Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Paris, Je T'aime

4. maj 2007 af Henrik Andersen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Paris, Je T'aime billede

Paris,Je’t’aime er en samling på 18 kortfilm der alle handler om kærligheden i Paris. Den er en fryd for øjet og man bliver i godt humør af at se filmene. Bestemt et kig værd hvis man er til kortfilm.

Paris, Je t’aime, er en samling af 18 kortfilm der hver især foregår forskellige steder i Paris. Det er vidt forskellige instruktører der har lavet filmene, og udtrykket i de enkelte film er derfor selvsagt også ret forskelligt. Det er producenterne bag den Franske film Amelie der har fået projektet op at stå, og har bedt filmfolkene om at lave deres individuelle syn på kærligheden til og i Paris. Hver lille historie knytter sig til en af Parises bydele, og derfor kan den samlede film ses som en guidet tur rundt i byernes by.

Nedenstående er en oversigt og et kort referat af de enkelte kortfilm. Flere af filmene har en fin pointe og en overraskelse i enden og derfor er det måske bedst at man ser dem uden at vide for meget på forhånd. Så vær opmærksom på at der i de kommende korte referater kan forekomme spoilers.

Tuileries/Eathan og Joel Coen.
Steve Buscemi spiller en turist i den Parisiske undergrund. Han venter på toget og kommer uanfægtet i klammeri med et forelsket par. Snart er han rodet ind i deres forvirrende kærlighedsspil, med chance for at blive smitte med kønssygdomme. Steve Buscemi’s gummifjæs og Coen brødrenes sædvanlige perfekte timing gør denne kortfilm til en lille perle.

Pere-Lachaise./Wes Craven.
Et par besøger den gamle kirkegård og kvinden vil se Oscar Wildes grav. Samtidig bliver hun sur over hendes kommende mands manglende humor og forlader ham i raseri. Men manden får pludselig hjælp fra uventet kant.

Faubourg Saint-Denis./Tom Tykwer.
Thomas er blind. En dag får han et uventet telefon opkald fra hans kæreste, Natalie Portman. Hun siger hun ikke elsker ham mere og pludselig ser Thomas deres forhold i et langt flashback, inden han vender tilbage til virkeligheden, der måske ikke er helt så slem som først anskuet.
Tom Tykwer’s brug af film kørt op i tempo, er før set i hans film Lola, Rent !, og i denne fine kortfilm bliver det også brugt på en fantastisk måde. Endnu en stort visuel udladning fra en af tidens mest spændende Tyske instruktører.

14 Arrondissement./Alexander Payne.
Et kvindeligt postbud fra Denver er alene på oplevelsestur til. Paris. Her tænker hun over sit liv som single. Men pludselig i en park midt i en sandwich får hun en mindre åbenbaring.

Le Marais./Gus Van Sant.
Under et besøg hos en trykker møder en ung mand en anden ung fyr der arbejder der. Han bliver fascineret af ham og indleder en lang snak med ham, uden han får meget igen. Alligevel giver han ham hans nummer i håb om de kan mødes på et andet tidspunkt. Der er selvfølgelig en helt naturlig forklaring på at den unge mand ikke har gengældt samtalen med ord, selvom han meget gerne ville.

Porte De Choisy./Christopher Doyle.
Henry er sælger i hårprodukter og en dag får han til opgave at sælge til den fanden i voldske Madam Lee. Det kommer ikke til at gå stille for sig. Christopher Doyle har fyldt sin kortfilm med mindre musical optrin og fantastisk flotte billede opsætninger. Virkelig en fryd for øjet.

Montmartre./Bruno Podalypes.
En ensom mand sidder i sin parkerede bil og filosofere over sit lidt triste liv da en kvinde pludselig næsten falder i hans arme. Dette bliver starten på et nyt og spændende eventyr for dem begge.

Quais De Seine./Gurinder Chada.
3 drenge sidder og kommer med tilråb til de piger der kommer forbi. Den ene er lidt beklemt ved situationen og da han ser en ung Araber pige falde kommer han hende strakt til hjælp. Et kærligheds frø er sået imellem dem. Men kan det lade sig gøre for dem at lade det spire?

Loin Du 16./Walter Salles & Daniela Thomas.
En und mor må tidligt op og aflevere hendes baby i vuggestuen. Derefter må hun rejse meget langt i bus, metro og på gåben for at komme på arbejde. Et arbejde hvor hun må passe et andet lille barn.

Bastille./Isabel Coixet.
En mand invitere sin kone på restaurant og ønsker at fortælle hende at han vil skilles. Men konen har også en nyhed og den får manden på helt andre tanker. Isabel Coixet har skabt en rørende lille fortælling om kærligheden der ofte kan være en svær og omskiftelig størrelse. Som publikum er det svært ikke at sidde med en klump i halsen. Smuk lille kortfilm der går lige i hjertet.

