De tre venner Andrew( Eric Balfour), Melissa (Lauren German) og Jonny (Colin Hanks) savner både penge og spænding i livet, og beslutter sig derfor at tage en tur over grænsen til Mexico, for at smugle lidt narkotika over grænsen. Planen er at de efter en rave fest i Mexico skal besøge en fyr der er bagmanden bag narkosmugling, Pepe (Alan Tudyk). Han skal give dem stofferne som de skal have med over grænsen, og dermed en ekstra lommepenge indtægt for de tre unge. Men grådigheden tager over, og i stedet for et lille antal piller, bliver Andrew og Jonny lokket til at sluge en masse små plasticposer med en større mængde narkotika. Efter en smertefuld omgang med at sluge poserne, begiver de tre unge sig imod grænsen, men pludseligt går alting galt, og de flygter fra grænsen tilbage imod Pepe som de regner med vil hjælpe dem. Men alt det som pludseligt så ud som vejen til nemme penge er nu lavet om til en kamp om liv og død.
SIMPLE LIES er en lille god udgivelse på dvd som absolut er værd at se. De tre unge skuespillere er absolut nogen som vi kommer til at se mere til i fremtiden. De er faktisk heller ikke novicer. Specielt Eric Balfour har en lang række roller bag sig, både i tv-serier og film. Lige nu kan han ses i 3.sæson af 24 timer på TV-2.
Ellers er det på skuespil siden mest Alan Tudyk man ligger mærke til i rollen som narkobagmanden Pepe. Han er en skuespiller på vej op i superligaen, rent skuespilmæssigt. Han er pt. Aktuel i komedien ”Death at a funeral” og komedien ”Knocked up” . Han spiller rollen som psykopaten Pepe med bravour, og ikke mindst sammenspillet med hans bøsse ven Raul er værd at nævne.
Selve emnet i filmen er set før, nemlig plottet med at en eller flere unge mennesker forsøger at smugle narkotika over grænsen. Det skildrer filmen ret fint, og både billedesiden og lydsiden er klart noget man ligger mærke til.
Filmen får 3 stjerner og er tæt på de 4.
Der er ikke noget ekstra materiel på denne udgivelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:PAN Vision.