Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Hvad er fiktion og hvad er virkelighed?
Det er et af de spørgsmål jeg sidder tilbage med, efter jeg har set denne film. Det er sjældent jeg som seer, har siddet tilbage og undret mig over, hvad jeg har været vidne til. Denne film har alle de ting, der gør en god psykologisk spændingsfilm.
Filmen handler kort sagt om Germain(Fabrice Luchini) en afdanket succesfattig forfatter, som får job som franklærer på et gymnasium.
Her bliver han hurtigt fascineret af den unge Claude Garcia, som skriver rigt og fantasifuldt. Gergain tilbyder hurtigt Claude enetimer, mest fordi han gerne vil læse flere af hans stile.
De stile åbner nemlig op for en helt ny verden. Hans stile handler om hans fantasier om vennen Raphas mor Esther. Han har længe siddet på en bænk i parken og observeret hende fra afstand. Nu har han endelig chancen for at komme tæt på hende via vennen. Han er ofte på besøg hjemme hos Raphas familie, med undskyldningen om, at han skal hjælpe vennen med matematik.
Her følger Germain Claudes liv gennem besøg hos vennen. I starten er Germains kone Jeanne (Kristen Scott Thomas, som taler fransk!) helt med på historierne og får dem læst højt. Hun bliver ligeledes fascineret af historien og får lyst til at møde familien.
Men efterhånden som Germain bevæger sig dybere ind i Claudes verden, bliver konen også bekymret, beskylder Germain for utroskab og manglende nærvær.
Her er et man begynder at spekulere på, hvad der er fiktion og hvad der er virkelighed. Hvem har en affære med hvem, er Germain utro?Hvorfor har Germain og konen ikke haft sex siden han begyndte at læse Claudes stile? Hvad sker der i virkeligheden i det hus? Lever familen et helt almindeligt liv? Moderen keder sig, vimser rundt i huset og lever gennem den kunst hun harp å væggene og indretningsmagasinerne. Er der noget at sige til, at hun liver op, når en sød 16-årig viser hende lidt opmærksomhed? Historien går hurtigt med seksuelle forviklinger, begær og afvsninger.
Den kan ses som en kommentar til middelklassens lidt kedelige liv, og et udtryk for at selvom Jeanne gerne vil være provokerende med den kunst, hun udstiller på sit galleri, er nødt til at vælge noget politisk korrekt kunst for at betale regningerne.
Instruktøren François Ozon har lavet en vittig rafineret spændingsfilm med humor, som er så underspillet, at man kan overse den, hvis man ikke er opmærksom. Det er så problemet med den dvd, jeg har fået. Den findes ikke med danske undertekster. Jeg måtte nøjes med norske og selvom de to sprog er tæt beslægtede, ryger lidt af meningen, når jeg skal slå ord op engang imellem. Men en ellers storslået oplevelse, som udfordrer dine sanser og din fantasi.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Mis. Label.
