At mænd og kvinder er forskellige, er ikke nogen stor overraskelse, og deres ønsker på det seksuelle plan er ganske fint illustreret på et kontrolpanel, hvor manden har en knap, hvorimod kvinden har et vælg af knapper der både kan skrues op og ned for. Så er stilen lagt an i denne dokumentar.
Kim fører os tilbage til det romerske riges storhedstid (79 e. Kr og videre), hvor seksualiteten var oplyst, en åbenbaring og blev hyldet i fuld offentlighed. Når manden skulle sværge, blev hånden lagt på lemmet, da det blev betragtet som guddommeligt. Fallos dominerede billedet. Senere fik mandlige statuer amputeret deres køn, det var obskønt. Penissen blev gemt væk, men synes nu at være på vej frem igen, med stor langsommelighed. Kvindens køn/nøgenhed har aldrig lidt samme skæbne, og er tiltaget, specielt efter internettets udbredelse.
Interview med en række almindelige mennesker, og sexologer, forskere, om navne til deres køn, er det et typisk træk blandt mænd, da mandens penis som ofte er et selvstændigt individ, der lever sit eget liv, og ikke altid tager imod ordre fra ”hovedkvarteret”.
En for uvisse, interessant indføring til kvindens g-punkt i vagina, og klitoris funktioner.
Virkelig seksuelt nydelse opstår i hjernen, for kvinder er det mentale afgørende, for deres lyst.
Sexologen Dodson oplyser hvor sparsomt det er med undervisning omkring seksualitet, og hvor lidt vi ved om nydelse, teknikker med mere. Sparsomt er det hvor meget der bliver overleveret fra generation til nye generationer.
Interessant forskning har fundet ud af at det er bestemte stoffer, der skaber forelskelse og lyst (som udskiller et hormon Oxytocin fra hypofysen) og en hengivelse og salighed skabes for den elskede. Desværre skaber kroppen selv en tolerance for stoffet og dermed forelskelsen. Det kan tage fra måneder til flere år.
Fænomenet sexfantasier tages under kærlig behandling. Det handler om skyldfølelser, og at mange tror at lige deres fantasi er anderledes, pervers, og en skamfølelse hæftes på, i stedet for at dyrke lysten med glæde.
Kvinder læser en del erotisk skønlitteratur/romantik, hvor de selv skaber det seksuelle rum, derimod manden har generelt brug for billeder, og pornofilm/billeder er et styrende element i hans lystfølelse.
Dvd´en er ganske informativ, og særdeles populistisk i sin tilgang til stoffet, med Kim Cattrall som underholdende og attraktiv figur gennem seværdighederne. Interviewene er sublime, de medvirkende er ærlige og befriende selvudleverende i deres svar.
Det er ikke helt struktureret, selve forløbet, men den kan varmt anbefales, for sin oprigtighed, og for sin udforskning af det seksuelle ”mysterium”.
Ekstra materialet går bag filmen med instruktøren og illustratorerne (der medvirker i filmen med animationer). Det er kort sagt ikke særlig interessant, se hellere filmen, og din partner bagefter.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
PAN Vision.