Skriv en kommentar
Ovenstående er svaret til den nye chief of police, Eli Roosevelt, i den lille, og udadtil pæne flække Charming, Californien, USA. Afsenderen er Clay Morrow, leder og præsident af motorcykelklubben ’Sons of Anarchy Redwood Original’.
At ’The Sons, Samcro’ - kært barn har mange navne, kun er en motorcykelklub er måske at pynte en smule på sandheden. Officielt er klubben ganske rigtigt som Clays udsagn, kun en motorcykelklub finansieret af autoværkstedet ’Teller-Morrow Automotive Repair’. Som antydet er det hvad, der tåler offentlighedens lys. Under denne er Samcro dog en bikerklub, der både har med våbensmugling, narko og pornobrachen at gøre. Igennem samarbejde med andre rockerrelaterede broderskaber og irske IRA, sikrer klubben sin mere beskidte og største indtægt - alt sammen under dække da man er i lommerne på politiet, mens byens borgmester heller ej kan se sig fri for at lave fordelagtige aftaler med ’The Sons’. Svindel og korruption synes derfor et gennemgående tema i denne barske serie om bikerkulturens adfærdsmønstre, der umiddelbart lever efter diktummet; enten er du med os eller imod os.
When I look at my day, I realise the most of it was spent cleaning up the damage of the day before. In that life I have no future. – Jackson Teller
Som følge af mange aftaler hos både venner og fjender, balancerer mange af klubbens handler på et knivsæg, hvorfor det kan synes svært at holde sig på god fod med alle samarbejdspartnere – ja faktisk umuligt. Konsekvensen af dette leder til både mord og kidnapninger, hvorfor de endeløse konflikter ender med intern splid i Samcro, hvor man som resultat af ovenstående er uenige om klubbens endelige vision. Skal man fortsat følge den ulovlige og dødsensfarlige levevej eller omsadle og i stedet satse på en mere ren måde at køre tingene på? En klar fortaler for sidstnævnte er seriens protagonist og klubbens vicepræsident Jackson ’Jax’ Teller, hvilket fører mig videre til seriens væsentligste karakterer.
Firkløveren
Serien er mere eller mindre båret af vores antihelt, Jax Teller, der ligeledes er søn til én af Sons of Anarchys ni stiftere og tidligere præsident men nu myrdede, John Teller. - En mand, der igennem fortællingen beskrives som en leder med hjertet på det rette sted. Det samme kan siges om hans søn Jax, der imidlertid har et begær om at følge sin fars ønske om at gøre Samcro fri fra for ulovligheder i bestræbelserne på at undgå flere mord og konflikter. Men på trods af Jacksons umiddelbare prædikat som familiemand med benene på jorden og et smil, der får de fleste kvinder til at smelte, skal man ikke lade sig narre, for bag dette gemmer sig en kynisk og koldblodig side, der er villig til at gøre stort set alt for at sikre klubbens fremtid.
This club has lost its way, and I thought I was the guy that was gonna’ change that – Jax Teller
Denne mere mørke side har Jax formodentlig arvet fra sin stedfar Clay Morrow, der giftede sig med moren, Gemma Teller, og overtog præsidenttitlen efter Johns død. Clay havde dog en anden vision for klubben end sin forgænger og tyer ofte til de mere beskidte metoder. Dette skaber et interessant forhold mellem klubbens præsident og vicepræsident. Samtidigt er det seriens ubestridte to største stjerner, der portrætterer Clay Morrow og Jackson Teller af henholdsvis Ron Perlman og Charlie Hunnam, der begge gør, at serien formår at være blandt toppen i nyere tid.
Firkløverens tredje blad er Clays Old Lady, Gemma Teller spillet af Katey Sagal. Som kvinde og Morrows kone er Gemma ikke medlem af mandeklubben Sons of Anarchy, omend man ikke skal undervurdere hendes person, hvorfor hun til tider også synes som klubbens dronning. Katey Sagal giver den hele armen, som den manipulerende mor og kone, der er villig til gøre alt i forsøget på, at holde klubben og familie samlet. Tara Knowles er den sidste bærende karakter, og er samtidig Jacksons kæreste, der ofte må kæmpe med Gemma om Jacksons kærlighed. Tara er familie, og så står man sammen, eller gør man?
