Skriv en kommentar
Alle små landsbyer har bøller. Blandt unge i alle aldre er der nogen, der bliver trådt over tæerne - og nogen, der træder. Der er nogen, der føler sig udenfor og nogen, der nyder popularitet, og enhver ung mands lod er at holde hovedet oven vande i den evige kamp om at blive set eller hørt. Bare af en eller anden. Netop denne for alle genkendelige kamp danner stof for biografaktuelle Orla Frøsnapper, der er en filmatisering af Ole Lund Kirkegaards historie af samme navn.
I denne animerede version af et - for nogen - velkendt univers, møder vi drengen Victor (Thure Lindhardt), der sammen med sin hund Pølse og sin ven Jakob (Nicolaj Kopernikus) render og laver drengestreger i deres landsby. I en noget opskruet, men vittig åbningssekvens ser vi dem bruge tid, kræfter og i høj grad opfindsomhed på at stjæle to æbler. Men sammen med alle andre unge i byen er de vant til at blive trynet af bøllen Orla (Nikolaj Lie Kaas): en snotspisende, forvokset unge, der spreder både skræk og idioti i gaderne.
Victor har dog en sans for at undslippe Orlas tyranni, og Orla retter derfor mere og mere vrede mod netop denne særligt irriterende lille unge. Og netop Victors evige sejre over Orla er det, der gør Orla Frøsnapper til en så vidunderlig historie, for som et lille barn til pressevisningen hviskede til sin far: ”Far, det er altså også lidt synd for ham Orla Frøsnapper!” På vidunderlig vis bliver den tilsyneladende ucharmerende og onde Orla til et symbol på enhver ung persons kamp for at blive set, hørt og følt med.
I undertegnedes barndom tronede en anden filmatisering af samme historie, nemlig Lille Virgil og Orla Frøsnapper fra 1980, som en utvivlsom klassiker. Med denne og andre filmatiseringer af Kirkegaards historier, såsom Otto er et næsehorn (1983), formåede datidens danske instruktørkorps at skabe netop disse dybe virkninger i både børn og voksne. De beviste, at man sagtens kan skrive børnefilm i flere lag og dermed servere både humor og underholdning, men også dele ud af dannelse og nogle underfundige syn på en særlig dansk ungdomsfølelse, der aldrig ændrer sig helt.
Heldigvis har denne opdatering af en tidligere succesfuld historie ikke prøvet at ændre i de gode takter, men kun i de gængse moderne filmformer. Historien er anderledes, ja, men egentlig bare mere simpel. Hen imod slutningen vil de små tilskuere formentlig være spændte over, hvem der nu skal være succesfuld i byens omrejsende cirkus, og ligesom i gamle dage vil afslutningen ikke være forudsigelig. Så selv om man fra produktionsselskabets hånd forsøger at skrabe lidt flere penge sammen med en sædvanlig komplet ligegyldig 3D, vil man ikke føle sig snydt som ærlig, betalende biografgænger. Ikke mere end normalt, i hvert fald.
Stemmepræstationerne er hæderlige, og især Nikolaj Lie Kaas er i god form. Han formår at producere Orla knivskarpt. Thure Lindhardt er lidt kedelig, som hovedrollerne i animationsfilm efterhånden skal være, mens Kopernikus er udmærket - især i sin lille birolle som Lille Louis.
Alt i alt er Orla Frøsnapper (nu i 3D - wow!) en godkendt filmatisering af en endnu bedre historie. Men man ville få ti gange mere ud af at finde Lille Virgil og Orla Frøsnapper frem fra den gamle flyttekasse og vise den til ungerne over en pose lørdagsslik og lidt hygge på sofaen.
