Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Ringenes Herre - Eventyret Om Ringen (SEEDVD)

19. januar 2003 af Uffe Karlsson

6 stjerner Skriv en kommentar

Ringenes Herre - Eventyret Om Ringen (SEEDVD) billede

Det hele begyndte da de store ringe blev smedet. Tre blev givet til elverfolket. Syv blev givet til dværgenes herrer. Og ni ringe blev skænket til menneskene. Men de blev alle bedraget. For der blev s

Mens vi venter på De To Tårne, udgives forgængeren Ringenes Herre på en særlig DVD-udgivelse med enorme mængder af ekstra-materiale. Filmen blev sidste vinter set af ikke mindre end en million danske biografgængere, hvilket naturligvis borger for tilsvarende gode tal på DVD-markedet.
Alt ånder fred og idyl i Hobbitrup. Bilbo Sækker ( Ian Holm ) er i fuld gang med forberedelserne til sin ethundredeogelleve års fødselsdag, som vil blive en aften man ikke sådan lige kommer til at glemme. En af gratulanterne er troldmanden Gandalf ( Ian McKellen ), som også har andre formål med besøget, viser det sig : en magisk ring, som Bilbo er i besiddelse af. De mørke kræfter, er begyndt at røre på sig, styret af ondskaben selv – Sauron. Han har magten over ringen, som også har fået en vis magt over Bilbo. Gandalf fravrister Bilbo ringen, og videregiver den til dennes nevø Frodo ( Elijah Wood ).
Før Frodo har fået set sig om står han midt i det fantastiske eventyr, på vej ud af herredet sammen med Samvis Gammegod ( Sean Astin ). De får snart følgeskab af de to andre hobbitter – Pippin ( Billy Boyd ) og Merry ( Dominic Monaghan ) på deres vej mod elverlandet Kløvedal, hvor ringen er i langt større sikkerhed end her hvor onde kræfter og store farer hersker.
Det er en lang vej mod Kløvedal, hvor mange fjender kommer på tværs. På værtshuset Den Stejlende Pony i landsbyen Bree, skal hobbitterne mødes med Gandalf, der dog imellemtiden er blevet taget til fange af hans tidligere ven og troldmand – men nu slave for Sauron – Saruman ( Christopher Lee ). Til gengæld møder hobbitterne Aragorn ( Viggo Mortensen ), også kendt som Traver, der yder dem følgeskab.
Efter mange strabadser, når de fem rejsende frem til Kløvedal, hvor et råd beslutter at det eneste rigtige at gøre at få tilintetgjort ringen. Det eneste sted det lader sig gøre er i Mordors dybe flammer. Frodo melder sig til at føre ringen til Mordor og får følge af Aragorn, dværgen Gimli ( John Rhys-Davies ), elveren Legolas ( Orlando Bloom ), de tre hobbitter Samvis, Pippin og Merry, mennesket Boromir ( Sean Bean ) og Gandalf. Tilsammen er de ni følgesvende ringens broderskab.
Men skyerne er mørkere end nogensinde, og trækker sammen med stor hast. Saruman er i mekanisk tempo, i gang med at skabe en stor hær af de vederstyggelige orker. Hvis ikke hobbitterne får tilintetgjort ringen i Mordors flammer, kan det blive enden på Midgård. Måske lysner det for enden af rejsen.
Ringenes Herre – Eventyret Om Ringen er den ultimative filmiske tilnærmelse til eventyret, som man kender det fra Tolkiens bøger. Alt er gennemtænkt ned til mindste detalje og fungerer i viddest mulige udstrækning. Når filmen slutter, sidder man kun med en forventningens glæde og venter med længsel på De To Tårne. Hvor går månederne dog ufatteligt langsomt.
Selv om meget naturligvis er blevet udeladt i forhold til bogen, indrammer filmen historien rigtigt flot på de tre timer og tyve minutter, der er sat af til første ombæring af Ringenes Herre. Her må man sige at den new zealandske instruktør Peter Jackson, der ellers mest er kendt for horrorfilm som Bad Taste ( 1987 ) og Braindead ( 1992 ), har været sin opgave voksen og får det maksimale ud af indsatsen.
Skuespillerne gør også deres indsats. De er gennemgående fremragende castet, og minder til forveksling om den forestilling, vi hver især har af eventyrets personer efter at have læst bogen. Og de specielle træk, som alle personerne har, formår skuespillerne på glimrende vis at tilføre dem foran kameraet.
Visuelt er Ringenes Herre en århundredets orgasme for sanserne. Aldrig er store krige mellem fjender og venner set mere levende og farverige. Det er så imponerende, at man næsten kan sige det skaber en ny stilart inden for kunstens verden. Gennemgående solidt underbygget af lydkulisser kreeret af canadiske Howard Shore, der senest har stået for underlægningsmusikken til Panic Room, blot en af utallige film på hans musiske tapet.
Denne udgave af filmen, er desuden tillagt ekstra tredive minutters nye og forlængede scener, der ikke var at finde i biografversionen. Scener, som faktisk passer ganske finurligt ind i visse situationer. Scener der måske endda kunne kast lys over ting, der måske har skabt spørgsmål for et undrende biografpublikum.
Filmen er et visionært mesterværk af dimensioneer, og er den endnu ikke blevet set – så kan det kun gå for langsomt med at komme ned i den lokale videobiks og tilegne sig et eksemplar. Skal opleves. Må nydes. Kan aldrig glemmes. Nedtællingen er begyndt……

