Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Streaming anmeldelse

Rainbow (TV2 Play)

15. august 2021 af Jesper Poulsen

4 stjerner Skriv en kommentar

Rainbow (TV2 Play) billede

Overskueligt og effektivt lille dramaturgisk værk, som er velegnet til quick-binge eller eftertænksom mini-serie. Fanny Bornedal leverer i stor stil i jagten på sandheden om sin far.

Molly fylder 18 år, og på selve fødselsdagen drager hun og bedstevennen Tobias på fertilitetsklinik. Simpelthen for at finde noget data på den donorfar, som hun altid har fået fortalt at hun er kommet til verden via. Sjovt nok, så kan klinikken hverken finde data på Molly eller Mollys mor, og dermed finder Molly ud af, at hun har levet på en løgn i al hendes tid. Arrig og frustreret tager Molly hjem fra klinikken, konfronterer sin mor med hendes nye viden. Moren går i forsvar, bliver ramt og vil ikke tale mere om det. Molly mener at hun har krav på at vide sandheden om sin far, og mens moren kryber i et musehul, og morens samlever Sonja forsøger at glatte ud, så tilbyder Tobias at filme og assistere Molly undervejs i hendes jagt på farmand. Det er ligesom omdrejningspunktet for TV2s kommende coming-of-age tv-serie Rainbow, omkring det at leve i en regnbuefamilie og pludselig få sin verden rusket godt og grundigt.

Molly spilles af Fanny Bornedal, som vi kender fra Journal 64, Den Tid På Året og Den Anden Verden. Hun er nærmest i billedet hele tiden, da Tobias forsøger at dokumentere hver eneste brik i Fannys mission. Et hvert løftet øjenbryn, smil, tåre, vredesudbrud indfanges i kameraet af Tobias, spillet af Nikolaj Groth (Rita, Mens Vi Lever). Med andre ord, så ser vi hele tiden Molly i profil gennem Tobias’ linse, og det kan Fanny Bornedal heldigvis godt bære. Hun spiller glimrende, og man kan mærke hver en følelse, som hun gennemgår helt ud gennem skærmen. Men hvem er Mollys far? Er det mon Thure Lindhardt, Peter Plaugborg eller en helt tredje? Eller måske en helt fjerde eller femte? For ja, der er rent faktisk fem kandidater. Det afslører Sonja nemlig for Molly, og udstyrer desuden Molly med ungdomsfotos af de mulige hankøn, hvor en af dem altså er den person, som Molly søger for at bliver klogere på hendes ophav.

7 afsnit på cirka 12-15 minutter er spændvidden. Mere behøver man altså heller ikke for at præsentere en central fortælling a la sporløs i øjenhøjde. Der er ikke et gram sat forkert i forhold til den historie, som man gerne vil have frem. Det er ganske underholdende at se, hvor langt Fanny går i sin detektivsøgen efter spor, der leder hende mod sandheden. Hun er grænseoverskridende efter at nå i mål, og det gør ofte Tobias ret ukomfortabel. Som seer sidder man heldigvis ganske trygt i sikkerhed, og samtidig kan man jo gætte med om der er kemi…

Baggrunden for Rainbow kommer sig af, at der i Danmark findes 20.000 donorbørn. Flere af dem stiller sig det spørgsmål, om hvordan deres liv mon ville have set ud, hvis de ikke lige var havnet der, hvor de gjorde. I den voksne alder er spørgsmålene mange, men svarene er oftest, at familier er mangfoldige. Det er absolut ikke første gang, at Johannes Pico laver tv til vores største kanaler herhjemme. Han er manden bag Motor Mille på DR Ramasjang, Grænseland på DR og 1 Døgn, To Hold, Tre Dyr på TV2. Medbagmanden er Thomas Lagermand Lundme, som er både forfatter, billedkunstner og dramatiker. De har kreeret en vellykket lille serie om at blive klogere på sig selv. Den samlede pakke holder hele vejen til afsløringen af Mollys far og fortjener 4 fuldfede stjerner.

Titel: Rainbow (TV2 Play)
Original Titel: Rainbow (TV2 Play)
Premieredato: 15. august 2021
Instruktør: Johannes Pico
Skuespillere: Fanny Bornedal, Nikolaj Groth, Thure Lindhardt, Susanne Storm, Caspar Philipson, Peter Plaugborg, Jakob Fauerby, Claus Riis Østergaard, Ditte Maria le-Fevre, Berit Hassum, Søren Gitz-Johansen, Kristina Andersen
Spilletid: 100 min.
Selskab: Made By Us, 2021
Genre: Drama
Streaming service: TV2 Play












banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...