Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Det hele startede som et Game Boy spil i midt 90’erne. De små fiktive fantasidyr, der skulle fanges, blev dog hurtigt så populære, at en animé hurtigt fulgte efter. Børn i dag kender det dog sikkert endnu bedre som byttekort efterhånden. Eller hvad med det kæmpe hit som smart phone spillet endte med at være? Faktum er dog, at selvom franchisen har haft sine op og nedture, så er det stadig populært hos den yngre målgruppe. Det er naturligvis Pokémon, der er tale om. En gigantfranchise bestående af utallige spil, tegnefilm og kortspil i en lang række inkarnationer og generationer. Ufatteligt nok skulle der gå over 20 år, før en live action film kom på markedet, og så var det ikke engang japanerne selv, der lavede og udgav den. Ej heller følger den Ash og hans venner, som er klart de mest populære menneskekarakterer i universet. Nej, “Pokémon Detective Pikachu” er baseret på “Detective Pikachu” spillet, som har en langt mere strømlinet historiefortælling.
Da den 21-årige Tim får af vide, at hans far er gået bort, tager han afsted mod Ryme City. Han har ikke set sin far i flere år, så der er ikke de store følelser i klemme - tværtimod har han over årene opbygget et had til ham, da han forlod familien uden kontakt efterfølgende. I storbyen Ryme City, hvor mennesker og pokémon lever side om side, finder han dog snart ud af, at han hvad han troede, at han vidste om sin far, viser sig at være noget helt andet. Ikke kun det - når han møder sin fars kollega Pikachu, finder han også ud af, at han kan forstå, hvad han siger. Sammen begiver de sig ud for at løse mysteriet om Tims fars død, og afslører et par konspirationer på vejen.
På trods af at være spækket med en blanding af hovedsageligt velfungerende men også tåkrummende dårlig humor, er “Pokémon Detective Pikachu” næppe en decideret børnefilm. Det er et lidt spøjst valg fra filmselskabets side, ikke kun at lade filmen håndtere en række voksne emner, men også have en til tider dyster atmosfære. Målgruppen må bestemt være dem, der netop er vokset op med Pokémon, men ikke længere er børn - ca. i samme aldersgruppe som filmens hovedperson Tim. Selvom man på den måde har ekskluderet en stor del af den nuværende målgruppe, blev filmen et økonomisk hit på verdensplan, men slet ikke i den skala, som var forventet. Hvorfor er dette vigtig info? Fordi filmen har fat i meget af det rigtige, og sagtens kunne have været startskuddet på en enorm Hollywood franchise.
“Pokémon Detective Pikachu” fungerer måske ikke godt som en introduktion til universet, men er spækket med så mange detaljer, at hovederne sikkert har været tæt på at eksplodere hos adskillige fans. Personligt savnede jeg lidt flere forskellige pokémons i baggrunden i Ryme City, men det er befriende nostalgisk at prøve at genkende de forskellige. Uden den store unødvendige introduktion og forklaring af de forskellige figurer, beholder filmen et behageligt tempo fra start til slut gennem et hullet men underholdende plot, der dog går overbord i filmens klimaks, men redder den hjem på en fin og sentimental afslutning.
Dette er bestemt en film, der fortjener mere ros, end den har fået. Den er oplagt med en fremragende Ryan Reynolds i den centrale rolle som stemmen til Pikachu, der heldigvis rammer plet med sine mere børnevenlige udgaver af Deadpool-jokes oftere end resten af filmens ret flade karakterers vittigheder. Det er dog pokémonen Mr. Mime, der står for filmens mest uforglemmelige øjeblik, men det bliver ikke afsløret her. Justice Smith i hovedrollen som Tim er også sympatisk og velfungerende, og med fødderne plantet i “Jurassic World” franchisen også, går han uden tvivl en lys fremtid i møde. Sammen udgør Reynolds og Smith et klassisk men charmerende umage makkerpar med god kemi.
Effekterne sidder ofte lige i skabet, men det er filmens world building, der gør den absolut vigtigste forskel. Man ender nemlig med en trang efter mere, og med et mere ensrettet manuskript (hele fire mennesker har arbejdet på det, og det har næppe været gavnligt for slutresultatet) samt en lidt lettere tone, så den mest åbenlyse målgruppe også kan være med, havde denne film uden tvivl været en større økonomisk succes. Derfra kunne man så have arbejdet med de mere dystre og voksne fortællinger i universet som denne film går efter. Jeg krydser dog fortsat fingre for, at pokémon som live action ikke er et afsluttet kapitel, for det er en farverig og fornøjelig verden at befinde sig i.
Billedet og især lyden er fremragende på denne udgivelse. Ekstramaterialet består af sammenlagt 30 minutters featuretter, der giver et fint indblik i produktionen, men der kunne sagtens have været meget mere.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Warner Bros.
