Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Owning Mahowny (DVD)

28. maj 2004 af Jeppe Krogh

6 stjerner Skriv en kommentar

Owning Mahowny (DVD) billede

Owning Mahowhy er simpelthen en skidegod film. Med stort overskud og indlevelsesevne får vi et realistisk og spændende portræt af en almindelig person under ualmindelige omstændigheder.

I Toronto i Canada er Dan Mahowny (Philip Seymour Hoffman) netop blevet forfremmet til den yngste assisterende leder af den lokale bankfilial og hans kæreste, Belinda (Minnie Driver), arbejder ved bankens skrank. Mahowny er en ihærdig talknuser, der utrolig god sit arbejde, og har kun én last: hasardspil. Han ’låner’ nogle penge fra banken til at betale sin bookie og til at spille for i Atlantic City. Han håber at han kan vinde de penge tilbage som han har lånt fra banken. Desværre går det ikke helt som han forventer …

Owning Mahowny er instrueret af den ret ukendte engelske instruktør Richard Kwietniowski. Foruden en række kortfilm i 90erne, er han mest kendt for Love and Death On Long Island(1997) med Jason Priestly og John Hurt, som i øvrigt også er med Owning Mahowny.

Scenografien er meget diskret og har et utroligt flot realistisk touch. Bankfilialen, bygningerne og menneskene er ikke glamourøse og flotte, men ser ud som var de fra downtown Torontos helt almindelige bankfilial. Det passer også meget godt til karakteren Mahowny, der ikke er spektakulær på nogen måde. Han kører rundt i en gammel spand af en bil og vil helst ikke bruge penge på at spise ude. Han vil helst ikke bruge nogen penge på noget som helst andet end at spille. Hans kæreste ved godt at han spiller af og til, men hun mener også at det da er hans egen sag. Hun elsker ham meget og synes måske også at det er lidt spændende. Både Philip Seymour Hoffman og Minnie Driver spiller flot overfor hinanden. Det er dejligt forfriskende at se Driver i en kvinderolle, som ikke er forudsigelig og ikke kun er med som vedhæng. Man forventer, at hun bare vil gå i hundene, da hun finder opdager omfanget af hans spilletrang, men hun overrasker. Hoffman spiller den unge tilsyneladende indadvendte og nørdede bankmand fantastisk. Hele hans kropssprog, hans tunge vejrtræning og hans øjne er en del af rollen. Det er tydeligt, at han ikke er som folkene i banken tror, og vi seere overraskes da også hele tiden af hans fremfærd. Hver gang vi tror vi har regnet ham ud, så gør han noget helt uventet. Hoffman spiller meget med øjnene og det er en fantastisk dybde, der er i hans spil. John Hurt, derimod, overspiller og er dermed en kontrast til de to førnævntes diskrete og underspillede karakterer, og til resten af filmen. Det er heldigvis ikke så galt at det ødelægger helhedsindtrykket.

Filmen handler om en spillefugl, der kommer i flere problemer hver gang han spiller. Det har vi set utallige gange før, men her virker det troværdigt og fornyende. Der fokuseres på Mahowny og hans forhold til sine medmennesker. Det er til tider underfundigt og sjovt, så man slår en latter op. Dette illustreres, f.eks., i scenen hvor kokken får besked på at holde ribben uden sovs klar indtil Mahowny får lyst til dem. Da han mange timer efter er færdig med at spille, går han afsides og møder en knægt fra køkkenet. Knægten tilbyder den nedslåede Mahowny nogle ribben og siger, at køkkenet har masser, men dog ingen sovs!

Musikken er også strålende. The Insects og Richard Grassby-Lewis, som også lavede musikken til Kwietniowskis Love and Death On Long Island(1997), står for denne underspillede og passende musik. Denne seer ser hermed sit snit til at give Owning Mahowny 6 stjerner ud af 6 mulige. Det er uforståeligt hvorfor den ikke kom op i de danske biografer.

Ekstramaterialet er ret godt uden at være prangende. Der mangler et kommentarspor fra instruktøren, men han er ganske interessant i DVDens featurette. Der er også nogle gode interviews af skuespillerne, men desværre blot nok til at få 4 stjerner ud af 6.

Titel: Owning Mahowny
Original Titel: Owning Mahowny
Premieredato: 21. april 2004
Instruktør: Richard Kwietniowski
Skuespillere: Philip Seymour Hoffman, Minnie Driver, John Hurt, Maury Chaykin
Spilletid: 104 min.
Selskab: Alliance Atlantis Communications, Natural Nylon Entertainment
Genre: Drama
Link: http://www.sonyclassics.com/owning/core/hasFlash.html




banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...