Pokemon er ikke blot et brand. Det er et globalt fænomen! Siden deres lancering i 1996 er der blevet solgt over 300 millioner enheder heriblandt byttekort, tv-serie, bøger og spillefilm. Ligeledes blev dillen holdt i live ved den populære app Pokemon-Go, hvor man selv kan fange sine egne pokemon. Nu er tiden som kommet til den første live action Pokemonfilm. Nu med en talende Pikachu!
Tilbage til Ryme City
Tim (Justice Smith) har ikke set sin far i flere år, men han forsvinder på mystisk vis, og Tim begiver sig ud, for at efterforske den pludselige forsvinden. Tim støder på hans fars tidligere Pokemon makker, Pikachu ( Ryan Reynolds), som er en dygtig, kvik og charmerende detektiv. Da Tim er den eneste, der kan forstå Pikachu, når han taler, bevæger de to sig ud på en stor efterforskning i Ryme City – en by, hvor mennesker og Pokemon lever i perfekt harmoni.
Charmerende Pokemon
De fleste af Pokemon karakterne er tilbage i deres rette element, hvor de både er søde og utrolig nuttede. Hvis man elskede den gamle Pokemon tv-serie, vil man elske denne film, da den giver et dejligt nostalgisk gensyn. På nær måske den talende og morsomme Pikachu. Han er i denne udgave energisk, humoristisk og koffeinafhængig, men takket være Ryan Reynolds har han stadig meget karisma og personlighed. Justice Smith kunne sidste år opleves i “Jurassic World:Fallen Kingdom” og han er bestemt et talent, der bliver spændende at følge i fremtiden. Og nu har han lavet en hele to film med CGI karakterer, så han har en god fantasi!
Et solidt, men forudsigeligt plot
Filmens største minus er klart dens forudsigelse og uoriginale plot. Det er alt sammen noget, vi har set fra tidligere Hollywood produktioner. Dette er naturligvis ærgerligt, da Warner Brothers havde muligheder for at drage inspiration ind fra de oprindelige Pokemon historier. Men grundet filmens humor og charme fungerer den stadig meget fint, og man vil føle sig utrolig godt underholdt med alle Pokemon.
”Pokemon Detective Pikachu” er solid, humoristisk og nostalgisk underholdning med de charmerende Pokemon karakterer. Ryan Reynolds har skabt sin egen version af den elskede Pikachu, men bevarer fortsat hans charme og nuttet adfærd. Plottet er ikke filmens stærkeste, men det er stadig meget charmerende nostalgi for det ældre publikum – og en god introduktion for et nyere publikum.