Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Pet Sematary

4. april 2019 af Maria Bjerregaard

3 stjerner Skriv en kommentar

Pet Sematary billede

“Pet Sematary” starter godt ud i første akt, men anden akt bliver for rodet, og filmen taber sin historie på gulvet.

Stephen King er kendt for sine gyserromaner og ikke mindst hans store tematikker. ”Pet Sematary” udkom i tilbage i 1983, og nu har instruktør-duoen, Kevin Kölsch og Dennis Widmyer, taget fat i romanen igen, og spørger, hvad vi som mennesker vil gøre, når døden kommer tæt på os. Desværre bliver vi ikke meget klogere efter denne adaption.

Den idylliske familie
Louis ( Jason Clarke) ønsker mere tid til familien, så derfor flytter de til det landlige Maine. Der går ikke længe før, at familien støder på de lokales kæledyrskirkegård, hvor de også møder den gamle Jud Crandall ( John Lithgow), som ikke kan stå for 8-årige Ellies (Jeté Laurence) charme. Da Ellies elskede kat, Church, dør, vil Louis ikke fortælle det til Ellie, men vælger at begrave katte i stedet. Men hvad sker der, når katten på mystisk vis kommer tilbage?

En rodet fortælling
Historien er bestemt ikke den stærkeste Stephen King fortælling. Der sker ikke særlig meget, men filmen forsøger dog at lave nogle ændringer i forhold til bogen for at give den mere kød på. Desværre virker det kun i første halvdel af filmen. Fortællingen starter ellers meget fornuftigt med at få opsat sine karakterer og får sig bevæget hen til sit mysterium. Desværre holder filmen ikke sit tempo, og anden halvdel bliver en rodet omgang. Man sidder nærmest og griner, hver gang katten viser sit onde ansigt. Det bliver simpelthen for fjollet, og filmen følger ikke sin egen præmis. Der har ellers en konkret tematik med sorg og tab, som den gerne vil fortælle om, men det kommer aldrig til en forløsning.

Forudsigeligt gys
Filmen er opbygget som en klassisk gyserfilm fra 80’erne. Desværre gør det også, at filmens jump scares er meget forudsigelig, og man ved godt, hvornår de kommer. Den australske skuespiller, Jason Clarke, har ikke mange hovedroller på sit CV – hvilket er overraskende, da han er en rigtig dygtig skuespiller. I denne film gør han det også fremragende med det manuskript, han nu har fået tildelt. Også John Lithgow er god i rollen som den mystiske nabo, men ingen af skuespillerne har særligt meget at arbejde med.

”Pet Sematary” starter godt ud, men svigter sin egen præmis og logik og får en meget rodet afslutningen. Jason Clarke er rigtig god i rollen som Louis, men historien er simpelthen ikke stærk nok til at bære en hel gyserfilm.

Titel: Pet Sematary
Original Titel: Pet Sematary
Premieredato: 4. april 2019
Instruktør: Kevin Kölsch, Dennis Widmyer
Skuespillere: Jason Clarke, Amy Seimetz, John Lithgow, Jeté Laurence
Spilletid: 102 min.
Selskab: Di Bonaventura Pictures, Paramount Pictures, UIP, 2019
Genre: Gyser






banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...