske sandt nok, da deres tidligere albums hverken oser af kreativitet, originalitet eller fængende melodier. The 8th Sin er nemlig utrolig fængende, men samtidig utrolig simpel og sentimental. Det første nummer på skiven ”Call Out To The World” er muligvis det bedste de har lavet. Det lægger ud med tunge Industrial trommer der straks springer over i en typisk Thrash Metal guitar med inspiration fra genrens konger Slayer. Når vokalen sætter i gang, kommer der straks andre boller på suppen. Mest af alt minder vokalen om noget Trey Parker og Matt Stone (skaberne af South Park) kunne have bikset sammen, men forskellen er netop, at Nocturnal Rites mener det ganske seriøst. Som sagt må man give Nocturnal Rites det, at de skaber fængende melodier. Tredje og fjerde sang på The 8th Sin er nærmest sjælere, som man med en vis ironisk afstand sagtens kan nyde. Enkelte steder viser bandet også deres kunnen. Deres samspil er der ikke en finger at sætte på, men det er kun få steder hvor de forsøger sig ud i det tekniske og udfordrer sig selv. En velproduceret dobbeltpedal dukker op på ”Not Like You”, og selvom guitaren måske fortsætter i samme spor, passer det rigtigt godt sammen. Noget man ellers godt kunne savne på mange andre numre. ”Strong Enough” er fængende nok til at fungere som single, og den bør endda have en chance på de danske radiostationer.
Det var så de positive ord om The 8th Sin. Det skal siges at dette bestemt ikke er min genre, og det er netop kun bands som Dragonforce og Iron Maiden jeg finder interessante i Power Metal. Et nummer som ”Never Again” er kedeligt og klicheramt fra ende til anden, imens ”Leave Me Alone” leger med folkgenrens glade rytmer på den mest uinspirerende måde. Der er lyspunkter som man rent objektivt kan sige god for, men bandets guitarsoli og konstante hyldest til Thrash Metal lyder som noget et gymnasieband kunne have fundet på. Alligevel ville Nocturnal Rites fungere godt i radioen som et modspil til alt det R&B der for tiden bliver spillet. Metal er en genre der er på vej frem i Danmark, og man må starte i det små, hvis man skal have det brede publikum med på bølgen.
I denne Limited version af The 8th Sin hører der en DVD med. Den er ikke yderligere inspirerende, da den blot indeholder diverse sange optaget live forskellige steder. Hvis man blot havde valgt at fokusere på en enkelt koncert, kunne man måske få en helhedsfornemmelse ud af det, i stedet bliver det en værre rodebutik, som kun giver et snert af en ide om hvorledes Nocturnal Rites fungerer live. De virker da som et glimrende liveband, men man kan ikke vide om det blot er et ”publicity” stunt. Måske et Making Of program også ville pynte. Med det der er, keder man sig desværre for hurtigt. DVD’en ville jeg nok nøjes med at give 2 stjerner ud af 6 mulige og CD’en 3 stjerner, men som helhed virker denne bestemt som en 3 stjernes udgivelse.
EMI Music Denmark.
