Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Nordkraft (Bog)

27. marts 2005 af Ole Jessen Hansen

5 stjerner Skriv en kommentar

Nordkraft (Bog) billede

En fremragende skildring af pushermiljøet i en dansk provinsby

Kraftværket NORDKRAFT bærer titlen på Jacob Ejersbo´s anden bog. En bog der nu er blevet filmatiseret, men det er ikke filmen der er hovedpersonen i denne anmeldelse, men derimod bogen, som er oplægget til Ole C. Madsens film.

Bogen er en rå skildring af livet i Aalborg i starten af 1990´erne.Bogen har 3 hovedpersoner, som vi følger i 3 separate afsnit, i 3 forskellige tidsperioder, men som fletter deres historier ind i hinanden. Alle 3 personer har det til fælles at de gerne vil ud af deres liv og roller, som samfundets laveste personager, men at de alle 3 vælger forskellige måder at komme ud af misbruget på.

Maria:

Maria er kæreste med pusheren Asger. Hun er ”Pusherfrau”. Det vil sige at hun hygger om alle Asgers kunder, der dagligt kommer forbi for at få deres daglige hash. På den måde får hun kost og logi, og samtidigt mulighed for at få suppleret sit eget behov af joint´s op. Men livet hos Asger, som i begyndelsen af deres forhold kun var baseret på kærlighed, er nu baseret på afhængighed. Asger er afhængig af hash, og kan ikke tage sig sammen til noget andet her i livet, selvom han er overbevist om at han har en fremtid som tatovør. Han indkøber blandt andet flere flæskestege til formålet. Maria er afhængig af Asger, da hendes forhold til hendes mor og papfar er stærkt anstrengt, og derfor ikke har lyst til at flytte hjem til hendes mor igen. Maria har i begyndelsen af bogen stadig troen på, at hende og Asger kan komme ud af hashhelvedet sammen, men langsomt finder hun ud af at Asger er fortabt, og hvis hun skal væk fra dette miljø, er det kun hende selv der kan gøre det. Hun får dog uventet hjælp af Iraneren Hussein, der viser sig som lyset i Maria´s liv, og er ham, der kan hjælpe med at trække Maria ud af miljøet.

Allan:

Allan er lige hjemvendt fra flere år på havet som maskinmester på en båd. Han flygtede fra narkomiljøet i Aalborg, og fra et liv der ikke så ud til at gå i den rigtige retning .Et liv hvor dårlige bekendskaber nær havde koster Allan en fængselsstraf. Men i stedet var det Allans ven Frank der måtte ind og sidde, hvilket nu hvor Allan er vendt tilbage til Aalborg, skal betales tilbage. I hvert fald hvis det står til Frank. Allan er blevet forbrændt efter en ulykke på det skib han sejlede, og har stadig både fysiske og psykiske men efter ulykken. Han vil bare i gang med et nyt liv, uden narko og helst uden Frank. Han søger efter kærligheden, som for Allan er første skridt på vejen i det nye liv. Han møder Maja, som viser sig at have en fortid med Frank, og Maja og Allan er igennem flere kriser, for Maja vil ikke acceptere at Allan og Frank har noget kørende. Allan vælger side, hvilket koster ham flere lag tæsk, men Maja er kvinden i Allans liv, og Allan er sikker på at de sammen kan starte på et nyt liv sammen.

Thomas (Steso)

Steso er lige som Maria og Allan også på flugt. På flugt fra middelmådigheden. Han vil på ingen måde ende som Hr. og Fru Danmark. Hans flugt er baseret på stoffer. Alle mulige stoffer, på alle mulige tidspunkter. Hans eneste holdepunkt er den alternative Tilde, også kendt som Gule Tilde, da han altid går i gult tøj. De har været kærester siden skoletiden, men nu hvor det meste i Steso´s liv går ud på at skaffe den næste fix, er Tilde og Steso ved at glide fra hinanden. Steso´s historie runder hele bogen af, og i flashbacks bliver Maria, Allans og Steso´s liv knyttet sammen til en fælles skæbne.

NORDKRAFT er en bog man sluger. Den er hudløs ærlig, den er god fortalt . Jacob Ejersbo benytter sig af flere teknikker der gør, at man føler sig fanget af bogen. Som tidligere beskrevet, har han delt bogen op i 3 dele: Junkiehunde, Broen og Begravelsen. De 3 dele fletter sig ind i hinanden på en fængslende måde. I de enkelte afsnit benytter han sig af blandt andet flashback, der gør at jo længere hen i bogen man kommer, bliver hele historien knyttet sammen, for til sidst i sidste afsnit, at lukke sig helt om læseren.

Bogens omdrejningspunkt er stoffer og jagten på det, men som Jacob Ejersbo selv har fortalt:

»Bogen handler jo også om så meget andet end stoffer, om forældregenerationen og deres forhold til arbejde; forholdet til familien, om kærlighed og venskab etc. Den menneskelige del af historien kunne lige så godt være henlagt til et andet sted, men stofmiljøet er nu engang spændende. Man er tættere på kanten og det uventede.«

Jeg har ikke set filmen endnu, men jeg ha derimod set den film som jeg tror har været en inspiration for Jakob Ejersbo, nemlig PORTLAND af Niels Arden Oplev. Der var i hvert fald mange ting i bogen, som jeg syntes går igen i filmen.

Læs denne bog. Den vil gøre et stort indtryk på dig !

Bogen er venligst stillet til rådighed af
Gyldendal.

Titel: Nordkraft
Original Titel: Nordkraft
Premieredato: 4. marts 2005
Genre: Drama
Forfatteren Jacob Ejersbo
Forfatteren Jacob Ejersbo


banner
Overskrift Højre Block
Den Vilde Robot ...
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...