Skriv en kommentar
Danske historikere har i de seneste år taget hul på en en form for revurdering af besættelsestiden – ikke mindst de ting vi helst vil glemme fra dengang graves nu frem. I Spanien tager man i disse år også fat i fortiden; det fascistiske diktatur faldt først i 1976 og indtil nu har man vægret sig ved at fortælle om tiden under de op mod 40 års fascistiske styre. Men nu skal det være; gamle massegrave åbnes i bogstaveligste forstand og i avisartikler, bøger og film graves der på samme måde i den blodige fortid.
En af de bøger der er kommet ud af den nye og meget vigtige spanske historieskrivning er Javiers Cercas roman ”Soldaterne fra Salamina”, der i 2003 filmatiseredes af David Trueba. Filmen deltog og vandt for bedste manuskript ved Københavns Internationale Filmfestival 2003.
Lola (Ariadna Gil) er efter en meget lovede debut for nogle år siden med en ungdomsroman gået i stå med sit forfatterskab. I mellemtiden skriver hun for en avis – alene i sin lejlighed. Hvordan kommer hun videre? ”Hjælpen” kommer i form af redaktørens insisteren på, at hun skriver en artikel om den spanske borgerkrig. Vi forstår således umiddelbart filmens budskab: Tør du se din fortid i øjnene (her den spanske borgerkrigs og det fascistiske diktaturs uomgængelig prægning af generationerne efter), får dit liv dybde, og så får du nok brudt isolationen og skrevet en ny bog, ja kommer videre i dit liv. Men Lolas reaktion er som mange andre spaniere sammen med hende; det er kedeligt at beskæftige sig med fortiden. Lige indtil hun falder over den spændende historie om soldaterne fra Salamina.
Det hun falder over, er en episode, hvor krigens ubønhørlige og rædselsfulde logik tilsidesattes af en ukendt soldat. Hvorfor skete det, og hvem var han?
Instruktøren David Trueba fortæller i indledningen lige lovlig snørklet for en der ikke ved noget om den spanske borgerkrig (det fyger med navne og begivenheder – hold tungen lige i munden), men finder hurtigt frem til et afdæmpet og indlevende leje, hvor vi ligesom Lola bliver mere og mere spændte på at få løst gåden om den ukendte soldat. Dokumentaroptagelser blandes dygtigt med fiktion, og nogle af Lolas interviews med borgerkrigsveteraner emmer i den grad af autencitet, så man bliver helt i tvivl om genren. Ved siden af Lolas research udspilles hendes isolerede privatliv. Hendes møde med en ung spåkone virker i første omgang malplaceret men giver mening efterhånden som de gamles drømme og idealer afdækkes. Spåkonen bærer kroppen og drømmene frem – det samme kan man ikke sige om den ”kolde” og skarpt analyserende Lola. Efterhånden som Lola nærmer sig den ukendte soldat bliver drømmene og sanseligheden dog tydeligere og tydeligere for hende. Og kulminerer selvfølgelig i mødet med den gamle soldat der ikke har tænkt sig at stå frem som helt.
Filmplakaten og DVD-ens cover viser den scene der står som ikon for fortællingen; den dansende soldat i regnen ophæver i et livsageligt øjeblik krigens gru, tilsidesætter dens ubønhørlige og rædselsfulde logik og indsætter liv, glæde og sanselighed. Et sublimt øjeblik, der bestemt har religiøse overtoner men også er så herligt fri for enhver kirkes omklamring. Det er øjeblikket hvor for- nu- og fremtid bliver et og derfor griber vores hovedperson - og tilskueren til denne fine film.
Filmen er overført til DVD på smukkeste vis. Til gengæld er der intet ekstramateriale udover de obligatoriske trailere og tekst-biografier. Det er ærgeligt: Netop ved DVD-udgivelser af vægtige europæiske film som denne, er der al mulig grund til at ledsage dem med kommentatorspor og oplysende features, her omkring den spanske borgerkrig.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S.
