Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Samurai Assassin.

20. juni 2008 af Henrik Andersen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Samurai Assassin. billede

Toshiro Mifune er genial i rollen som den herreløse samurai, der slutter sig til en flok oprører, der vil af med landets nuværende styre. Flot og gennemtænkt samurai film.

Tengo gruppen fra Mito vil lave oprør. De vil have at landet får et andet styre, og derfor vil de myrde Hikones lensherre Nasuke Li. Mange melder sig under fanerne, og det tegner til at attentatet vil lykkedes. Men måske er der en spion iblandt dem. Både samuraien Niiro (Toshiro Mifune) og hans gode ven Einosuke Kurihara mistænkes, og en storstilet undersøgelse sættes i gang for at afdække deres fortid. Niiro er en herreløs samurai, der har mistet både sin herre og sin mor, og som til og med ingen gang kender sin far. Han bor i en faldefærdig lagerbygning, og bruger sin tid på sake og damer. Niiro har været ulykkeligt forelsket i den smukke prinsesse Kiku, som han ikke kunne få på grund af sin noget uldne fortid. Dette har taget hårdt på ham, og nu leder han desperat efter en herre, der kan sætte en stopper for hans omflakkende tilværelse som herreløs samurai.
Kurihara derimod er en velanset fægte instruktør, der igennem sit liv har læst meget og nu stiftet familie med kone og barn.
Man finder ud af at det er Kurihara der er spionen, og Niiro tvinges til at dræbe ham. Desværre var han ikke alligevel den rigtige spion, hvilket gør Niiro mere desperat og rasende. Hans desperation og had bryder ud i lys lue under attentatet på lensherre Li. Men hvem er Li egentligt, og hvad har han at gøre med Niiros fortid, nutid og fremtid?

Toshiro Mifune der spiller hovederollen som den herreløse samurai Niiro, er nok kendt af de fleste som værende en af de 7 samuraier i Akira Kurosawas klassiker: De syv samuraier fra 1954. Toshiro Mifune nåede i et helt liv at indspille mere end 150 film. Mest i Japan, men også mindre roller i Amerikanske produktioner blev det til. Sammen med mesterinstruktøren Akira Kurosawa lavede han blandt andet milepælene Livvagten og Rashomon.
Toshiro Mifune er kendt for sit intense skuespil, og hans rolle som Niiro er heller ingen undtagelse. Hans præstation er så blændende god, at han hver gang han er på skærmen stjæler billedet totalt fra de andre, ellers udmærkede skuespillere. På en og samme tid får han skildret en ægte og barsk kriger, hvis liv bliver skjult bag sværdet blanke klinge, alt imens hans virkelige følelser får lov til at træde frem, når han prøver at drukne dem i sake og andet brændevin. Niiro er en trist skæbne, der savner tryghed og ikke mindst viden om hvem hans far er, og dette formår Toshiro Mifune at frembringe med sin ypperlige skuespillerpræstation. Det er svært ikke at overgive sig til Toshiro Mifunes kæmpe talent.

Instruktøren Kihachi Okamoto fortæller sin ambitiøse historie via en masse flashbacks, der giver information om de forskellige karakterer. Dette kan til tider virke en smule forvirrende og langtrukken, men giv dig selv den chance og lev dig med i historien. For alt hænger godt sammen i enden, og derfor fremstår den endelige sandhed og det frygtelige klimaks historien ender ud i, også så stærkt og intenst. Historien om attentatet er bygget over virkelige hændelser der fandt sted ved slottet Edo D. 3. marts 1860.

De sort/hvide billeder er filmet i det brede Toho Scpoe, og som publikum er der virkelig kræs for øjnene at hente her. Billederne er blændende flotte, og de mange scener i silende regn og fygende sne er virkelig imponerende. Det sidste store slag uden for slottes porte i en kraftig snestorm overtrumfer de fleste sværdkampe set i nyere tid.

Musikken er som altid i de ældre Japanske samurai film enkel og nærværende, men virker perfekt i forhold til de mange flotte billeder.

Er du til de gamle samurai film, må du ikke snyde dig selv for denne spændende fortælling, der trods sin lidt snørklede fortællerstil til sidst formår at fremstå som en gennemtænkt historie, der munder ud i et frygteligt klimaks du sent vil glemme.

Ekstramateriale.

Der er ikke meget ekstramateriale at komme efter. Det er muligt at se filmens originale trailer, samt et trailershow bestående af andre Japanske filmudgivelser fra Another World Entertainment. Derudover er der et slideshow med billeder fra filmen.

Samlet karakter for ekstramaterialet på Samurai Assassin bliver 2 ud af 3 mulige stjerner.

Another World Entertainment har fremskaffet en flot kopi af denne ældre Samurai film, der er fotograferet i det brede Cinema Scope format. Billedet står flot i betragtning af at det er en japansk film fra 1965.

Samurai Assassin er med et originale Japanske Dolby Digital lydspor, men det er muligt at se filmen med både Danske, Svenske, Norske og Finske undertekster.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Titel: Samurai Assassin.
Original Titel: Samurai.
Premieredato: 10. juni 2008
Instruktør: Kihachi Okamoto.
Skuespillere: Toshiro Mifune, Kejiu Kobayashi, Michiyo Aratama.
Spilletid: 123 min.
Selskab: Toho Company LTD. Production. 1965.
Genre: Drama



banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...