Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

Lidt Udover Det ...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Return To House On Haunted Hill (Uncut)

9. november 2007 af David Lund

2 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Return To House On Haunted Hill (Uncut) billede

Kan du huske 1'eren? I så fald - glem alt om 2'eren!

Ariel er en redaktør på et modeblad, der efter at have modtaget utallige opkald fra sin søster, Sara, uden at returnere disse, finder ud af, at Sara er død. Sammen med sin ven Paul tager Ariel op til Saras lejlighed, hvor hun møder professoren Richard, der leder efter Saras journal, som bør indeholde fakta om en særlig værdifuld statue. Men det er ikke kun Richard der leder efter denne statue, en mand ved navn Desmond har langt ondere hensigter, og kidnapper Ariel og Paul i et desperat forsøg på at finde denne statue. Problemet er bare, at statuen er i et enormt hus, som er kendt for at være hjemsøgt.

”Return To House On Haunted Hill” er fortsættelsen til ”House On Haunted Hill” der i forvejen var et remake af klassikeren af samme navn fra 1959. ”House On Haunted Hill” fra 1999 fik da en middelmådig succes, som nok især skyldtes en lang stribe velkendte skuespillere, der var blevet hyret i rollerne. ”Return To House On Haunted Hill” er derimod en film der er landet direkte på DVD-markedet, og et meget sært valg af en fortsættelse, da der i forvejen er gået for lang tid til, at folk overhovedet kan huske den sidste film. Til dem der nu kan, og som rent faktisk nød denne film nok til, at ville fortsætte med denne næste film i rækken, venter kun det man kan forvente. ”Return To House On Haunted Hill” er en film med et tyndt plot, elendigt skuespil, dårlige effekter, ingen chokværdi men masser af blod og letbenet underholdning. På særeste vis blander filmen eventyrgenren, nærmere betegnet Indiana Jones filmene (ja, selv replikken ”that statue belongs in a museum” er tilstede), med gysergenren. Resultatet er da til tider mildt charmerende og underholdende, men det meste af tiden er det en rodet og forudsigelig affære.

Amanda Righetti hedder kvinden der spiller hovedrollen, Ariel. Hun er en serieskuespillerinde på godt og ondt, og hendes fremtid er nok ikke lysere end en mindre rolle i en kendt Tv-serie. Righetti er da forholdsvis troværdig i hendes en-dimensionelle rolle, men havde rollen haft den mindste smule substans, havde det hele uden tvivl faldet fra hinanden. Mere spændende er, at Jeffrey Combs gentager sin rolle som den sindsforvirrede læge fra 1’eren. Combs behøver ingen introduktion for folk med hang til b-film, da det er manden der bærer hovedrollen i ”Re-animator” filmene. Vi får ikke set meget til Combs, men han spiller sin rolle med sin velkendte sarkasme, og udgør uden tvivl de bedste stunder af ”Return To House On Haunted Hill”. Resten af skuespillerholdet er slet ikke værd at nævne. Som hovedregel er alle omtrent lige elendige, og den største tjeneste de kan gøre os som publikum, er at skifte job til noget helt andet.

Instruktøren Victor Garcia er langtfra et kendt navn. Han har et par film på bagen, og der er flere af samme slags på vej fra ham. Garcia har absolut ingen anelse om hvordan man opbygger spænding, ej heller har han en anelse om, hvad der fungerer i gyserfilm, og hvad der ikke gør. I de få stunder at filmen fungerer, er det manuskriptets skyld og bestemt ikke instruktionens. ”Return To House On Haunted Hill” havde da i forvejen alle odds imod sig, men det bør ikke være en undskyldning for det endelige resultat.

Det er virkelig svært at anbefale en film som denne til nogen som helst. ”Return To House On Haunted Hill” er en fantasiløs omgang rod, der egentlig slet ikke bør være blevet lavet. Et unødvendigt kapitel i en unødvendig filmserie, der blot bør være stoppet allerede efter den første film fra 1959. Filmen vækker da et par grin i ny og næ, men den virker langtrukken og forudsigelig fra start til slut.

Ekstramateriale: 2/6

I ekstramaterialet er der en gruppe scener, hvor vi ser skuespillerne udøve replikker, der er forklarende for filmen. Aldrig har jeg set noget mere unødvendigt, især ikke i lyset af, at der er så mange af disse. Udover det er der også et mockumentary om Dr. Richard Hammer, ligeså en unødvendig og kort sekvens. Til sidst er der 4 ekstra scener af nogenlunde samme kvalitet som filmen, og en musikvideo af Mushroomhead. Begge dele er klart det mest interessante af ekstramaterialet, men det er ikke ens betydende med, at det er særlig interessant overhovedet.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:Warner Home Video.

Titel: Return To House On Haunted Hill
Original Titel: Return To House On Haunted Hill
Premieredato: 30. oktober 2007
Instruktør: Victor Garcia
Skuespillere: Amanda Righetti, Jeffrey Combs, Cerina Vincent, Eric Palladino
Spilletid: 77 min.
Selskab: Dark Castle Entertainment, Warner Home Video, 2007
Genre: Gyser
Link: http://returntothehouse.warnerbros.com/


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...