Skriv en kommentar
Den 15-årige dreng John Milton, også kaldet SPUD (spillet af Troye Sivan med en elegance, ydmyghed og tænksomhed) er på vej til kostskole. Hans monolog i åbningsscenen slår stemmingen an: “Can’t we just cancel the whole thing and all go back to bed”. Det er en meget ’nede-på -jorden’ sætning, som sætter rammen for den varme, intense og afslappet atmosfære, persongalleriet bevæger sig i. Filmen foregår i 1990, hvor Nelson Mandela løslades efter 28 år i fangeskab. I årerne 1962 til 1990 har Mandela siddet i fængslet. Løsladelsen er samtidig et opgør med apartheidsystemet og indførelse af demokrati i Sydafrika. Mandela bliver den første sorte præsident med valgsloganet ”en mand, én stemme”. I åbningsscenen frygter Miltons fader opløsningen af apartheidstyret og barrikadere huset med pigtråd og sandsække. Samtidig fyrer han stuepigen, Innocence. Milton og hans moder kan ikke tage faderens paranoia alvorligt.
Filmens setting er en elite kostskole for hvide rigmands børn i Sydafrika. Milton er fra almindelige kår, men har vundet et legat til kostskolen. Øgenavnet SPUD får han efter første morgenbad på skolen. Han er spinkel af bygning og testiklerne er endnu ikke faldet ned. De andre drenge spøger med, at han lider af en spiseforstyrrelse, da de ser Milton nøgen og kalder hans penis for en regnorm.
En anden udsat dreng er Gecko. Han er lille af statur og skiller sig ud med sit albino-ansigt. Han er skrøbelig, men modig. Han forsøger at sige fra, når de store drenge lægger pres på ham. Vores hovedperson, Milton ved godt, at hvis Gecko ikke var der, ville han være den nederste i hierarkiet. De to knytter et tæt venskab. Hvis de skal trøste hinanden går de gerne op på en bakke og finder regnorme.
Fællesskabet med de andre drenge er barsk og konstant en prøvelse. Det veksler mellem, at man er inde i varmen og ude i kulden. Milton og Gecko balancerer hele tiden på en knivsæg. Fødselsdagsritualerne ser vi gennem de to drenge. Gecko får hovedet stoppet ned i toilettet, hvor Milton passivt ser på. Milton overfaldes og bliver undersøgt på drengetoilettet, ydmygt og totalt blottet. Gecko er magtesløs. Da ritualet er overstået stikker Gecko hovedet ind på toilettet uden, at de andre drenge ser det, mens Milton grædefærdigt får samlet sig. Gecko spørger ”are you ok”. Dertil nikker Milton. Blikket mellem de to drenge viser alt, at de forstår hinandens smerte.
Filmens præmis er tydelig. Venskaber afgøres hverken af alder, udseende eller hvor sej du. Milton beslutter i den første engelsktime, at det bliver hans yndlingsfag. Engelsklæreren, Mr. Edly, kaldet ’the Guv’ (spillet af John Cleese med en varm, vemodig og humoristisk tilgang til livet) har en stor lidenskab for verdens litteraturen. For drengene introducerer han sit fag med sætningen: ”You will learn about women and sex” og kyler derefter Virginia Woolf og Henry James i skraldespanden. Gennem nogle af de store klassiske værker knytter Milton og the Guv et åndeligt, fagligt og varmt venskab. Milton opfordres til at pløje ”Waiting for Godot”, ”Lord of the Rings” og da tiden er inde forærer engelsklæreren Milton det episke digt “Paradise Lost” om syndefaldet skrevet af den engelske forfatter, John Milton.
Én lille svaghed ved filmen er, at den både vil vise de politiske omvæltninger, opløsningen af apartheidstyret og samtidig de intense relationer og venskabsbånd på en kostskole for drenge. Milton deltager i møder om lige rettigheder for sorte. Det virker udvandet og utroværdigt som et appendiks til hovedfortællingen om følelsesregistret hos nørden Milton, hvis omdrejningspunkter i livet er venskab og kærlighed. Nærværende anmelder savner mere dybde i Miltons og engelsklærerens venskab f.eks. flere scener med diskussioner mellem de to.
Drengeverdenen i filmen skildres intens, humoristisk, trist, men aldrig farligt modsat ”Døde Poeters Klub” (som har en psykologisk dybde, hvor døden lurer og venskabet mellem læreren og eleverne bygges op på en inderlighed) samt den mere ekstreme film om ondskab blandt drenge, som efterlades på en øde ø ”Fluernes Herre”.
Det smukke ved ”SPUD” er venskabsbåndene som knyttes. Skuespilpræsentationerne har fine kvaliteter. Det er en film, som bevæger og beriger. Den kan stærkt anbefales.
