Med en opvækst på et bordel og i et cirkus plus et overdrevet alkohol misbrug var Edith Piafs liv ikke just forudset til at blive i glamourens tegn. Men hendes storladne stemme fører hende frem i rampelyset og skaber hende en karriere som eftertragtet diva. Edith Piaf har dog svært ved at få det hele til at hænge sammen på trods af sin succes.
Med et så interessant og spraglet liv er en biografisk film ingen dårlig idé. Handlingen er også spændende, medrivende og rørende. Den er storladen og frembrusende og en flot film.
Dog er ”Spurven” lang og mangler noget i sin handling for at være eminent. Men hovedrolleindehaveren løfter filmen højt.
Det kræver sin skuespiller at spille en afdød person og den kræver sin skuespiller at bære en film på sin skulder, men verden har affødt en ny filmstjerne i form af den franske Marion Cotillard. Uden at være bange for at være grim, grum og på kanten til at være for meget. Det er når man som tilskuer er ligeglad med hvem filmen egentlig handler om og bare lader sig rive med og lade sig forblinde af hvad der foregår oppe på lærredet. Cottilard gør et intenst stykke arbejde i sin rolle som spurven og vil uden tvivl blive bemærket.
Uden tvivl en anbefalelsesværdig film.