Skriv en kommentar
For blot et års tid siden havde jeg fornøjelsen af at anmelde Matteo Garrones friske udgave af klassikeren Pinocchio. Allerede nu er der en ny klar på markedet. Langt mere tro mod Disney-forlægget og med en genkendelig streg, og hjernen bag det hele hedder Robert Zemeckis. Du kender ham helt sikkert for Tilbage Til Fremtiden-trilogien, men også som mesteren bag live action performance capture-teknikken, som har givet os. Polarekspressen, Beowulf og A Christmas Carol. Han er også hjernen bag en række Tom Hanks-storfilm som Cast Away og Forrest Gump, og derfor er det nok ikke så overraskende, at det netop er Tom Hanks, der er sat i rollen som den aldrende træskærer og kuk-ursfremstiller Gepetto. Manden, der så brændende ønsker sig en dreng, og derfor laver ham i træ. Magi gør Pinocchio levende, så han kan tale, tænke og bevæge sig. Dog mangler han særligt én ting. En samvittighed. Den må en ufrivillig sidekick-karakter i form af Jesper Fårekylling stå for, men Pinocchio er slet ikke sådan at holde styr på. Et letpåvirkeligt og godtroende sind bringer Pinocchio på afveje. Lige fra verdens korteste skoledag til indersiden af et havmonster.
Zemeckis-udgaven er nydelig og flot kreeret, men selv ikke nye karakterer, som eksempelvis en måge, kan bidrage til at Pinocchio i længden ikke føles lidt lang i spyttet. Spændingskurven giver ikke det store udslag i Pinocchios jagt på at blive en rigtig dreng. Bifigurerne Cleo og Figaro tjener ikke til andet end pynt. Skurkene som eksempelvis Honest John og Gideon bliver aldrig rigtig de onde svindlere, som det ellers lykkedes i Garrones version sidste år. Gepetto fylder ikke så pokkers meget, og giver reelt ikke Pinocchio noget modspil eller kant. Så underholdningsværdien er henstillet til at kunne behage de yngste, selvom det er langt ældre folk, som ville kunne have brug for et gensyn. Den allerførste Pinocchio-film havde premiere i 1940!
Den nye udgave her indeholder også musical-elementer, og naturligvis er “When You Wish Upon A Star” med. Den vandt i sin tid en Oscar for bedste sang. Andre sange er også inkluderet og det giver filmen en ret let stemning. Pinocchio kan og skal ikke klandres for noget, den aldrig har været, men sagen er vel blot, at leder man efter større grin, gys, en klump i halsen eller spænding, så søger man i en anden retning end Pinocchio.
Når det er sagt, så glæder jeg mig til senere på året, for Guess What… Her kommer endnu en Pinocchio-film. Denne gang i hænderne på Guillermo Del Toros krøllede mindset. En Stop Motion-fortolkning som faktisk har været på tegnebrættet siden 2008 og sat til premiere i 2013. Produktionen blev siden stoppet, men nu genoptaget og opkøbt af Netflix, sådan at vi om et par måneder kan klikke på Pinocchio endnu en gang. Jeg håber, at den kan fange mig mere end det var tilfældet her. Intet under at man sætter Zemeckis til at varetage denne animationsopdatering, for han er et unikum ud i at lave flotte billeder og seværdige film. Dog er der bare ikke nerve nok i en fortælling som Pinocchio til Zemeckis’ normale standard, så man kan faktisk godt være bekendt at være en lille my skuffet. Jeg tildeler Pinocchio 3 stjerner.
