Skriv en kommentar
I slutningen af Scarface, altså Brian De Palmas 1983-remake af Howard Hawks 1932-gangsterfilm, må Tony Montana se sig slået. Han gennemhules med bly og daler ned i swimmingpoolen i en meget mindeværdig og visuelt stærk slutning. Nu i 2006 har Sierra og Radical Entertainment så besluttet at stoppe handlingen, lige inden Tony falder ned i poolen. Og her overtager spilleren så.
Den første sekvens er et sandt skudorgie. Spilleren kastes direkte ind in media res. Blodet springer side om side med kuglerne, alt imens man som Tony skal forsøge at skamskyde sig vej ud af sin egen gangsterborg. Man skal lige vende sig til de lidt specielle controls, som blandt andet inkluderer en svine-til-knap, hvormed man kan råbe ”die, you motherfucker”, ”you thought bullets could kill me?!?” og lignende verbale tilsvininger, men så snart man har fod på det, kan man forholdsvis let skyde sig vej ud af gangsterboet.
Ude på gaden er man så absolut ingenting. Man starter altså helt fra scratch. Det er godt set af spildesignerne, for det giver spilleren et stadig stigende drive til at kæmpe sig vej op gennem gangsterverdenen. Der skal stjæles biler og handles med narko. Man skal skaffe nogle penge, så man kan bestikke strømerne til at aflevere gangsterreden tilbage. Og så skal man selvfølgelig nedsable i hundredvis af modstanderne med alle mulige former for våben. Den tidligere omtalte tilsvining er faktisk meget brugbar i den sammenhæng, da megen tilsvining giver større nosser (!), som så kan bruges til at gå berserk og skyde vildt omkring sig et halvt minuts tid, mens man selv er ganske usårlig.
Spiluniverset minder en hel del om Rockstars pastelfarvede fuldtræffer Grand Theft Auto: Vice City, og grafikken er det meste af tiden en fryd for øjet. Samtidig er stemningen helt i top. Tony Montana-figuren er eminent animeret med sine lidt paranoide ticks med skuldrene og vuggende gang. Dialogen er velskrevet og rigtig fedt indtalt af skuespillere som Ricky Gervais (The Office), James Woods og Tommy Lee. Desværre medvirker Al Pacino ikke selv, men erstatningen – en fyr ved navn André Sogliuzzo – gør det rigtig godt. Man skal sent glemme punchlines, som når Tony inde i en natklub fyrer den her af: ”This place is like an open pussy just waiting to get fucked”.
Musikken bidrager også betydeligt til den gennemførte stemning med numre af bl.a. Johnny Cash, Ice T og G.L.O.B.E. Lydbilledet er fremragende sat sammen af Randy Thom fra Skywalker Sound. Han var manden, der også var med på lydholdet på film som Empire Strikes Back og Apocalypse Now.
En af spillets helt store forcer er fleksibiliteten i story line. Godt nok får man missioner tildelt løbende, men man kan selv vælge, hvornår man udfører de enkelte sager. Og så kan alle voldshandlinger suppleres af mere rolige sager såsom at dekorere huset, hyre rengøringsfolk og købe nye biler. Alt sammen i jagten på et bedre ry – eller rygte – i forsøget på at generobre pladsen som Miami superbe gangsterkonge.
Eneste reelle anke jeg har er, at der måske lige er en kende for langt mellem save-mulighederne – især i begyndelsen af spillet, hvor man måske netop har brug for det.
Enkelte gange går der også lidt for megen bananas-skyderi i den, men underholdende er spillet hele tiden.
Spillet er venligst stillet til rådighed af:
Vivendi Universal Games.
