Fuglene Blu og Jewel som vi mødte i den første film, lever nu med deres 3 børn Carla, Bia og Tiago i byen Rio. Linda Gunderson der er Blu’s tidligere ejer, er samtidig på eventyr i Amazon junglen sammen med hendes mand Tulio. De leder efter en sjælden fugle art, og da Blu og Jewel hører om dette, beslutter de sig for at rejse ned i junglen for at hjælpe dem, da arten de leder efter meget, vel kan være noget af deres familie. Men den modbydelige Big Boss der står for ulovlig fældning af skoven, hører om jagten på de sjældne fugle sætter han straks efter Linda og hendes mand. Men det er ikke kun de 2, der bliver bragt i farer for den hævnlystne Nigel, der overlevede flystyrtet i den første film, får også øje på Blu og Jewel og deres familie, og vil nu tage den hævn, han så længe har ventet på. Det bliver en farefuld rejse i Amazon junglen, hvor nye og gamle venner mødes, og kampen imod retfærdigheden tager sin begyndelse.
Den første Rio film havde en masse spændende musik, og Rio 2 følger bestemt op på dette. Der er meget godt musik, og de fleste af sangene fungere også rigtigt fint. Desværre er Rio 2 ikke helt så god og frisk i sit udtryk som den første film, men den ligger stadigvæk over middel i forhold til mange af de andre animations film, der spyttes ud, nærmest på samlebånd, for tiden.
Heldigvis er det farverige person galleri fra den første film med igen, og derfor er der glædelige gensyn med både bulldoggen Luiz, den modbydelige hvide papegøje Nigel, samt de rapkæftede pipfugle Nico og Marcel, og det er dejligt at se at folkene bag filmen har valgt at få disse elskelige karakterer med igen, for Rio universet havde ikke været meget uden deres tilstedeværelse.
Jesse Eisenberg ligger igen stemme til Blu og gør det rigtigt godt. Ligeså er Anne Hathaway stadigvæk lige charmerende som Jewel. De danske stemmer der bliver leveret af blandt andet Andreas Bo og Rasmus Bostoft fungerer også udmærket.
Kunne man gode lide den første film om Blu og Jewel og alle deres skører venner, skal man slet ikke betænke sig over at følge deres eventyr i junglen. Men hvis man har de lidt kritiske briller på, er der bestemt træthed at føle i serien, og egentligt var det måske en god ide at stoppe her, imens legen er god.
Ekstramateriale.
Denne 3-Disc collectors edition indeholder en DVD, en Blu-ray og en 3D Blu-ray. Det er altså muligt at se Rio 2 på hele 3 forskellige medier, og desuden er det muligt at se filmen med Dansk tale så de mindste også kan være med.
På de 3 versioner af filmen er der forskelligt ekstramateriale, og hvis man vil vide mere om tilblivelsen af Rio 2, er der rig mulighed for dette. Det er også muligt at synge med i en ”Music, Dance og Sing-Along Machine” hvor flere af filmens fede musiknumre er repræsenteret.
Billede og lyd er flot gengivet, og 3D effekten er som man forventer det, når man ser det på fjernsynet. Lyden er rigtig god og man kan vælge at se Rio 2 med Danske og Engelske undertekster.
Rio 2 3D er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount.