Skriv en kommentar
KØB BOGEN HER
Både fortællingsmæssigt og stilistisk fortsætter dette andet bind, hvor første bind slap. I 1984, Marjane har ulykkeligt forladt sin far og besvimende mor i lufthanvnen for at gå i asyl i Vesteuropa, til en ny mere stille og rolig og velstående tilværelse. Hendes kvaler er dog langt fra slut. For det er svært at undvære sin familie, når man kun er 15-årig ung pige, der samtidig må kæmpe med fordommene fra en hel verden – inklusiv sine nye venner på Den Franske Skole i Wien i Østrig – dog også lukker hende ind i teenage-årenes fristelser og udfordringer, på godt og ondt, som hun ikke havde mulighed for at opleve i det restriktive Iran.
Langsomt får hun en vis samhørrighed med andre utilpassede unge, punkeren, hippien, nørden osv., men alligevel føler den iranske pige sig mere og mere fremmedgjort i det fremmede land. Efter studentereksamen giver hun efter for et voldsomt savn efter barndommens tilværelse i Iran og ringer grædende hjem til forældrene, for efterfølgende at drage tilbage til hjemlandet. Hjemkomsten bliver dog svær, da alt ikke er, hvad det har været i Iran, og det bliver forværret ved, at Marjane skammer sig over, hvad hun opfatter som sin personlige fiasko i Wien. I sin smertefulde erkendelse lukker hun sig langsomt ind i sig selv, og accepterer i starten styrets absurde restriktioner.
Sit ophold i Wien har dog også gjort hende til en moderne kvinde. En kvinde, der måske ikke er plads til i det nye mullah-styrede Iran, på trods af en ny forelskelse og kunststudier på universitetet. Hendes skæbnehistorie har fået hende til at føle sig som en fremmed både i sit hjemland og i udlandet. Det hele fortælles med begavet humor og med stor indsigt i fundamentalismens menneskelige omkostninger.
Marjane Satrapis streg er minimalistisk, der på trods af sin sort/hvide form, ligger langt fra den ved første øje kast mere imponerende og eksplosive stil i for eksempel Frank Millers og Alan Moores grafiske noveller, men ikke desto mindre formår at være lige så levende og ikke mindst mere indlevende og engagerende. I sin minimalisme indfinder der sig en stemning, der understøtter fortællingen og med sin naivitet bløder op for de allerværste forfærdende hændelser, der vitterlig finder sted i såvel denne anden som første del af ”Persepolis”.
Læserens engagement og identificering skyldes ikke mindst den række af elskelige figurer Satrapi formår at etablere med ganske enkle og forfinede midler – især hjerteknuseren Marjane og hendes elskede bedstemor tager prisen som de bedste – samt en yderst velskreven dialog, hvor det vælter med både implicitte og eksplicitte hentydninger til alt fra politik over diverse popkulturelle fænomener til vigtige sociale forhold.
Ligesom første bind i sin gribende og fuldt ud imponerende grafiske novelle ”Persepolis er ”Teheran Tur-Retur” en både klarsynet og humoristisk beretning fra en velovervejet og politisk markant kunstner, der viser om nogen forstår og formår at bygge bro mellem folkeslag og ikke mindst nedbryde falske opstillede kulturbarrierer med sine udgivelser verden over.
På lige fod med første bind, ”Min Iranske Barndom”, er ”Teheran tur-retur” et must for alle, der har den mindste interesse i Mellemøsten, en god fortælling eller bare sine medmennesker, og hvis man har set filmen, eller forventer at se filmen, og er tændt på mere, så er den simpelthen umulig at komme udenom.
Bogen er venligst stillet til rådighed af:
Forlaget Carlsen
.
