Skriv en kommentar
John Carpenters Sidste nat på Station 13 fra 1976 er nok en af hans bedste film. Nu er den så blevet modificeret en smule og genindspillet. Plottet er dog til dels det samme. Nogle mennesker er spærret inde på en nedlagt politistation, og forsøger at holde stand mod en mindre invasion af banditter. Det er ikke en western, men det ligner til forveksling. John Carpenters film var da også inspireret af Rio Bravo fra 1959.
Det er nytårsaften. Politimanden Jake (Ethan Hawke) er på arbejde sammen med en ældre betjent og en sekretær på Station 13 i Detroit. Politistationen skal nedlægges, og de tre fejrer nytåret i takt med at de pakker resterne deres gamle arbejdsplads sammen. Samtidig er storgangsteren Marion Bishop (Lawrence Fishburne) blevet anholdt. På vej til fængslet løber fangetransporten han sidder i sammen med tre andre fanger, dog ind i en større snestorm og bliver omdirigeret til den næsten tomme Station 13. Marion Bishop er dog ikke alene gangster, han har tilmed en masse politimænd på lønningslisten og de vil gøre alt for at forhindre at han nogensinde kommer foran en dommer. I et sandt stormvejr af eksplosioner og maskingeværsild iscenesætter de korrupte politimænd en større belejring for at sikre sig, at ingen af dem der befinder sig inde på politistationen slipper levende ud. Overfor den massive politistyrke ser Jake ingen anden udvej end at bevæbne de fire forbrydere han har siddende i arresten og forsøge at få dem til at samarbejde med hinanden så de i fællesskab kan overleve natten.
Det skal siges med det samme: Sidste Nat på Station 13 er en non-stop-bang-bang film. De skyder hele tiden. Hinanden, væggene, vinduerne, vennerne, fjenderne. Og det er desværre lidt trættende i længden. Alle bliver skudt, eller sådan virker det i al fald. Det ved instruktøren godt, og for at det hele ikke skal virke komplet tåbeligt er der naturligvis indlagt nogle scener her og der hvor vi et kort øjeblik får muligheden for at få et dybere indblik i personerne. Det er ikke helt nok. Hvorfor skulle jeg interessere mig for hvem der skyder hvem i en film, hvis det er det eneste det handler om? Historiens hovedperson skal igennem den klassiske kamp med sig selv, før han endelig kan tage kontrollen med sit og andres liv. Det er forudsigeligt og kedeligt.
Der er dog lyspunkter. Filmen har en fantastisk start og så er den fremragende filmet. Det er længe siden jeg har set en actionfilm, hvor det ikke var effekter der stod på dagsordenen, der også havde en så fremragende billedside.
Og det med effekterne er faktisk interessant, for godt nok er det kedeligt at se de mange mennesker skyde i en hel film, men samtidig er der også snor i dramatikken, for Sidste Nat på Station 13 forsøger ikke at overgå sig selv hele tiden. Det er en god gammeldags mexican showndown-agtig film, og det er rart at se at der bliver skåret ind til benet. Hvis der så var lidt mere fylde, ville filmen helt sikkert være blevet bedre. Men det er jo en actionfilm først og fremmest og guderne forbyde, at vi fik for meget at tænke over dér.
Det er godt at se Ethan Hawke igen. Han spiller fremragende, og er perfekt til filmen i kraft af sit nervøse ydre og spinkle krop. Havde man valgt The Rock eller Bruce Willis, havde man ikke fået samme nerve i personerne, som der trods alt er. Som gangsterkongen Marion Bishop har man valgt Lawrence Fishburne, og det er heller ikke tosset, da han med sin hæse stemme og mystiske fremtoning er god som den atypiske kriminelle. Filmen byder generelt på gode skuespilpræstationer, og det er det der trækker op i det store regnskab.
Sidste Nat på Station 13 er ikke nogen genial genindspilning, men den er god hvis man har lyst til at se ufatteligt mange mennesker blive skudt på forskellige måder. Det er action og ikke andet. Man kunne have håbet på at filmen ikke havde dummet sig oplæg ned, men det er desværre ikke tilfældet. John Carpenters film var bare bedre.