Med seriens længde på syv sæsoner og afsnittenes længde på godt og vel næsten en time, er der virkelig brugt tid og kræfter på mange af karaktererne i serien. Som følge deraf er der både tid og plads til udvikling blandt karakternene, hvilket virkelig taler til seriens fordel, da nogle af nogle af disse kan synes lige så spændende at følge som selve historien. Især hierarkiet i Sons of Anarchy er interessant at følge, da der igennem serien bliver vendt op og ned på denne. Endvidere formår SOA, at behandle enormt mange tematikker og aspekter end blot bikermiljøet - dette tæller blandt andet racisme, samfund, familie samt det klassiske skisma mellem god og ond.
Moralske dilemmaer og seriens opbygning
Igennem sine syv sæsoner stiller seriens skaber, Kurt Sutter, ofte seeren i et moralsk dilemma akkurat som han gør med seriens karakterer. konstant tvinges de og vi til træffe svære beslutninger, der afhænger af liv eller død. For hvad skal man vælge? Klubben har allerede vundet vores hjerte, hvorfor vi ofte må ty til at træffe den moralsk forkerte beslutning i håbet om at sikre medlemmernes og klubbens liv og fremtid. Vi som seere er derfor altid i en forhandlende og aktiv situation igennem fortællingen, der både tæller små og større historier, hvor den råde tråd er gennemgående i form af bikerklubbens fremtid og vision. Serien indeholder altså utroligt mange lag, der igennem fortællingen bliver optrevlet, til stor fornøjelse for seeren.
Dette set-up er efterhånden velkendt ved flere serier i nyere tid som hører under amerikansk tv-dramas tredje guldalder. Sons of Anarchys mange lag og sidehistorier taler både til fordel og ulempe for seriens fulde indtryk. For mens de fleste af konflikterne virker enormt spændende, falder enkelte en smule igennem, og synes næsten ligegyldige og derfor ikke nær så troværdige som resten af serien. Det er små situationer, der ikke har den store betydning for den samlede historie, men alligevel elementer jeg finder forstyrrende i seriens forsøg på at skabe en pålidelig historie.
Æstetik
Man fornemmer fra start til slut, at der virkelig er brugt tid og penge på at skabe flotte og fede billeder. Dette gælder både indstillinger af de store Harley-Davidson motorcykler, der med deres tunge lyd larmer sig igennem det smukke amerikanske landskab. Dertil forkæles vi seere ofte med fed non-diegetisk musik, der er med til at skabe den perfekte stemning og ramme for seriens barske tema og udseende. Et perfekt eksempel på dette kan opleves i anslaget på afsnittet ’Mad Kings’ i sæson seks, hvor de mørke billeder akkompagneret med Alt-J’s dystre Tessellate skaber en tungsindig stemning for afsnittet. Samtidig kan det mærkes, at der virkelig er brugt kræfter på at skabe et autentisk bikermiljø, hvorfor også serien kommer til at virke troværdig. Dette kan blandt andet skyldes, at Kurt Sutter netop tilbragte tid i et sådan miljø for at lave research til Sons of Anarchy. Dertil er der fornemme skuespils præstationer over stort set hele linjen, der naturligvis medvirker til, at det den hårde attitude og det barske sprog ikke falder til jorden.
Mere end bare motorcykler og læderveste
Historien om bikerklubben Sons of Anarchy er dog langt mere end bare rockerkultur og motorcykler, for under overfladen er en yderst velkomponeret historie om familie, sammenhold, troskab og kampen for frihed. Bikertemaet giver dog serien en ny dimension, der ikke er set så flot lavet nogensinde før. Igennem dette evner den at gøre historien både mørk, alvorlig, tragisk, humoristisk og til tider smuk igennem sine velproducerede syv sæsoner.
