Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Horrorgenren er en lidt sjov størrelse. Der skal helst være elementer af genkendelighed, førend det er helt rigtigt indenfor genren. Allerbedst er det dog, når der så tilføje nye vinkler, twists og når genkendeligheden vendes lidt på hovedet – humoristiske tilsnit er heller ikke af vejen.
”Prey” er en klassisk horrorfilm uden nogen af de ovennævnte krydderier. Den er så forudsigelig, at det næsten ikke er til at bære. Om det er fordi, den angiveligt tager udgangspunkt i faktiske hændelser, kan være et bud, men alligevel. Når det er så meget lige ud af landevejen, så må man i min verden gerne pynte lidt.
En typisk amerikansk familie tager på ferie til Afrika. Farmand med sin nye unge kone og hans to børn – en irritabel teenager og en lidt yngre knægt. Det er tydeligt, at det er Farmand, der har været idemanden bag ferien. For han skal arbejde, mens de er der, og resten vil hellere være alle andre steder. Specielt stedmor og irritabel teenagedatter kommer ikke overraskende ret dårligt ud af det med hinanden. Så mens Farmand leger ingeniør, tager resten af kernefamilien på tur ud på savannen, og som guide har de fået Afrikas tåbeligste Ranger. Så han må lidt den tort at blevet en meget sulten løvefloks første offer, ikke helt ufortjent. Hans gevær og bilnøgler er ude for rækkevidde, og dermed sidder familien fanget inde i deres lille jeep. Og der finder de så – surprise, surprise, ud af, at de godt kan lide hinanden alligevel. Her bliver det så ret kedeligt, for mens de venter på hjælp, og løverne sporadisk angriber bilen, så finder Farmand en farlig jæger og tager ud for at lede. Det er et MEGET lille areal, filmen befinder sig på, og da det er MEGET nemt at regne ud, at ingen i bilen bliver spist, så går der tomgang i filmen.
Og da NOGEN jo skal spises, kommer der heldigvis et par krybskytter forbi, så der kan blive sprøjtet lidt med teaterblod.
Så kan man selv gætte sig til, om det lykkes Farmand at redde sin familie, og om familieidyllen på magisk vis genoprettes…
Så selve setup er under alt kritik, medmindre man aldrig har set en horrorfilm før, og dermed ikke er bekendt med ovenstående stereotyper. Ret skal dog være ret, for filmen har da også lyspunkter. Skuespillet er nydeligt (der er meget skrigeri og ”oh my God”), og der kan man ikke sætte en finger. Løverne gør det sublimt. Der er mange gode scener med dem som aktører, og så vidt jeg lige kunne spotte, er der ikke mange special-effects-løver undervejs. Klipningen i ”løb, løven er efter dig”-scenerne er også lavet upåklageligt og virker overbevisende. Billederne er flotte, mange gode skud af savanne og solnedgange tilsat løvebrøl gør stemningen fin.
Skurken i horrorfilm må gerne være lidt mystiske, motiverne uklare (er det bare en gal mands værk eller..) og identiteten skal skjules et langt stykke af vejen. Det holder altså ikke med en løve. Og derfor er de ikke så skræmmende. Herregud, de er jo sultne, og en dum Ranger er trods al nemmere at fange end en hurtig antilope, så det er svært ikke at forstå løvernes handlinger. Så man må undervejs leve med, at man komme til at sympatisere med løverne, og ikke bliver bange for dem. Det er jo ellers trods alt et af formålene med horrorfilm, at puden skal hives op foran hovedet i spænding.
Så skal du se en god horrorfilm, så vælg en anden end Prey. Og vil du se løver, så tænd for Discovery.
Filmen er venligst stillet til rådighed af :SF/Fox.
