Det hele starter hjemme hos Janey Briggs (Chyler Leigh), hvor hun som den flippede kunstner lever sit helt eget liv, og det går galt allerede fra starten, hvor hun som et fluepapir synes at tiltrække de mest mærkværdige uheldige episoder. Hendes nye dildo skal afprøves, og den får ikke for lidt under dynen, og pludselig vælter det ind af døren, først faren (Randy Quaid) med fødselsdagslagkagen, (heller ikke den bedste dag at afprøve en dildo), og så kommer broren. Og så vælter det ind med flere diverse - naboer og deslignende. Selvfølgelig smutter dildoen op som den uregerlige trold af æsken, og lander på selve lagkagen, som et hidsigt overforstørret insekt, hvirvles flødeskummet rundt på alle. Så er man advaret, der findes stortset intet filmen ikke er villig til at tage op, og den knap så checket og brillebærende (selvfølgelig) Janey bliver afleveret af sin far i en muskiøs hippiefolkevarevogn, hvilket bliver set af de fleste, og hendes position som outsider og weirdo, forstærkes kun yderligere.
Men senere på dagen sker det, at skolens mest checkede fyr Jake Wyler (Chris Evans), for at irritere ex-kæresten, og for at vise hvad han er istand til, indgår et væddemål, at kunne forvandle selv den værste og mest håbløse pige til årets baldronning. Idet alt hvad han rører ved forgyldes. Efter flere noteringer i skolegården, blivre det automatisk den klodsede Janey, valget falder på. Jake må dog synke en klump, idet denne opgave synes at kræve sin mand. Janey har dog sin egen beundrer Ricky (Eric Jungmann), der i engelsktimen læser sit digt op, “10 ting jeg elsker ved Janey Briggs”, hvilket selvfølgelig kan virke lidt anmassende, men Janey og Eric holder sammen, dog kun som venner. Nu kommer jake imellem, og han prøver at forføre hende, og Janey er først lidt afstandstagende, idet Jake er den mest omsværmende fyr, som kan få hvad somhelst, og hun er måske den mindst omsværmede pige. Men langsomt forvandles hun, og Jake prøver at lære hende op, til at gøre hende mere attraktiv, og det sker ved et trylleslag, af med hendes overalls med malerpletter på, væk med brillerne, hestehalen bliver afløst af hendes lange hår. Janey er som forvandlet. Langsomt synes Jake også at miste lidt af sin overlegenhed, han begynder at føle sig tiltrukket af Janey, men der er andre der vil det anderledes, Jakes ex-kæreste, digteren Ricky, og et hav af hormonforstyrrede uheld.
Det er Joel Gallens debutfilm, og han har arbejdet for MTV, hvilket også kan høres på filmens soundtrack, gode heftige teenagerock, og replikkerne kører derudaf. Det er svært ikke at komme til at grine, selvom man prøver at holde igen, idet Joel Gallen ikke synes at have nogen grænser, men vil afprøve det hele. Skuespillet er ganske udemærket indenfor genren. Nu er det generelt ikke anmelderens type film, men jeg tror at den rammer et publikum. Helt sikkert en af de bedre af slagsen, derfor 4 stk.