Alle drømmer nok på et eller andet tidspunkt i deres liv om at være stærk og kunne klare verdens problemer i et snuptag. For Pippi Langstrømpe er dette hverdag, og hendes eventyr er mange og farverige.
Pippi Langstrømpes far er kaptajn på et stort skib, og sammen har de sejlet rundt på de syv have og oplevet mange eventyr sammen.
Nu må Pippe gå i land, og her starter hun et nyt liv i et gammelt hus, som hun hurtigt døber Villa Villekulla. Her bor hun sammen med hendes hest, og hendes søde abe Hr. Nilson som følger hende i tykt og tyndt.
Pippi Langstrømpe får hurtigt nye venner, og snart oplever børnene Tommy og Annika, at det at være i selskab med Pippi betyder sjov og ballade og til tider også lidt farlige eventyr, men hvad har man at frygte, når man er sammen med verdens stærkeste pige.
Astrid Lindgrens elskelige historier om Pippi der både er fysisk stærk, men også viser mental styrke og opfindsomhed når hun skal tackle hendes tilværelse uden forældre, er kendt og elsket verden over. Astrid Lindgren skrev historierne op igennem 1940’erne, og deres handling er universal og tidløs, og har inspireret mange historiefortællere. Ingrid Nyman tegnede de flotte børnebøger som den dag idag også bliver læst for børn i alle aldre, og som kan betegnes som klassikere.
Denne tegnefilm der gik i de Danske biografer i 1997, bliver aldrig en klassiker, men den rummer alligevel, så mange sjove optrin og ideer at den, nok skal underholde de mindste i familien.
Animationen er flot og farvestrålende som det univers den foregår i. Uden at skille sig ud på nogle områder, levere denne Pippi Langstrømpe tegnefilm varen og holder det den lover. Dens funktion har været at lave et nyt Pippi eventyr, med gamle elementer, og derved præsentere en ny generation for Astrid Lindgrens univers. Dette er lykkedes udmærket, og når filmen er set fører det jo til en oplagt mulighed for at læse de gode bøger højt, eller måske se de andre film om Pippi, Hr. Nilson og alle hendes andre venner.
De Danske stemmer fungere godt og hele lydbilledet er gennemført. Det er rart at hører, hvordan man bliver bedre og bedre til at synkronisere udenlandske tegnefilm.
Det er i anledning af Astrid Lindgrens 100 års jubilæum den 14. november af SF-Film udsender alle de tidligere Astrid Lindgren filmatiseringer til en nedsat pris. Samtidig støtter man ved købet SOS-Børnebyerne i Centralafrika, så nogle af pengene går også til et godt formål.
Der er ikke noget ekstramateriale at finde på denne DVD udgivelse.
Billedet står flot og klart. Hvilket kommer den farverige animation til gode. Lyden er Dolby Surround 2.0, så der er ingen grund til ikke at skrue op og synge med på de gode sange.
Hvis man syntes som denne tegnefilm, og har lyst til at se flere af Pippis Animerede eventyr, er der håb forude. For efter denne biograffilm blev der tegnet en række film til DVD markedet. Disse kan også købes i forbindelse med SF-Film’s Astrid Lindgren kampagne.
Filmen er venligst stillet til rådighed af SF-Film.