Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Paprika

26. september 2007 af David Lund

4 stjerner Skriv en kommentar

Paprika billede

Den nye animé af Satoshi Kon er et visuelt mesterværk i en kompleks historie om drømme.

Et firma har netop udviklet en maskine ved navn DC-Mini, der skal bruges af terapeuter til, at træde ind i deres patienters drømme. Desværre er det kun en prototype der endnu ikke virker efter hensigten, og da den bliver stjålet opstår der store problemer. Virkeligheden begynder at blande sig med drømmeverden.

Animé (et japansk ord der passende betyder tegnefilm) er efterhånden blevet en mere og mere velkendt og accepteret genre i den vestlige verden. Animé er ofte lavet til voksne eller måske alle aldersgrupper, men ”Paprika” er bestemt en dissideret voksentegnefilm. Udover enkelte nøgenbilleder og voldsscener, er temaet og plottet en ganske forvirrende omgang at følge. Der bliver sprunget i tid, sted og mellem drømmeverdenen og virkeligheden, indtil man til sidst slet ikke kan finde hoved og hale i det hele. Der kommer en nogenlunde forklaring til sidst, som giver en lyst til at se filmen forfra, så man netop har fået mest muligt ud af filmen. ”Paprika” er bestemt seværdig, og kunne du lide ”Total Recall”, ”Lost Highway” og ”Perfect Blue” er det vel ikke helt af vejen, at sige filmen er en blanding af de 3 - og dog stadig helt sin egen.

Satoshi Kon hedder instruktøren, og han har stået for mesterværkerne ”Perfect Blue”, ”Millenium Actress” og senest ”Tokyo Godfathers” som der også er en mindre hentydning til i ”Paprika”. Jeg havde derfor store forventninger til denne film, som dog desværre ikke helt blev indfriet. Kon koncentrerer sig hovedsageligt om animé for voksne, og i ”Paprika” håndterer han det mest komplekse materiale han hidtil har arbejdet med ganske glimrende. Filmens visuelle side er helt fantastisk, og det er på sin vis fascinerende ikke at fatte en bjælde af filmen i perioder. Kon har dog lagt masser af ledetråde i ”Paprika” og han samler ofte op på filmen, så i hvert fald den robuste filmseer kan følge med. Der hvor filmen skuffer lidt, er den alt for snævre historie, der hovedsageligt er møntet på filmens hovedpersoner - og ingen andre. Nu når man leger med et så filosofisk og tungt emne som drømmeverdenen, kunne det klæde filmen at gøre dette på et mere universelt plan, i stedet at lade det forfalde til en krimi.

På DVD’en findes flere lydspor, hvor jeg har afprøvet det engelske og japanske. Det engelske er på trods af velkendte stemmer ganske forfærdelig, og når underteksterne følger det japanske lydspor, skaber det blot mere forvirring end nødvendigt. Derfor foreslår jeg alle, at holde jer til det japanske lydspor, som er til gengæld helt fantastisk. Især Paprikas stemme er helt fantastisk. Det er leveret af veteranen Megumi Hayashibara som tidligere har lagt stemme til diverse animé som ”Pokemon”, ”Cowboy Bebop” og ”Vampire Hunter D”.

”Paprika” er som sagt komplekst materiale, men filmen er et must for alle animé-elskere. Ikke alene er instruktøren blandt de allerbedste indenfor genren, men ”Paprika” har nærmest allerede nået kultstatus og vundet flere velfortjente priser. Selvom det langtfra er Satoshi Kons bedste film, er den stadig seværdig og en oplevelse værd.

Ekstramaterialet på DVD’en består af et kommentarspor med bl.a. Satoshi Kon og andre bag scenen og en håndfuld trailers. Kommentarsporet er på japansk med engelske undertekster, og det er naturligvis informativt hvis man er interesseret i arbejdsprocessen og tankerne bag filmen. Når man ved at filmen er udgivet i en 2-disc udgave i flere lande med diverse making of programmer, bliver man dog lidt skuffet over ekstramaterialet på den danske DVD som er ganske begrænset.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:Universal Pictures.

Titel: Paprika
Original Titel: Paprika
Premieredato: 21. august 2007
Instruktør: Satoshi Kon
Skuespillere: Megumi Hayashibara, Tôru Furuya, Kôichi Yamadera, Katsunosuke Hori
Spilletid: 90 min.
Selskab: Madhose, Sony Pictures Entertainment (Japan), Universal Pictures, 2007
Genre: Tegne- og animationsfilm
Link: http://www.sonyclassics.com/paprika/


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...