Skriv en kommentar
Den netop Oscar-belønnede instruktør, Guillermo del Toro, for den smukke "The Shape of Water", lavede i 2013, hvad der populært er blevet omtalt som den kloge "Transformers" - nemlig "Pacific Rim". Den var ekstravagant og storslået, men den var ikke nær så mekanisk og stiv som Transformers-filmene. Her var der tale om en, forholdsvis, intelligent og ikke mindst brand underholdende blockbuster, der sejrede på grund af Del Toros unikke blik for de visuelle effekter og skæve karakterdesigns - det så vi også med Hellboy-filmene (2004-08). Derfor var der ligeså store forventninger til 2'eren med tilnavnet "Uprising", hvor den nye instruktør hedder Steven S. DeKnight, og hvor Del Toro i stedet har sat sig i sædet som producer. Heldigvis er der stadig fuld smadder på effekterne og de blændende kampe imellem de store robotter og de ulækre monstre, som kaldes "Kaiju".
Nye monstre
"Pacific Rim Uprising" foregår 10 år efter den første films handling, hvor den legendariske Jaeger-operatør, Stacker Pentecost, ofrede sit liv i kampen mod nogle gigantiske monstre, og reddede verden fra total udslettelse. Jake Pentecost er langt fra ligesom sin far, men tværtimod en rebel, der efter en anholdelse, bliver tvunget til at blive Ranger igen, efter at han i sin tid stoppede. Sammen med sin gamle makker, Nate Lambert, og et hold af nye rangere, må han nu tage kampen op imod nogle nye og mere avancerede monstre, der endnu engang truer menneskehedens eksistens.
Larmende, voldsom, dum og konstant underholdende
Den er stor, larmende, voldsom og nogle steder en anelse dum. Men hold da op, hvor er den også konstant underholdende! Det er en sådan en film, hvor man kan nå at gnaske sig igennem biografens største popcornmenu, uden at bemærke det. Dog er der rigeligt med unødvendig snak og opremsninger af tekniske formler og betegnelser i begyndelsen af filmen, der forklarer om robotterne og monstrene, som trækker tempoet en smule ud af filmen i den første halvdel. På plussiden har instruktør DeKnight nogle glimrende skuespillere at arbejde med, specielt Star-Wars stjernen John Boyega, som stjæler filmen - i hvert fald af de medvirkende, som er af kød og blod. Han er en klar publikumsmagnet og en født actionstjerne, men gudskelov er han ligeså troværdig, når filmen trækker på pathos - hvilket dog ikke altid forekommer så velskrevet i filmen.
En vellykket monster/robotfilm
Men opskriften på en vellykket monster/robotfilm er intakt her. I forhold til "Transformers" morer man sig glimrende igennem filmen, og selv når den transcenderer til det ufrivilligt komiske, hvilket er uundgåeligt med filmens præmis in mente, så mærker man stadig, at Del Toros hjerte banker et sted inde bag det tunge metalliske ydre.
