Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Den skulle jo komme. Det er et faktum at alle moderne gyser-franchises må og skal have minimum tre installationer. Som det er tilfældet i alle andre serier, så er kvaliteten dalet stødt fra ”Mistet Opkald” til ”Mistet Opkald 2” og nu til denne tredje og forhåbentlig sidste ombærring af fortællingerne om forbandede mobiltelefoner. Endnu engang er der blevet hyret en ny instruktør, Manabu Asou, til at trække præmisset længere ud, og denne gang lader han endnu en gennemprøvet og fortærsket j-horror kliche danne baggrund for historien: Mobning. For selvom den lille, uretfærdigt behandlede spøgelsespige Mimiko fra de andre film stadig ender som skurk, så er det mere historien om den mobbede pige der drives til selvmord blot for at vende tilbage og tage grusom hævn over sine plageåder, der skaber historien.
Vi følger en masse japanske skoleelever, hvis navne man som vestlig tilskuer hurtigt farer vild i, på en udflugt til Sydkorea. Pludselig får en af dem det mystiske opkald med uhyggelige ringetone. Hun dør. Så får en anden den. Han dør. Og så kører bussen mere eller mindre i en film der på ingen måde formår at være spændende endsige uhyggelig på noget som helst tidspunkt. Her er intet af den intense stemning skabt af personernes bevidsthed om deres egen forestående død, som var tilfældet i de andre film, absolut ingenting af det selvironiske glimt i øjet og ikke skyggen af en sammenhængende historie. Ensemblet af unge, uprøvede skuespillere kæmper begejstret for at skabe en stemning af panik, men det lykkedes ikke rigtig takket være et elendigt manuskript, en stupid historie og tam instruktion.
Tredje kapitel er endt som netop det den første film tog på pis på. Et bjerg af slidte klicheer der ikke engang virker som om den selv tror på alt sit lort. Lille Mimikos spøgelse er ikke uhygeligt længere, slet ikke når hun ofte bliver badet i et sært, ufrivillig komisk og vældig 80er-agtigt, grønt lys. I det hele taget er det bedste filmen kan håbe at blive opfattet som ufrivillig komisk. Griner publikum, så er de da i det mindste underholdt.
Billedsiden er fin, men jeg oplevede små spring og fejl i skiven fra tid til anden. Om det er et generelt problem skal jeg være usagt. Det er lydmixet til gengæld, som er alt for dynamisk, med fokus på nogle vældig sære detaljer fra tid til anden, yderligere underminerende alle forsøg på stemning.
Bonusmaterialet begrænser sig til en håndfuld trailere og en såkaldt b-roll, hvilket vil sige fem minutters usigeligt ligegyldige optagelser fra settet – vel at mærke uden undertekster.
