Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Det går godt for amerikanske komedier for tiden. Væk er ensformige, high-school pubertetshistorier og frem er vokset en mere grotesk og originalt morsom bunke af film. Jeg snakker naturligvis først og fremmest om nyere publikums- og anmelderfavoritter som Knocked Up og Superbad, og selvom Reno 911: Miami, baseret på TV-serien af samme navn, ikke minder synderligt om disse film, så bør den nævnes i samme åndedræt. Handskerne er smidt i de amerikanske komedier. Intet er helligt længere.
I Reno, eller rettere i Miami, får vi det hele. Bare bryster, hober af onanerende politibetjente, blodige lemlæstelser og så beskidt sprog at man kan forestille sig mange i hjemlandet er stået af. Det hele roterer, ganske som den noget nydeligere serie-inkarnation, om 8 mærkværdige politibetjente fra bonderøvs-højborgen Reno. Løjtnant Jim Dangle med sin karakteristiske hotpant-uniform er den forbilledlige, moustache-bærende leder der tager sin trop med til politi-konvention i Miami. Før de ser sig om er de imidlertid blevet afvist fra messen. Det viser sig at være heldigt for kort efter bliver samtlige 2000 betjente i messesalen udsat for et kemisk terrorangreb, efterladende vor 8 gæve gøjsere som de eneste lovhåndhævere i Miami.
Og sikke eventyr de kommer på! Ganske som vor egen P.I.S. er Reno fortalt i en dokumentarisk stil hvilket retfærdiggør formen, der mere er en serie af optrin end et egentligt plot. Filmen kan bære det fordi så mange af ideerne er bæredygtige og fordi spilletiden er holdt helt nede på 80 min. Optrinene er mange og de er glimrende iscenesat. Det er sjældent jeg kan grine højlydt af en film jeg sidder og ser alene, men det skete flere gange i løbet af Reno 911. De groteske, seksuelle situationer, som da den åbenlyst homoseksuelle Dangle indvilliger i et give betjent Trudy et ”pitty-fuck” og ender med at få sit ur viklet ind i hendes pubeshår, er så langt ude og opfindsomme at man ikke kan andet end tage hatten af for fantasien. Mindeværdige scener som sprængningen af en strandet hval, Reno-betjentenes håndtering af Miamis flotte politibiler, eller den utrolig morsomme cameo fra The Rock (ja, ham wrestleren der vist ser ud til at være ved at få styr på sin skuespilkarriere) dukker op med jævne mellemrum.
Filmen når næsten at være for lang, sin korte spilletid til trods og der er da også jokes der misser fra tid til anden, ligesom det latterlige plot ikke er hverken spændende eller overraskende. Men for langt det meste er der opfindsomme vittigheder, originalt iscenesatte optrin og overraskende finurligheder på stribe. Reno 911: Miami er en vanvittigt underholdende og morsom komedie der ikke lægger fingre imellem, men derimod nærmest lægger sine nosser frem på bordet så alle kan følge med. Den er ulækker, vulgær, grotesk og til tider frastødende, men den er det på en ret så harmløs og glad måde. Den er en mere letbenet og mere åbenlyst iscenesat lillebror til P.I.S., men også en fræk en af slagsen. Hvis man kan lide serien er der ingen vej udenom og skulle man aldrig have set den, så tag filmudgaven som en glimrende mulighed for at stifte bekendtskab med nogle af dummeste og mest underholdende betjente i guds eget, vulgære land.
Billede- og lydsiden på udgivelsen er fine og ikke til at sætte en finger på, slet ikke den dokumentariske tilgang taget i betragtning. Bonusmaterialet er forholdsvis omfattende og tæller først og fremmest 3 kommentarspor. Et af manusforfattere og instruktør og to hvor selvsamme mennesker og deres medspillere kommenterer filmen som deres karakterer i filmen. Det første er informativt, de to andre er til tider rigtig morsomme. Yderligere byder udgivelsen på en stribe forlængede og fraklippede scener, med valgfrie kommentarer, en trailer, et kort indslag fra premieren og fire små service-meddelelser brugt i filmens amerikanske biograf-promovering. Det er alt sammen meget underholdende uden at være informativt overhovedet, men det behøver det heller ikke at være. Fint og velvalgt.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S.
