Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
I en af Detroits mindre pæne kvarterer ligger Station 13. Stationen skal lukkes nytårsaften, og den lukning forestår politimanden Jake Roenick (Ethan Hawk), sekretæren Iris (Drea de Matteo) og den aldrende betjent Jasper (Brian Dennehy). Inden længe får den konstellation selskab af yderligere en broget skare, for Jakes kønne kvindelige psykolog går i stå i sin bil i sneen og vender tilbage til station 13 og en fangetransport fanges også af den hærgende snestorm og havner samme sted. Blandt de skæve eksistenser i fangetransporten er også forbryderverdenens konge Marion Bishop (Lawrence Fishburne), og han er en eftertragtet herre, idet hans ”undersåtter” gerne vil have ham på fri fod, og politifolk vil gerne hævne, at han netop har dræbt en betjent.
Inden længe bliver den hærgede station udsat for et angreb af to maskerede mænd og mistanken falder på Bishops folk. Men en af de to angribere har et politiskilt på sig, og det viser sig, at en hel afdeling af korrupte betjente ønsker at forhindre at Bishop kommer for en domstol, da han i givet fald kan afsløre deres involvering i hans lyssky affærer. Dilemmaet er åbenlyst: Jake skal forsvare sin politistation mod en stor flok korrupte betjente, for at beskytte en koldblodig gangster, der netop har myrdet en betjent og til at hjælpe sig har han kun en flok yderst specielle eksistenser.
Sidste nat på station 13 er et remake af John Carpenters klassiker tilbage fra 1967. Stærkt inspireret af westerngenren er scenen sat til et angreb på det belejrede fort af en overtallig styrke. En styrke, der dog ikke har taget højde for den heroisk kæmpende bemanding på fortet, der under ledelse af helten er klar til at gå utraditionelle veje for at klare sig frem til kavaleriet kommer i skikkelse af dagslyset.
Kampen går ikke stille af sig – Den sidste nat på stationen, der fremstår meget realistisk med mugne vægge, mørke farver og slidte eksistenser som den levende dekoration, er én stor Tour De Nonstop Action med velkomponerede og levende kampsekvenser. Dertil krydderi i form af et til lejligheden meget kompetent sæt skuespillere, med Lawrence Fishburne som den altoverskyggende karakter, den grusomme gangsterkonge. ”Jeg har mødt mange mænd, der har set døden i øjnene – de bad alle Gud om hjælp – men han hørte dem ikke”. Retorikken er på plads i forhold til hans manglende tro på Gud, og i det hele taget er hans fremstilling af den mytologiske ”konge” Bishop ultracool – sådan er det!. Ethan Hawke er også et glimrende valg som betjenten, der efter en uheldig episode som undercoverbetjent er endt som pilleædende skrankepave, der må igennem en del personlig udvikling for at lande sin helterolle. Også birollerne er fremragende besat på trods af de repræsenterer stereotyper: Den aldrende irske betjent med en forsmag for whisky og konservative holdninger, den neurotiske psykiater (128, 256, 512, 1024…), den sexede og sexfikserede sekretær og junkien, der er velbevandret i jura og hurtige replikker. Fortets bemanding er urealistisk, usandsynligt, og helt ude i skoven – men det er underholdende som bare fanden, når de korrupte betjente med deres teknisk overlegne udstyr gang på gang løber panden mod muren og får deres anfører (sublimt spillet af Gabriel Byrne) til at se mere og mere frustreret ud.
Den ulige kamp mellem skurkene og antiheltene foregår på et fysisk begrænset område, men kulisserne er så godt skruet sammen, at det på intet tidspunkt er hæmmende for filmens forløb, tværtimod fanges man af de klaustrofobiske forhold og tror på illusionen. Nerven forsvinder kun lidt da det uundgåelige endelige opgør (duel ved solopgang, her er vel tale om en western), flytter scenen væk fra stationen.
Jeg husker Carpenters udgave som møguhyggelig, men vil i denne anmeldelse ikke forsøge at lave en større komparativ analyse, idet remaken fortjener at stå alene. Filmen er stilren og intens, der er rå action og velplaceret underspillet humor, og vigtigst af alt er tager den sig selv uhøjtideligt.
Mit eneste kritikpunkt er de mange delelementer i filmen, der bare enten er for usandsynlige eller for urealistiske, men ok, man glemmer det lynhurtigt, når den næste actionsekvens fyres af op i hovedet på dig i hæsblæsende tempo
Ekstramateriale:
Oven i hatten er denne DVD udstyret med en ordentlig gang ekstramateriale.
Kommentarspor med instruktør, forfatter og producer.
Slettede scener
”Armed & dangerous”
”Behind precinct walls”
“Plan of attack”
“The assault team”
“Caught in the crosshairs”
Titlerne på featuretterne dækker over gennemgang af valg af våben (den er for nørder, men imponerende stykke arbejde, hvor intet er overladt til tilfældighederne). Det samme gælder for opbygningen af kulisserne, spændende at se, hvor minutiøst det slags kan behandles – sikke et arbejde!. Stunts i filmen gennemgås også, og ikke overraskende er realismen sat i højsædet, hvilket i høj grad skinner igennem i filmen. Behind the scenes er også et kig værd, ligeså instruktørens betragtninger og tanker, selvom de præsenteres på gebrokkent engelsk uden undertekster.
Sidste nat på station 13 er i mine øjne, samlet set som DVD-udgivelse, fuldt ud 5 stjerner værd.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