Ekstramateriale er der masser af på de 4 DVD’er filmen råder over :

DISC 1+2
Kommentarspor fra instruktør Peter Jackson, manuskriptforfatterne Fran Walsh og Philippa Boyens, kostume designer Richard Taylor og fotograf Andrew Lesnie, komponist Howard Shore, visual effect supervisor Jim Rygiel og Randy Cook, Skuespillerne Elijah Wood, Ian McKellen, Liv Tyler, Sean Astin, John Rhys-Davies, Billy Boyd, Dominic Monaghan, Orlando Bloom, Christopher Lee og Sean Bean.

DISC 3
Seks dokumentarer med udgangspunkt i J.R.R Tolkien, konverteringsprocessen fra bog til manuskript og planlægningen af filmen, design og byggeriet af Midgård, såvel som et besøg hos Weta Workshop med et nærmere kig på kostumer, våben, brynjer og miniaturer m.v.
Interaktivt kort over Midgård.
Dias galleri med kommentarer af designerne.
Storyboard og tidlige prøver med mulighed for sammenligning med de færdige scener.

DISC 4
11 originale dokumentarer om skuespillerne, fotograferingen, livet som hobbit, visuelle effekter, efterbehandling, klipning, musik og lyd, samt lanceringen af filmen.
Galleri med billeder fra produktionen.

Som det fremgår, er der nok at bure sig inde med de næste mange dage og uger, indtil efterfølgeren kommer. Man vælter sig i lækkerier i form af interviews og dokumentarer i massevis - og måske også et lille påskeæg i form af en underholdende og lidt underlødig genindspilning af scenen med stiftelsen af Ringens Broderskab. Desuden en masse bagom kameraet guf, hvor man ser bagsiden af medaljen og oplever det "rigtige broderskab", som det udviklede sig under indspilningerne. Billeder og optagelser fra før, under og efter premieren er ganske interessante og giver et fint billede af de tårnhøje forventninger, der har været. Jamen jeg kunne blive ved i det uendelige. Tilbage er kun at sige : Relax and enjoy!

Alt i alt et rent slaraffenland for filmelskere. Det her er som at slippe et barn løs i en slikbutik. En kollektion der uden den mindste tvivlen, ikke kan give mindre end 6 stjerner.
Filmen er

Titel: Ringenes Herre - Eventyret Om Ringen
Original Titel: Lord Of The Rings - Fellowship Of The Ring
Premieredato: 11. december 2002
Instruktør: Peter Jackson
Skuespillere: Elijah Wood, Ian Holm, Viggo Mortensen, Sean Bean, Liv Tyler, Ian McKellen, Sean Astin, Cate Blanchett, John Rhys-Davies, Billy Boyd, Dominic Monaghan, Orlando Bloom, Christopher Lee, Hugo Weaving
Spilletid: 200 min.
Selskab: New Line Cinema, SF-Film, 2001
Genre: Fantasi
Link: http://lordoftherings.com.au/
Saruman sender kaskader af angribende orker efter Ringens Broderskab.
Saruman sender kaskader af angribende orker efter Ringens Broderskab.
Frodo med sværdet Stik, der lyser blåt nå orkerne er nær.
Frodo med sværdet Stik, der lyser blåt nå orkerne er nær.
De ni ringånder på jagt efter Frodos eftertragtede ejendel.
De ni ringånder på jagt efter Frodos eftertragtede ejendel.


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...