Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Året er 2004, stedet er Frankrig. Bjarne Riis og hans hold Team CSC deltager i verdens hårdeste cykelløb; Tour de France. Dette løb er rammen i Tómas Gislasons film om det danske hold Team CSC, som den tidligere vinder af Tour de France Bjarne Riis leder. Som afstikkere til historien om Touren i 2004 får vi historier om de enkelte rytteres undervejs. Ivan Basso får fx under løbet at vide, at hans mor har fået konstateret kræft, og det bliver så til en lille sidehistorie om, hvordan Lance Armstrong, der selv har været kræftsyg, hjælper Ivan Basso i den svære situation.
Filmen veksler mellem de action-prægede sekvenser fra løbet, typisk klippet sammen af billeder fra følgebilen, hvor Bjarne Riis sidder, og de mere stille sekvenser, hvor Gislason går tæt på de enkelte ryttere og deres historier.
Filmen handler om Bjarne Riis’ alternative tilgang til at lede et cykelhold. Hans vision er at skabe et hold af en flok individualister fra mange forskellige lande og kulturer, og hans værktøjer er åbenhed, loyalitet, respekt og kommunikation. Ved at behandle rytterne på denne måde formår Bjarne Riis at få det optimale ud af holdet, som da også kører Ivan Basso til en samlet tredjeplads i løbet. Man kan sige, at filmen handler om det enkelte individ i forhold til holdet, og hvordan en mand som Bjarne Riis med sin glæde og seriøsitet kan gøre en forskel.
Filmen giver samtidig et spændende blik bag kulissen på Tour de France, og der er fx optagelser af Riis, som sidder og aftaler med US Postals sportsdirektør Johan Bruyneel, hvor CSC og US Postal sammen skal sprænge feltet.
Filmen er i sine bedste øjeblikke nærmest rørende, fordi den går så tæt på venskaberne og støtten i både de gode og de svære situationer, som rytterne kommer ud for. Et godt eksempel er, da Bobby Julich har brækket sit håndled i et styrt, og hans holdkammerat Jens Voigt smører Nutella på hans morgenbrød, ligesom jublen og glæden på hele holdet, da Ivan Basso vinder 12. etape foran Lance Armstrong, er fantastisk og vidner om et fantastisk sammenhold.
Overcoming er en dokumentarfilm, ingen tvivl om det, men det, der gør den til en rigtig god en af slagsen, er Gislasons brug af fiktionsfilmens virkemidler. Især er brugen af musik med til at øge spændingen og skabe spænding. Gislason benytter sig også af dobbelteksponerede billeder, flere kameravinkler af samme situation samtidigt og sort-hvide sekvenser, og alt dette gør, at man holder koncentrationen gennem hele filmen. Man kan dog sige, at den sidste sekvens, en epilog om Michele Bartoli, er lidt overflødig og kedelig, men ellers er filmen fængende og nærværende hele vejen igennem.
Ekstramateriale:
Ekstramaterialet består hovedsageligt af materiale, som ikke passer ind i den dramaturgiske form, som selve filmen antager. Dette gør dog ikke optagelserne kedelige, og de er fint samlet i ”mini-dokumentarer”, fx om mekanikernes arbejde under Tour de France og et længere portræt af den meget sympatiske tyske CSC-rytter Jens Voigt. Det er også interessant at følge historien om, at den danske rytter Claus Michael Møller, som kører for et italiensk hold, kommer til Bjarne Riis og beder om lov til, at CSC’s kropsterapeut Ole Kåre Føli må behandle ham. Det er gode sager, når man sidder og føler sig helt tom, fordi selve filmen netop er slut.
Ekstramaterialet får 5 stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
