Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Nymphomaniac

12. maj 2014 af Ronnie Bisgaard Mortensen

2 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Nymphomaniac billede

Trier i seksuel tomgang

Jeg har et noget stramt forhold til Lars von Trier, for på den ene side kan jeg godt lide, at nogle instruktører skiller sig markant ud, men når det er Trier, så føler jeg tit, at det bliver alt for prætentiøst, og at han bare provokerer, fordi han kan. Man kan ikke have undgået at høre om Triers seneste provokation på stammen Nymphomaniac, der må siges at være hans mest ”vilde” film til dato. Markedsføringen af filmen har været enorm, hvad enten det så har været orgasme-plakater eller Shia Labeouf som smutter under et pressemøde i Berlin med en sæk over hovedet. Trier er jo heller ikke kendt som en mand, der ikke benytter enhver lejlighed til at sætte sig selv i centrum, så filmens tema kommer sådan set ikke som den store overraskelse.

En dag finder den aldrende ungkarl Seligman (Stellan Skarsgård) den halvbesvimede og forslåede Joe (Charlotte Gainsbourg) i en gyde. Han tager hende med hjem og får hende på ret køl. Lidt efter lidt åbner Joe sig op for Seligman og fortæller hendes livshistorie som selv-diagnoseret nymfoman fra hun var lille barn indtil dagen i gyden. Seligman er den perfekte lytter og Joes historie byder på et væld af bekendtskaber samt tilfældige sammentræf, der alt sammen har formet Joes liv som nymfoman.

Lad det være sagt med det samme, Nymphomaniac er en lang film, faktisk hele fire timer(Trier ville oprindeligt have den til at være fem en halv time). Derfor er den delt op i Vol. 1 og Vol.2 præcis som man fx så det med Tarantinos Kill Bill. Endvidere er filmen delt op i 8 kapitler, som hver er et nyt kapitel i Joes liv. Vi skiftevis springer mellem Joe, der fortæller til Seligman og til episoderne i hendes liv.

Men det er sex det handler om, og har man bare set lidt af fx traileren så ved man også, at det er meget eksplicitte scener. MEGET eksplicitte! Der er alt fra genitalier, penetration, oralsex, analsex, trekanter, kvindesex, S/M, pædofili, onani osv. Det er absolut ikke en film for enhver, rigtig mange ville nok føle sig direkte forargede over filmen, men det er Trier i en nøddeskal. Der skal dog lyde et stort cadeau til skuespillerne, for selvom der sikkert har været fikset med nogle af scenerne ift. visningen af kønsdele osv., så kræver det alligevel en del som skuespiller at lægge krop og ikke mindst navn til sådan noget. Skuespillet er hele vejen igennem ganske udmærket og filmen er spækket med danske og internationale stjerner, mange af dem gengangere fra Triers tidligere film.

Desuden er filmen proppet op med metaforer og billedsprog på den ene og den anden måde. Det kan være Seligman, der sammenligner Joes konkurrence om at have sex med flest mænd på et tog med, når han fisker i en flod, eller Joe der sammenligner hendes vagina med et par skydedøre, der åbner op for alt, så længe det er inde for censorens rækkevidde. Trier leger desuden med mediet i og med, at der ofte er indsat dokumentariske billeder eller filmklip når der i filmens snakkes om det ene og det andet. Det giver et underligt flow i filmen og det virker til tider som en dokumentar. Som en anden Jørgen Clevin er der også masser af tegninger, streger, tal osv., når tingenen bliver forklaret.

Filmens længde og dog også dens akilleshæl, for på trods af uendelig mange sexscener, så forbliver Joes historie faktisk ret kedelig, og i sidste ende virker den ret ligegyldig. Når man formår at gøre sex kedeligt, har man fejlet, men det virker som om, at Trier bare gerne vil forarge mere og mere med vildere og vildere scener, som til sidst ender ud i en underlig tam slutning, som på flere måder er stærkt utilfredsstillende.

Nymphomaniac er sådan en film man nok bare bliver nødt til at se, selvom de fleste nok godt ved nogenlunde, hvad de går ind til, hvis de har set en Trier film før. Filmens varighed er simpelthen for lang og tempoet i filmen er dermed udtrukket til det maksimale, og Joes livshistorie ender med at blive kedelig. Som jeg ser det vil Trier bare gerne forarge, fordi han kan, eller så forstår jeg bare ikke Trier og kommer heller aldrig til det.

Der er intet ekstramateriale på Blu Ray’en som kommer i en 2 discs udgave med henholdsvis Vol.1 og Vol.2.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: Nymphomaniac
Original Titel: Nymphomaniac
Premieredato: 24. april 2014
Instruktør: Lars von Trier
Skuespillere: Charlotte Gainsbourg, Stellan Skarsgård, Stacy Martin, Shia Labeouf, Jamie Bell, Christian Slater, Uma Thurman, Mia Goth, Sophie Kennedy Clark
Spilletid: 241 min.
Selskab: Zentropa Entertainments, Nordisk Film, 2014
Genre: Drama
Link: http://www.nymphomaniacthemovie.com






banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...