Provins-teenageren Bliss Cavender (Ellen Page) har meget svært ved at finde sig selv i de skønhedskonkurrencer, som hendes mor går så højt op i at lade hende deltage i. Det er anledningen til at hun ”i et svagt øjeblik” giver efter, spænder rulleskøjter på og viser sig at have talent for rollerderbys, hvor kvindehold på rulleskøjter drøner rundt og rundt, tackler hinanden ud af banen og erobrer omgange.
Drew Barrymores (”Charlie´s Angels”) instruktørdebut er gjort med sikker filmisk hånd og stor forståelse for den unge kvindes køns- og identitetsudvikling. Der slås overbevisende og morsomt på kontrasten mellem de småborgerlige skønhedskonkurrencers tuttenuttede, farve- og moderigtige artige opførsel der skal forberede teenagepigerne på det sunde ægteskab, overfor de hårdtslående, storbandende og punkede kvinder på rulleskøjter. Og så er omgangene på rulleskøjtebanen simpelthen elementært spændende – og velklippede.
Hovedpersonen lærer, med rollerderby-kampene som særdeles tydelig metafor, at slå fra sig for at nå målet – men også at samarbejde. Original-titlens ”Whip It!” er en betegnelse for det at give hinanden en hånd og slynge hinanden af sted – som et piskesmæld. Filmen er ikke i tvivl, der er ingen ægte dannelse at hente hos den småborgerlig mor og far (har der nogensinde været det?). Det er der derimod hos rulleskøjtekvinderne, der viser vejen frem til bruddet med småborgerligheden.
Barrymore og hendes manuskriptforfatter Shauna Cross har ikke desto mindre også blik for nuancerne. Bliss´ stædige kamp for egen identitet spejles i morens lige så stædige insisteren på at danne datteren. Dog savner man her et blik for om moren i virkeligheden insisterer på at realisere det hun aldrig selv nåede, gennem datteren. Vigtigere er det for Barrymore at vise den styrke moderen har og som datteren kan spejle sig i.
Om mændene er der derimod ikke meget godt at sige. Undtagelsen er holdets mandlige træner Razor (Andrew Wilson) der selvfølgelig er mand for at understrege den udvikling af det maskuline som de frigjorte kvinder er kvinder for. Mens Bliss´ fars skilpaddestrategi med at gemme sig i campingvognen for at se baseball og drikke øl både er en (troværdig) kliché og heller ikke tiltros nogen reel udvikling af Barrymore og Cross; da faren endelig kommer ud fra sit skjul, er det kun fordi moren, hans kone begynder at tvivle på eget projekt. Bliss´ forelskelse i rockmusikeren Oliver (Landon Pigg) lykkes heller ikke - Olivers bløde ansvarsløshed, der er ikke meget krop bag hans søde ord, ligner måske i virkeligheden farens; der er ikke meget rock and roll over de to. Bliss siger fra og spænder rulleskøjterne på!
Man kan kun gisne om, hvorfor ”Rollergirl” ikke kom op i de danske biografer. Er det fordi rollerdebys er ukendte i Danmark – og vel kun kendes i sin ekstremt barske science-fiction-udgave fra Norman Jewisons kultklassiker ”Rollerball” fra 1975 og John McTiernans remake af samme navn fra 2002. Eller er det fordi det småborgerlige Danmark næppe ligner den amerikanske udgave med mødre der pacer deres døtre igennem formålsløse skønhedskonkurrencer der skal forberede den unge kvinde på det sunde ægteskab. Måske. Men det er ærgerligt. Jeg er nemlig ikke et øjeblik i tvivl om, at kvindernes erobring af det maskuline er en historie der umiddelbart går i kroppen også på danske teenagere - spørg blot mine døtre!
Der er ikke ekstramateriale på DVD-en.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.