Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Ringenes Herre: ...
Ringenes Herre: Krigen Om Rohan billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Riding In Cars With Boys (DVD)

30. april 2002 af Morten Eriksen

5 stjerner Skriv en kommentar

Riding In Cars With Boys (DVD) billede

Penny Marshall instruerer mesterligt Drew Barrymore og Steve Zahn i en lille film med store følelser om at blive voksen og leve et liv der måske ikke bliver som i ens drømmeverden…

Filmen foregår over en periode på 20 år. Vi starter med at se den unge Beverly Donofrio (Drew Barrymore) i starten af 60’erne hvor hun som 12-13 årig mest af alt ønsker sig en brystholder, så hun kan konkurrere med klassens skår og dermed få sin udkårne. Dette bliver hendes far (James Woods) ikke glad for at høre og hans svar er prompte ”Nej”. Vi skifter mellem nutid og datid og følger hende i 1986 i bilen sammen med hendes voksne søn. Vi får dog ikke at vide hvad de laver dér. Tilbage i 60’erne i Conneticut står stakkels Beverly, som nu er i slutningen af teenage-årene, og kan ikke få den dreng hun er blevet forelsket i. Hendes veninde (Brittany Murphy) har fundet sin udkårne og hans ven støder Beverly tilfældigt på da hun græder ud på toilettet. Ray Hasek (Steve Zahn) har set Beverly før og han falder pladask for hende, men det er ikke gensidigt. Det går dog hverken værre eller bedere end at de alligevel ender sammen og efter ganske kort tid er Beverly gravid. Det at være gravid uden at være gift var ikke noget man så på med milde øjne dengang. Hendes far bliver ikke glad for nyheden og fortæller hende at hun har ødelagt sit liv og hans planer for hendes fremtid. Beverly bliver derfor nødt til at gifte sig med Ray. Det bliver alt andet end et romantisk bryllup. Det er kun starten på det hele, og værst er det, at Ray bærer på en hemmelighed…

Filmen er baseret på den virkelige Beverly Donofrios selvbiografi. Der er tale om en tragi-komisk bittersød film der er let i den første halvdel af filmen og del tungere i den sidste halvdel. Det som instruktøren Penny Marshall er god til er, at få tilskueren til at købe historien og leve sig ind i dramaet. Det gjorde hun også nydeligt i ”A League Of Their Own” (”I En Klasse For Sig”) om livet på et kvindeligt baseballhold under 2. verdenskrig. Hun laver film om mennesker og følelser, og det gør hun uden at falde i den sentimentale fælde som sker så tit i amerikanske film. Hun kører ikke rundt i den samme suppedas hele tiden, men sørger for at der sker noget nyt i historien. Man skal have et hjerte af sten for ikke at fælde en tåre op til flere steder i løbet af filmen. Drew Barrymore spiller fabelagtigt godt. Det er fantastisk så troværdigt hun kan spille og ligne en teenager og så senere en voksen. I ekstramaterialet på disken får vi også et indblik i hvordan hun bar sig ad med at leve sig ind i rollen. Steve Zahn, ja jeg synes at han bliver bedere og bedere for hver gang man ser ham. Han er perfekt castet som manden der tager smutvejen i stedet for at tage et ansvar og stå ansigt til ansigt med livets realiteter. James Woods ser vi som Beverly’s far og intet under at hun har respekt for ham. Rosie Perez dukker op på et tidspunkt op i filmen, men dog i en meget lille rolle.

For yderligere information om selve filmen kan du læse den oprindelige biografanmeldelse her på siden!

DVD specifikationer:

Man kan roligt sige, at filmens plakat og dermed også coveret på DVD’en ikke gør noget for at sælge filmen. Det har man valgt ikke at bruge tid på. Titlen på filmen er også en anelse misvisende.

Menuerne er still-billeder og der er scenevalg. Der er følgende undertekster at vælge imellem: Engelsk, dansk, svensk, finsk, norsk, arabisk, tyrkisk, slovensk, græsk, hollandsk, russisk, hindu, polsk, tjekkisk, ungarsk, islandsk, hebraisk, kroatisk og bulgarsk. Taler man hollandsk, så kan man også få tekster på kommentarsporet med Drew Barrymore samt al ekstramaterialet inklusiv trailerne. Af lyd kan der vælges imellem Engelsk (DD 5.1) og Russisk Voice Over hvor vi høre de rigtige stemmer i baggrunden samtidig med at det hele bliver dubbet på russisk.

Her kommer DVD’ens special features:

Drew Barrymore commentary
Featurettes. Herunder: Drews trailer tour, The Cars, Bev and Rays House: Recreating reality, Beverly and Jason: Sons and Lovers og HBO Making-of special
Theatrical trailers
Filmographies

Drew Barrymore er meget veloplagt på kommentarsporet og hun fortæller meget entusiastisk om historien og hendes rolle som Beverly. Man kan tydeligt høre på hende at det er en vigtig rolle for hende.

”Drews trailer tour” er en lille rundtur i Drew Barrymores trailer hvor hun har remedier som billeder og musik fra dengang der skal hjælpe hende med at spille rollen. ”The Cars” er en rundtur på studiets ”backlot” hvor der står biler fra forskellige årtier. Vi vises rundt af en assistent og James Woods. ”Bev and Rays House: Recreating reality” er et lille program om settet som de måtte specialfremstille for at det skulle virke så ægte som muligt. ”Beverly and Jason: Sons and Lovers” er historien om hvordan det er gået for de mennesker som filmen er baseret på. ”HBO making-of special” er et af de sædvanlige ”Making-of” hvor der klippes imellem interview-bidder og klip.

Der er 4 trailers i varierende kvalitet:

Riding In Cars With Boys (anamorfisk widescreen 1.85:1, Dolby Digital)
A League Of Their Own (Letterbox 1.66:1, Dolby Pro Logic)
Hanging Up (Letterbox 1.85:1, Dolby Digital)
Stepmom (anamorfisk widescreen 2.35:1, Dolby Digital)

Billedkvaliteten på “A League Of Their Own” og “Hanging Up” er ikke fantastisk, men traileren til “A League…” er sjov og den gav mig lyst til at gense filmen.

Der er filmografier på instruktøren Penny Marshall, Drew Barrymore, Steve Zahn, Brittany Murphy, Lorraine Bracco, James Woods og Adam Garcia. Disse er blot lister over udvalgte film som skuespillerne har medvirket i. De er derfor ikke komplette, og kan egentlig ikke bruges til noget.

Ekstramaterialet og specielt featuretten om virkelighedens Beverly og Jason kan man få noget ud af at se, men vel at mærke først efter at man har set filmen.

Sammenligner man ekstramaterialet på denne region 2 disk med region 1 udgaven, så bliver vi på denne DVD snydt for animerede menuer og produktions noter. Det er noget skidt, men ellers kan man ikke ønske sig så meget mere af ekstramaterialet.

Penny Marshall har også instrueret ”Big” med Tom Hanks og ”A League Of Their Own” med bl.a. Madonna, Geena Davis og Rosie McDonnell.

Filmen fik mig til at tænke på “Boys On The Side” fra 1995 hvor Drew Barrymore også medvirker sammen med Whoopi Goldberg og Mary-Louise Parker. Vi er ovre i samme stil som den.

DVD’en er venligst stillet til rådighed af Egmont film.

Titel: Riding In Cars With Boys
Original Titel: Riding In Cars With Boys
Premieredato: 15. maj 2002
Instruktør: Penny Marshall
Skuespillere: Drew Barrymore, Brittany Murphy, Adam Garcia, James Woods, Lorraine Bracco, Mika Boorem, Peter Facinelli, Steve Zahn, Rosie Perez
Spilletid: 122 min.
Selskab: Columbia Tristar 2001, Egmont Film 2002
Genre: Drama
Link: http://www.spe.sony.com/movies/ridingincars/
DVD'ens hovedmenu.
DVD'ens hovedmenu.
“Please marry me, because I’m shit without you”
“Please marry me, because I’m shit without you”
HULK, det blev en dreng!
HULK, det blev en dreng!


banner
Overskrift Højre Block
Juror #2 (Blockb...
Anora
Vaiana 2
It Ends With Us ...
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...