Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Person of Interest, eller POI som serien kaldes i USA, bliver ofte betegnet som værende en Batman-serie uden kostumer. Det skyldes måske ikke mindst det absurde plot og karakternes paralleller til tegneserie universet, men mindst lige så meget, at det på trods af mediets begrænsninger, er lykkedes at skabe en underholdende føljeton-serien på det ellers ringe amerikanske netværk CBS.
Til de uindviede følger POI en programmør, Harold Finch (Michael Emerson), og en eks-lejemorder, John Reese (Jim Caviezel), der ved hjælp af et overvågningsprogram, der bare hedder ”The Machine”, får de udleveret et navn på en person, der i den nærmeste fremtid vil være involveret i en voldelig forbrydelse. Sammen med deres samarbejdspartnere i New Yorks politi forsøger de så, at gøre byen til et sikre sted.
Dette paranoide overvågningskoncept er meget interessant og uhyggeligt, men i de forrige sæsoner blev det næsten udelukkende brugt som en alternativ ”Minority Report” måde at løse mordforbrydelser, før de finder sted. Men i sæson tre tager de skridtet videre og begynder for alvor at lege med tanken om, hvad det egentlig betyder for samfundet, at man bliver overvåget af et altseende øje.
Alle er paranoide, og det er sindssyg spændende.
Efter at have tilbragt de to første sæsoner med at lære Finch og Reeses forhistorie at kende, bliver meget at tiden i tredje sæson brugt på at give os et par nye karakterer i form af den kvindelige Reese, Shaw (Sarah Shahi) og den kvindelige Finch, Root (Amy Acker). De er virkelig ikke meget mere end et par kvindelige kopier af vores allerede etablerede helte, men de er ikke så forfærdelig irriterende, at det gør noget, så det skaber i sidste ende heldigvis en lidt anderledes dynamik, der er til at holde ud.
Det, der dog gør denne sæson til noget særligt er, at den virkelig får bearbejdet amerikanernes paranoia og frygt for at blive ramt af et nyt terrorangreb. Vores helte bliver angrebet fra alle sider. Det er både anti-overvågningsaktivister, et ondt modprogram, der går under navnet Samaritan, den amerikanske regering, og så er det lige en bandekrig og den korrupte politistyrke i New York, som de skal tage sig af.
Det er noget af en mundfuld, og det siger næsten sig selv, at alle disse dramatiske handletråde gør det hele spændende, men det bliver alligevel lige en tand ekstra spændende, fordi alt er så flot filmet. Selvom serien bliver vist på det mindre kunstneriske netværks tv, så bliver vi serveret for nogle af de flotteste, mest effektfulde og dramatiske afsnit på TV, særligt fordi de tør sætte deres hovedkarakteres liv på spil.
Tredje sæson af Person of Interest er ikke dybt tv. Vi kommer ikke til at lære en masse ”ægte” mennesker at kende, og menneskene i universet er lige lovlig indforstået med de uskrevne spilleregler, men er du vimmers, hvor det bare underholdende. Serien er lige ved at være slut i USA, og jeg kan sige, at det ikke bliver bedre end denne sæson, der i løbet af sine 23 afsnit har alt, hvad man kunne ønske sig af drama, action og konspirationer. Så har du kun råd til en sæson, så skal du købe sæson tre af Person of Interest.
Bonus materiale
Hvad angår ekstra materialet, så er det alt det man kunne forvente. Det er alt lige fra slettede scener, et panel med skuespillerne, kommentarspor, små featuretter, og selvfølgelig fraklip. Alt i alt, bliver man heller ikke skuffet her.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Home Video.
