Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
”I’m Blue, da ba dee da ba die” bliver der naturligvis danset til, da der holdes en mindre fest i filmen om de små blå væsner. Det er tredje gang siden 2011 at vi bydes på et kig ind i smølfernes verden, i hvert fald sådan i animeret biograffilmsformat. Mange husker jo nok de klassiske tegneseriehæfter eller old school-tegnefilm fra deres barndom, men en ny generation har altså kunnet lære de særlige figurer at kende her i nyere tid. Der findes stort set en smølf for hver profession, humør eller egenskab. I Smølferne: Den Hemmelige Landsby er der særligt fire, som vi har i kikkerten. Der er den klodsede smølf, som nok mest er udvalgt for at de yngste har en at grine af. Så er der den kloge og nørdede smølf, som er rar at have med når der skal udtænkes løsninger og idéer. Så er der den stærke smølf, som i råstyrke også er svær at undvære. Ja, og så er der Smølfine – eneste pige i smølfeverdenen, og tilmed den eneste som faktisk ikke er en rigtig smølf. Skabt af den onde troldmand Gargamel til formålet om at vise vej til smølfernes tilholdssted, hvilket vil gøre ham særdeles magtfuld, når han først har fanget hver en smølf. Så langt er han dog ikke nået endnu, men aldrig giver han op.
Men hvad er så Smølfines særlige kompetence, spørger du nok? Ja, ingen ved det rigtigt. Hun prøver sig frem og efterligner de øvrige smølfer, men kager a la bagesmølf kan hun ikke bage. Ej, heller har hun succes som karatesmølf, og pladsen som smølf, der altid brokker sig duer hun heller ikke til. Alt synes optaget, og selvtilliden er ret lav. Ikke mindst da hun ved et uheld kommer til at vise Gargamel på sporet af en hemmelig smølfelandsby. Her er intet som hos vores velkendte venner. Stammen består kun af piger, og tilmed en flok som er i stand til at forsvare sig. Sammen danner de nærmest et krigerisk beskyttelsesværn. Da nøden er størst får Smølfine dog lov til at vise hvad hun er værd.
Smølferne blev skabt af den belgiske tegner Pierre Culliford, bedre kendt som Peyo. I 1958 lavede han en historie kaldet Den Magiske Fløjte i hans tegneserie om figurerne Johan og Peewit. I historien dukkede smølferne op for første gang, og kort tid efter havde de små bifigurer overtaget tøjlerne som de absolut mest populære heriblandt. Derfor kastede Peyo sig over videreudviklingen af det som skulle blive en verdensomspændende produktion, og et fænomen var skabt.
Smølferne: Den Hemmelige Landsby er for de yngste seere, ingen tvivl om det. Handlingen er simpel og ligetil. Morskab og uhygge er holdt på et plan, hvor vi balancerer mellem falde på halen-humor og blot lidt mørke og bulder. Tilmed er løjerne holdt på en time og 22 minutters underholdning. Denne gang forbliver Smølferne i deres egen verden, hvorimod de i de to foregående film har besøgt vores verden og interageret med mennesker. Denne gang er Gargamel også fuldt animeret, hvor han tidligere blev spillet af Hank Azaria. Der er tilføjet mere nuttethed ind i kabalen og alt foregår på et plan, som nok er forbeholdt indskolingsbørn, hvis man da ikke allerede kan tale om at de ældste af disse nok vil føle sig for store til at kigge med.
Med charme og eventyr kommer man langt, men det bliver også flere steder lidt voksenklægt, når man gang på gang skal udsættes for moralsk prædiken om venskab og sammenhold, som et vendepunkt for følelsen af ensomhed og utilstrækkelighed. På det punkt kan man roligt konkludere at denne tredje omgang smølfestreger er den mest neutrale og uvedkommende. Her bliver der ikke sådan rigtig vovet pelsen, om end filmen forsøger at sælge sig lidt som en sensation i og med at man kommer til at møde en helt ny smølfeart. Det er dog så langt væk fra det originale mindset for Peyos værker, så det ikke giver nogen plusser i bogen. Smølferne: Den Hemmelige Landsby får blot 2 stjerner.
Bonusmaterialet er virkelig omfattende, dog holdt på endnu et charmeplan for de mindste. Du kan lære at danse som i smølfelandsbyen, du kan besøge bagesmølfen i køkkenet, du kan se hvordan du kan smølfedekorere dine negle og meget andet. Slutteligt kan du også få et smugkig på Emoji-filmen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.
