Skriv en kommentar
Midt i efterdønningerne af et stort opgør mellem det gode og det onde (”Avengers: Endgame”), sørger Peter Parker over tabet af sin mentor, der ofrede sit liv for, at Peter kunne leve videre. Verden er forandret for altid, og nye farer truer, som kun Spider-Man kan tage kampen op imod. Hvad Peter håber bare skal være en helt almindelig studietur bliver i stedet starten på hans største udfordring og mest episke eventyr hidtil. En kamp for ikke kun at redde hans venner, men hele verden.
”Spider-Man: Far From Home” begynder, hvor ”Avengers: Endgame” sluttede. Verden har mistet Iron Man. Peter vil allerhelst bare være en almindelig teenager uden superhelte-forpligtelser. Men verden har brug for en ny superhelt til at følge i Iron Mans fodspor. Så Peter bliver nødt til at lægge sit 16-årige teenageliv til side og tage ansvaret på sig.
Mysterio, som bliver spillet af Jake Gyllenhaal, er oprindeligt kendt som en fascinerende skurk i tegneserierne. Men i ”Spider-Man: Far From Home” er han helt atypisk gjort til en superhelt, hvilket ikke er set før. I ægte superheltestil er Mysterio ikke kun villig, men også ivrig efter at besejre de onde Elemental Creatures, hvis tilstedeværelse på Jorden han føler et stort ansvar for.
Lad os lige tage et kig på de to første film som en helhed. I ”Spider-Man: Homecoming” rejser Peter og hans klassekammerater på tværs af USA for at se på en amerikansk turistattraktion, hvorefter han selv bliver fanget i et transportmiddel og kører gennem den amerikanske landevej. I fortsættelsen er hele klassen på vej til Europa, hvor de besøger adskillige europæiske lande. Denne anmelder overvejer, om det er meningen, at disse to Spider-Man-film følger den samme overordnede formel som ”Fars fede ferie”-filmene. Gad vide, om den tredje Spider-Man-film bliver en julefilm? Nå, det må vi se på til den tid – noget af det mest problematiske ved disse nye film er, at der ikke rigtig kommer en forklaring på, hvorfor eller hvordan Peter blev til Spider-Man. Man antager, at publikummet allerede ved det, fordi der allerede har eksisteret to live-action udgaver af denne karakter. Der er små hints her og der, men ikke noget der direkte bliver sagt, og det er virkelig ærgerligt, eftersom det underminerer karakterens bevæggrunde for at være en superhelt – i stedet bliver der opfundet nye grunde (eks. Tony Starks rolle i Peters liv), og sådan må det vel bare være. Ændringer, eller små finjusteringer, kan være forfriskende, men denne anmelder synes, at der mangler noget i historien, som gør Peter og Spider-Man til et rigtigt menneske (Tobey Maguires udgave formåede at gøre dette helt perfekt).
Tom Holland er tilbage i rollen som Spider-Man og er lige så charmerende og nørdet som i de tidligere film i Marvel-universet. Han er ikke på Tony Stark-niveau og man får lyst til at rulle med øjnene, når karaktererne i filmen snakker om, at han skal være den nye Iron Man. Måske udvikler Holland sig i rollen, men lige nu fungerer han ikke som det nye overhoved i dette univers. Hans kemi med Zendaya (i rollen som MJ) er det bedste ved ”Far From Home”. Her formår de virkelig at ramme den akavede teenager-kærlighed, som mange af de tidligere Spider-Man-film manglede. Der må man tage hatten af for instruktøren Jon Watts og manuskriptforfatterne, der i den grad har udviklet troværdige karakterer (unge mennesker), som svinger mellem børne- og voksenlivet i en verden, hvor sociale medier og fake news regerer. Generelt er det gode skuespillere, som er blevet castet i både store og små roller, og det er dejligt at se, at det føles naturligt med karakterer fra forskellige baggrunde og samfundslag.
Det største problem – og det der overskygger alt andet – er historien. Det er ikke overraskende, at der er twists i disse superheltehistorier, men hvis man har bare et lille kendskab til tegneserierne, så kan det nok ikke komme som en overraskelse, hvad der sker midt i filmen. Intet skal naturligvis afsløres her. Men jeg forstår ikke, hvorfor man har valgt at portrættere en person på en bestemt måde (det ses også klart i trailerne), når det er så tydeligt, hvilken udvikling denne person ender med at få. Til gengæld er det en genistreg, hvad denne person repræsenterer i filmen og hvordan dennes plan kan blive udnyttet og forfalsket i disse moderne tider, hvor nyheder ikke blot er nyheder og hvor konceptet om ”1984” er tættere på, end hvad vi nogensinde kunne have troet på. Så har jeg vidst heller ikke sagt for meget.
Historien i ”Homecoming” er en meget personlig rejse for hovedkaraktererne, som kulminerer i et opgør mellem Peter og hans kærestes far, skurken The Vulture (spillet fænomenalt af Michael Keaton). Gyllenhaal er knap så spændende i rollen som den mystiske allierede, Mysterio, men det er hans skuespil og figurens tema, som trods alt gør karakteren seværdig. Rejsen for Peter i ”Far From Home” er at balancere mellem teenagelivet og superheltelivet, imens MJ, Nick Fury, aunt May, Mysterio og hans studiekammerater forsøger at få hans opmærksomhed. Det er Peters lod i livet, både i filmene og i tegneserierne. Men udviklingen for Peter er ikke så tydelig som i ”Homecoming”, fordi han i denne film blot er en brik i det skakspil, som udgør Tony Starks arv. Hans beslutning om at blive til en helt blev allerede fastslået i den første film, når Tony forlader ham og når han skal kæmpe sig ud af en ruin kun ved hjælp af sine egne kræfter. Så denne anmelder undrer sig over, at man valgte at køre med det tema endnu en gang. Derudover er selve idéen om at flytte fortællingen til Europa for at holde ferie ikke et nyt koncept og det er sjældent interessant at se på, da filmmagerne ofte vælger at lokalisere deres film i de mest velkendte lande. Det sjoveste ved lige præcis den del af ”Far From Home” er den måde, karaktererne bliver kastet rundt mellem landene, uden at vide at nogen trækker i deres tråde.
Som der blev skrevet i indledningen, så er selv de dårligste Marvel-film ret underholdende. Denne film rangerer sig blandt de laveste i det univers, men det betyder ikke, at den er kedelig eller dårligt lavet. Den passer rigtig godt ind blandt de andre film, og der er en håndfuld overraskelser her og der, som har betydning for fremtiden, men der er en tom følelse i kroppen, når du har set den færdig. Og jeg har på fornemmelsen, at når du ser den igen efterfølgende, når magien og ”hypen” er forsvundet, at filmen i det store Marvel-univers er en intetsigende historie.
