Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Saw 2

20. januar 2006 af David Lund

2 stjerner Skriv en kommentar

Saw 2 billede

Jigsaws forbrydelser fortsætter i samme spor som originalen fra 2004, bare med mere blod.

Jigsaw fra den første Saw-film er stadig på fri fod, og da han efter et mord spørger efter en berygtet politibetjent i familiekrise ved navn Matthews, går der ikke lang tid før Matthews regner ud hvor Jigsaw gemmer sig. Men dette var en del af Jigsaws plan, for han har fanget Matthews’ søn og 5 andre og indespærret dem i et hus. Dette hus har pumpet alle deres lunger fyldt med en giftig gas, og man skal bruge en modgift for at overleve, disse er strategisk gemt rundt omkring i huset. Men der er kun 2 timer til at de alle dør af gassen. Hvem klarer presset, og hvordan finder Matthews frem til huset?

Saw 2 er en film der kører mere eller mindre på præcist samme måde som den første Saw-film gjorde. Der er ganske vist små forskelle, men kunne du lide 1’eren er jeg sikker på du også vil kunne lide 2’eren. Jeg har altid haft det på den måde at 1’eren er en god idé der er dårligt udført, og jeg havde håbet på at folkene der skulle lave 2’eren derfor havde lært af de fejl den første film begik. Men ak nej, Saw 2 ligner en musikvideo, har så dårligt skuespil samt instruktion at man krummer tæer og ender i et helvede af twists i den mest urealistiske og tåbelige boldgade. Men der er masser af blod, og filmen underholder da, selvom det til tider er ufrivilligt den gør det. Endnu engang er Saw 2 en god idé der er dårligt udført.

Darren Lynn Bousman er den nye instruktør i Saw-serien (som jeg ikke er i tvivl om der også kommer en 3’er til), og han er ny i filmverdenen. Han har lavet en håndfuld reklamefilm, en håndfuld musikvideoer og en håndfuld kortfilm før, og det kan godt mærkes at han er ny. Den eneste inspirationskilde man kan finde hos ham er utallige musikvideoer som også lagde inspiration for James Wan der instruerede den første Saw. Stilen bliver dermed præcist den samme som var grundlaget for Saw, selvom musikken er blevet en del nedtonet. Bousman begår, ligesom filmen, præcist de samme fejl som Wan gjorde, og kan ikke instruere sine skuespillere til troværdighed, bruger hurtige MTV-klip, kan ikke opbygge spænding på nogen måde og fejler stort set på alle måder. Som sagt kan alt dette blive ganske morsomt fra tid til anden, men når en film der varer halvanden time, føles som over to timer, er der noget galt.

Mark Wahlbergs bror, Donnie Wahlberg, spiller hovedrollen som Eric Matthews. Der hvor Mark Wahlberg fra tid til anden kan udføre en nogenlunde skuespillerpræstation, kan Donnie Wahlberg aldrig virke troværdig. Der er ingen nævneværdige præstationer i hans bagkatalog (som indeholder bl.a. Ransom, The Sixth Sense, Band Of Brothers) og Saw 2 er ingen undtagelse. Wahlberg overspiller hver gang han skal vise følelser, og det bliver for meget i længden. Den eneste der virker nogenlunde habil i filmen er Tobin Bell der spiller skurken, Jigsaw. Han har før været med i serier som Seinfeld og E.R. og film som Goodfellas og Mississippi Burning. Det er ikke den store præstation man ser fra ham, men Bell er tilbagelænet og overlegen nok til at kunne holde fast og udføre sin rolle. Franky G skal lige nævnes som den absolutte bundskraber i filmen, sjældent har jeg været vidne til en så dårlig præstation, og når man tænker på hvor stor en rolle han får i filmens senere halvdel, undrer man sig over at han overhovedet er blevet hyret til jobbet.

Kunne du lide 1’eren, vil du kunne lide 2’eren. Det kan ikke siges meget anderledes. Jeg føler dog stadig at begge film er spild af gode idéer, og at det er synd man ikke har gjort noget ved dette. Der er masser af blod og masser af fantasifulde drab og hændelser, men det er vold uden mening andet end underholdning, og selve underholdningen lider af så mange fatale fejl, at jeg til sidst følte mig godt fornærmet. Se filmen hvis du kunne lide 1’eren, se ingen af filmene hvis du kan lade være.

Titel: Saw 2
Original Titel: Saw 2
Premieredato: 20. januar 2006
Instruktør: Darren Lynn Bousman
Skuespillere: Donnie Wahlberg, Tobin Bell, Franky G, Shawnee Smith, Glenn Plummer
Spilletid: 93 min.
Selskab: Twisted Pictures, Lions Gate, Angel/Scanbox Distribution, 2005
Genre: Thriller
Link: http://www.saw2.com/





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...