Overskrift konkurrence


Standard facebook

Seneste artikler
Isbjørnen 2019
Det Er Drømmen, ...
Game Of Thrones ...
Galla Premiere P...
Den Ukendte Dans...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Generalens Datter
Generalens Datter billede

Selvmordsturisten
Countdown
Men In Black: In...
Le Mans '66
Den Tid På Året
Dronningens Corgi


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Precious Cargo

6. februar 2017 af David Lund

1 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Precious Cargo billede

Nu igen, Bruce Willis? For fanden altså...

Bruce Willis fortsætter sin deroute i en spritny og hamrende elendig actionfilm. Igennem den sidste portion af hans karriere, har han medvirket i en række film af tvivlsom kvalitet, og det ser ikke ud til at ende foreløbigt. Han bruger hele to-tre dage af sit liv på optagelserne til disse film, scorer kassen og smutter hjem igen. Det er så ufatteligt tydeligt i en film som “Precious Cargo”, at hans optagelser har været hurtigt klaret. Han render rundt og snakker i telefon i de fleste af sine scener, og tager så lige en pistol op, og går lidt kort rundt med til sidst. Og så er pengene i kassen for resten af måneden. Årsagen til at jeg gentagne gange nævner det økonomiske er, at der vitterligt ingen anden årsag kan være til, at Willis medvirker i en film som denne. Enhver kan se, at det er noget hø. Ingen kan få mere ud af filmen end et par billige ufrivillige grin. Og Willis’ rolle er endimensionel og røvkedelig. Hvad Willis dog ikke er klar over er, at han er med til at grave sin egen karrieres grav, hver gang han siger ja til et projekt som dette. For snart vil vi ikke længere huske ham som John McClane, men blot en B-films actionhelt, som ikke længere vil blive genkendt på gaden.

“Precious Cargo” har et plot gemt et sted mellem biljagterne og skudduellerne, men man er bare lidt ligeglad. Det har vist noget at gøre med, at Bruce Willis er sur på Claire Forlani, der til sidst får sin hævn med et kæmpe heist. Ethvert minut uden action (og dem er der desværre mange af) har man dog lyst til at spole videre. Forlani havde vist også en karriere en gang, men hun er nærmest ugenkendelig i sit rådne skuespil i dag, og Willis spiller bare Willis. Den egentlige hovedrolle er dog givet til Mark-Paul Gosselaar. Du husker ham nok ikke af navn, men han spillede Zack i “Saved By The Bell”. Dengang havde han karisma, det har han ikke i dag. Dette kunne meget vel være det sidste søm i hans karrieres kiste.

Dette er instruktør Max Adams første (og forhåbentlig sidste) spillefilm. Som mange andre nutidige actioninstruktører, har han et enormt problem med at klippe action sammen til noget, der givet mening. Det er svært at se, hvad der egentlig foregår det meste af tiden. Når de forvirrende actionscener så udgør filmens højdepunkt, står det virkelig slemt til. Plottet er blot katalysator for mere action, karaktererne ligegyldige og filmen er lige til skraldespanden. Hatten af hvis du kan se dette makværk mere end en gang i dit liv. Så skulle du fandme have en medalje af en slags.

Billede & Lyd - 3/6

Der er ingen tvivl om, at denne film er landet direkte på hjemmemarkedet. Der er ikke gjort meget ud af, at opretholde en ensformig kvalitet i hverken billede eller lyd. Billedet hopper skizofrent fra den ene perfekte hvidindstilling til et sløret mørkt billede og alt derimellem. Lyden holdes for det meste i fronthøjtalerne, og mangler så meget dybde og bas, at man ofte bliver lullet i søvn, ikke kun af filmen, men af de manglende udsving, der bliver holdt på et jævnt og utroligt kedeligt niveau.

Ekstramateriale - 2/6

Et program går bag om kameraet med nogle trivielle interviews, der ikke kan tilføje dybde eller indblik i filmen.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:

Scanbox.

Titel: Precious Cargo
Original Titel: Precious Cargo
Premieredato: 22. december 2016
Instruktør: Max Adams
Skuespillere: Bruce Willis, Mark-Paul Gosselaar, Claire Forlani
Spilletid: 90 min.
Selskab: Emmett/Furla/Oasis Films (EFO Films) Herrick Entertainment Highland Film Group (HFG) Mann Made Films, 2016
Genre: Action , Drama , Thriller


banner
Overskrift Højre Block
Batman: Hush
Inden Vinteren K...
Ayka
Sidste Bud
Midway
Flugten fra Østt...
Ninna
Mary, Queen of S...
Deadwood - The M...
El Camino: A Bre...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...