Place Des Victores./Nobuhiro Suwa.
En familie har mistet deres lille dreng og savnet er ubærligt. En sen nat hører moderen hendes dreng lege på gaden, og da hun kommer derned møder hun en mystisk cowboy (William Dafoe). Han lader hende se sin dreng en sidste gang, inden han må videre for altid.

Tour Eiffel./Sylvain Chomet.
Jean Claude er søn af et mimiker par. Han fortæller hvordan hans forældre mødtes under et fængsels ophold. Ikke en helt almindelig historie der bærer præg af et surrealistisk filmsprog fyldt med humor og stor mimiker kunst tilsat moderne computer effekter.

Parc Moncean./Alfonso Cuaron.
En mand og en yngre kvinde mødes. Men hvem er de? Er de et elskende par der hemmeligt mødes eller er der noget helt andet på spil. Nick Nolte spiller manden.

Quartier Des Enfants Rouges./Oliver Assayas.
Liz (Maggie Gyllenhaal) er en ung spirene skuespiller der arbejder om natten. Hun kan godt lide at ryge lidt sjov tobak, og hun aftaler, at mødes igen senere på natten med hendes dealer. Men man kan ikke altid stole på folk i den branche.

Place Des Fetes./Oliver Schmitz.
En ny kvindelig læge skal behandle en mand på gaden efter et knivoverfald. Det viser sig at manden er hemmeligt forelsket i kvinden, og at han i lang tid har søgt efter hende. I et langt flashback får vi hans historie.
Oliver Schmitz har lavet en smuk og rørende historie om kærlighedens besættelse af en mand. Det er flot fortalt, og man kan ikke undgå at blive rørt over historien.

Pigalle./Richard LaGravenese.
Bob Hoskins er manden der besøger et bordel. Der møder han en kvinde på samme alder som ham. Ægte følelser opstår imellem dem. Men hvem er de i virkeligheden?

Quartier De La Madeleine./Vincenzo Natali.
En ung mand færdes alene om natten. Pludselig ser han tykt friskt blod på vejen foran ham, og snart bliver han vidne til noget han aldrig havde troet eksisterede. Foran ham ser han en smuk kvindelig Vampyr suge det sidste blod ud af hendes offer. Han bliver forskrækket og falder bagover ned af en trappe. For enden af den ligger han, dødeligt kvæstet. Men Vampyren bliver tiltrukket af ham og måske hun kan hjælpe ham til et evigt liv?
Elijah Wood spiller den unge mand der får sit liv forandret i Parises gader. Instruktøren Vincenzo Natali leger flot med horror genren, og de mange rigtig flotte billeder er både skræmmende og fascinerende.

Quartier Latin./Frederic Aubrtin & Gerard Depradieu.
Et ældre ægtepar mødes på en hyggelig cafe for at få de sidste brikker til at falde på plads i deres skilsmisse. Men det er nemmere sagt end gjort, når man har lavet et langt liv sammen. Gerard Depradieu spiller selv en mindre birolle som tjener på cafen.

Disse 18 kortfilm bliver sluttet af med en sidste lille sekvens der bærer titlen Paris, Je t’aime. Det er en kort kavalkade, og tilbageblik til de fleste af de karakterer man har mødt i de små film. Man ser at nogle af de folk man har mødt kender hinanden og flere af de små historier bliver flettet sammen.

Ekstramateriale:

En trailer er det eneste ekstramateriale der er at finde på denne udgivelse. Det kunne måske have været spændende at hører lidt om hvorfor de mange forskellige instruktører hoppede med på ideen. Ærgerligt at der ikke er noget rigtigt ekstramateriale at finde på en så spændende udgivelse som denne.

Lyden er Fransk/Engelsk (DD5.1 / DTS5.1) og det er muligt at se filmen med undertekster på Dansk, Svensk, Norsk og Finsk.

Paris, Je t’aime kan varmt anbefales fordi man bliver i så godt humør af de små kærlighedshistorier. Selvom der også er triste skæbnefortællinger imellem ødelægger det ikke den tykke feel good stemning hele projektet oser af. For sådan er livet jo, fyldt med op og nedture. Gode og dårlige oplevelser, og Paris, Je t’aime er bestemt en af de gode.

Filmen er venligst udlånt af Sandrew Metronome.

Titel: Paris, Je T'aime
Original Titel: Paris, Je T'aime
Premieredato: 24. april 2007
Instruktør: Eathan Coen, Joel Coen, Wes Craven, Gerard Depardieu, Christopher Doyle, Alexander Payne, Tom Tykwer
Skuespillere: Steve Buscemi, Gaspard Ulliel, Li Xin, Ludivine Sagnier, Maggie Gyllehaal, Bob Hoskins, Willem Dafoe, Wes Craven, Olga Kunylenko, mm
Spilletid: 116 min.
Selskab: Canal +.2006.
Genre: Drama





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...