Skriv en kommentar
Sange fra en sigøjner er baseret på en sand historie, og handler om den polske digter og roma Papusza, der levede fra 1908 til 1987. Hun blev ved fødslen spået til at sprede enten stor skam eller stor stolthed blandt sit romafolk, og filmen følger hende gennem livet, hvor det i lang tid er uvist hvordan udfaldet bliver.
Papusza bliver som meget ung giftet bort til sin onkel, og lever sammen med ham i den romalejr hvor hun også er født. I smug lærer hun at læse og skrive, og hun øver sig når som helst hun kan komme til det. Da en ung forfatter og ikke-roma kommer til lejren for at skjule sig fra politiet, opdager han Papuszas lærdom og tilskynder hende til at skrive mere. Han ser en stor poet i hende, og da han mange år senere igen lever uden for roma-lejren, lykkes det ham at overtale hende til at få udgivet sine digte.
Prisen bliver dog enorm for Papusza, der bliver udstødt af sine egne, som straf for at i sine digte dele deres hemmeligheder med omverdenen.
Filmen er sort/hvid og fyldt med dramatisk, og meget levende, sigøjnermusik. Fattigdommen og de barske vilkår som omrejsende romaer er detaljeret beskrevet, og man får en klar fornemmelse af hvad de må kæmpe imod som en udskældt gruppe. Men på trods af at de bliver forfulgt i større og større grad som anden verdenskrig nærmer sig, holder de fast i en stærk identitetsfølelse der svulmer af stolthed, og man er ikke i tvivl om at de tidligere har haft en imponerende og velanset rolle som musikkere for alle de store baller.
Der er en herlig kampgejst og oprørskhed i musikken, der som et fandenivoldsk våben bliver brugt mod forfølgelse. Musikken er deres samlingspunkt, og i lang tid lykkes det dem at kæmpe mod en ufrivillig registrering og genhusning, med stoltheden intakt.
For romaerne er et meget stolt folk, får vi fortalt, med talrige traditioner og mange hemmeligheder. De frygter indblanding udefra, og beskytter deres kultur ved at sky alt udefra. Vi får på den måde forklaret baggrunden for den store og meget smertelig pris Papusza må betale for at dele ud af deres hemmeligheder i sine digte.
Filmen hopper i tid på elegant vis, og man fornemmer at folkene bag den, antager at dens publikum er intelligent nok til at følge med. Det er befriende fordi man får lige præcis nok at vide til at kunne følge med, men alligevel ikke mere, end at man stadig skal tænke selv. Det er en gribende fortælling, der på trods af sine over to timer, er alt for hurtigt overstået.
Filmen har været en stor biografsucces i Polen.
