Islandske Sigur Rós har efterhånden vundet stor anerkendelse med deres smukt komponerede drømmeagtige sange. De har slået sig fast med en holdbarhed, der rækker langt ud over deres lille land.
Jónsi Birgisson, Georg holm og Águst Ævar Gunnarsson dannede Sigor Rós i Reykjavik i 1994. De fik hurtigt en en pladekontrakt med det lokale pladeselskab Bad Taste, og skulle ikke vente mange år før de fik et internationalt gennembrud med pladen Ágætis byrjum i 1999.
Hvarf og Heim er den nyeste udgivelse, et dobbeltalbum, der dog indeholder flere sange fra de gamle albums, udsat for nye toner.
Hvarf indeholder 5 sange, hvoraf de tre er nyudgivelser. Numrene er smukke elektroniske drømmeperler, der udover rockagtige skønmalerier også har en del kant. Flottest står dog genudgivelsen af Von, der med sine 9:50 er en tour de force udi SigurRós’ specielle lydunivers, og et smukt, smukt nummer.
Heim er en del mere tilbagelænet. Den indeholder akkustiske genindspilninger af nogle af Sigur Rós mest kendte numre. Heim er bestemt den del af udgivelsen, der står stærkest, med nogle stærke kompositioner, der sender fantasisen ud på vildfart i en kaskade af billeder og følelser. Man kan høre numrene igen og igen og hver gang efterlader sangene dybe visuelle og lydmæssige indtryk.
Hvarf:
1. 'Salka': hidtil uudgivet - 6:11
2. 'Hljómalind': (også kendt som "The Rock Song"). Hidtil uudgivet - 4:58
3. 'Í Gær': (også kendt som "Lagið Í Gær"). Hidtil uudgivet - 6:28
4. 'Von': originalversion findes på albummet 'Von' - 9:17
5. 'Hafsól': fra albummet 'Von' - 9:50
Heim:
1. 'Samskeyti': fra albummet '( )' - 5:23
2. 'Starálfur': fra albummet 'Ágætis Byrjun' - 5:30
3. 'Vaka': fra albummet '( )' - 5:21
4. 'Ágætis Byrjun': fra albummet 'Ágætis Byrjun' - 6:38
5.'Heysátan': fra albummet 'Takk...' - 4:45
6. 'Von': fra albummet 'Von' - 8:14
6 gode stjerner til Hvarf-Heim
Når nu Sigur Rós’ musik skaber så mange billeder i sit lydunivers, så er det nærliggende rent faktisk at få noget med på film. Her kommer dvd’en Heima ind i billedet. Instruktøren Dean DeBlois har grebet projektet an med afsats i den natur og kultur, Sigur Rós er udsprunget af.
Efter en krævende verdensturne i kølvandet på udgivelsen Takk, vender Sigur Rós hjem og opfører en række uannoncerede koncerter rundt omkring på Island. Dean Deblois har placeret bandet vidt forskellige steder, vi ser dem i forladte naturparker, i små forsamlingshuse, i en grotte og så naturligvis ude i det fri. At se den underskønne islandske natur sammen med Sigur Rós er noget så selvfølgeligt og i det samspil mellem musik og billeder bliver Heima til en uovertruffen skøn oplevelse. Den er et sansebombardement af rang, og i en kategori helt for sig selv, når det ellers gælder koncertfilm.
Af og til afbrydes musikken af optagelser af bandmedlemmerne i hjemlige omgivelser eller i interviews, men det ødelægger ikke det faktum at Heima er 93 minutter i et univers, så smukt, at man aldrig ønsker det får en ende.
Anbefales uden forbehold! Også 6 stjerner til denne!
Filmen er venligst stillet til rådighed af:CD/DVDen er venligst stillet til rådighed af:
EMI Music Denmark.