Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Storbyens små mirakler

16. oktober 2003 af Aino Bredtved

4 stjerner Skriv en kommentar

Storbyens små mirakler billede

Der var engang en politiker, der forelskede sig i en stuepige…
Askepot anno 2002.

Marisa Ventura (Jennifer Lopez) er enlig mor til den 10-årige søde, og ganske kvikke purk Ty. Hun arbejder som stuepige på et af byens finere hoteller, og skal virkelig knokle, for at holde sammen på hverdagen. Det gør det så ikke lettere, at hendes eks-mand gang på gang svigter deres aftaler. Bl.a. skal Ty holde tale på sin skole, og derfra med sin far på weekend, men ak om ikke krybet ringer og aflyser 20 minutter før Ty’s tale. Drengen bliver helt ude af den, går i stå i sin tale og løber ned fra scenen i fortvivlelse. Han kommer dog nogenlunde over det, men er nødt til at tilbringe weekenden sammen med sin mor på hoteller, da hun skal arbejde.

Ty keder sig og render lidt rundt på hotellet. I elevatoren møder han en mand, som skal ud og lufte sin hund – Ty, som er en meget oplyst og kvik dreng ved hvem manden er, for han går meget op i politik (og i øvrigt også i Simon & Garfunkel-sange) – manden er ingen ringere end senatorkandidaten Christopher Marshall (Ralph Fiennes). Ty og Marshall bliver gode venner, og Ty vil meget gerne med i parken og lege med hunden, derfor går Ty og Marshall op for at finde Marisa og spørge om tilladelse. Marisas veninde og kollega har lokket, eller nærmest påtvunget, Marisa til at prøve et sæt tøj til den ringe pris af $ 5.000,-, som hun skal returnere til forretningen for en af hotellets kunder. Naturligvis kommer Ty og Marshall ind for at spørge om tilladelse idet hun har det lånte tøj på – og det kan vel ikke undre nogen at kvinden, som sædvanligt ser mega-godt ud, Marshall nærmest taber pusten, dog ikke længere end at han får inviteret Marisa med i parken (og får god hjælp af hendes kollega, som nærmest skubber hende ud af døren).
Paparazzierne lurer og det varer ikke længe inden Marisa er på forsiden som ”en mystisk bekendt”, hvilket i og for sig er ret uheldigt for dem begge, for ham pga. valgkampagnen og for hende pga. hotellets politik og det faktum, at hun jo egentlig var på arbejde.
Hans kampagnechef Jerry Siegel (Stanley Tucci) gør ellers hvad han kan for at forhindre forholdet og holde pressen væk.

Marshall vil have Marisa med til et velgørenhedsbal, og hele hotelpersonalet hjælper til med alt fra kjole og designer-smykker og hårsætning.

Der sker jo det, der måtte ske – den gamle historie om igen, Prinsen og korpigen-agtigt – den rige mand forelsker sig i den fattige pige og vice versa, men en masse forviklinger gør, at det hele ender lidt i Askepot-stil men mon ikke historien ender, som den slags jo skal? Og de levede lykkeligt til deres dages ende…

Det er en dejlig sød-suppe historie a’la Pretty Woman og den nyere 2 Weeks Notice - en skøn film til en hyggelig lørdag aften sammen med familien, min mand synes den var sød og sjov og ”fulgte stadig med” selvom han gik ud og spillede på computeren ;o) nok mest en tøsefilm alligevel.

Jennifer Lopez spiller glimrende, og hun ser jo hamrende godt ud – hun er lidt af en multikunstner med succes som både sanger og skuespiller, i mine øjne spiller hun dog bedre end hun synger, selvom hun har haft nogle gedigne hits. På film har hun allerede formået at spille over for nogle af de største, både George Clooney, Sean Penn, Nick Nolte og Ben Affleck (hendes forlovede/eks-forlovede/forlovede whatever…) har alle haft fornøjelsen, bare for at nævne nogle få. Personligt synes jeg nok, at visse skuespillere er en smule overeksponerede og i særdeleshed nok J-Lo men hun spiller godt, det må man lade hende. Hun er bare ligesom med i alt – alle steder.

Ralph Fiennes, som jo nok er bedst kendt for roller som Greve Laszlo Almásy i Den engelske patient og Amon Goeth i Schindlers liste, er da bare sød i rollen som den rige "tredje-generations politiker" Christopher Marshall, mere er der ikke at sige om det. Godt nok en lidt anden genre end det man har set ham i indtil nu, men hey… han får lov at kissemisse med J-Lo og det er der nok mange, der misunder ham!

Stanley Tucci, som spiller kampagnechefen Jerry Siegel, minder mig lidt om Nigel Hawthorne som Sir Humprey i Javel hr. minister, han er bare ikke helt så manipulerende og elegant, men han er ok sjov og gør det godt.
Herhjemme er han er mest kendt fra roller som Frank Nitti i Vejen til Perdition og som Kingman i America’s Sweethearts.

Tyler Posey er vidunderlig som drengen Ty, han er vist noget af et naturtalent.
Han er dog en lille garvet herre, han har spillet med i to sæsoner i tv-serien Doc som bl.a. også tæller den smålækre Billy Ray Cyrus. Og sandelig om han ikke også har spillet sammen med den nykårne guvernør af Californien Arnold Schwarzenegger i filmen, der først blev trukket tilbage pga. 11.september, Collateral Damage.

Andre skuespillere, der bør nævnes er bl.a Bob Hoskins som den professionelle og samvittighedsfulde butler Lionel Bloch. Natasha Richardson som den skrækkelige hotelgæst Caroline Lane, hende med tøjet (kun Paprika Steen kunne have spillet den rolle bedre) og Marissa Matrone (det hedder hun altså ;o) som den velmenende ”blande-maskine” af en kollega, der får filmens Marisa (Jennifer Lopez) til at prøve tøjet og meget mere.

Alt i alt en skøn lille film, der dog ikke byder på noget som helst banebrydende, men som man kan glæde sig til at se, hvis man en aften har hang til lidt sød-suppe, som vi jo alle har ind imellem.
Nøgleordet må dog være forudsigeligt og Filmen får 4 stjerner.

Ekstramateriale

Sjove fraklip (såkaldte bloopers) – moderat morsomme. Det skinner lidt igennem, at Jennifer Lopez vist ikke har verdens mest humoristiske sans, ærligt talt ser hun lettere irriteret ud i et par af fraklippene, da andre skuespillere bommer.

Trailer: Tjaeh, en trailer er jo en trailer, som sådan en skal være.

Kedeligt ekstramateriale – giver 2 stjerner.

Filmen er venligst stillet til rådighed af SF/Fox</a

Titel: Storbyens små mirakler
Original Titel: Maid in Manhattan
Premieredato: 9. september 2003
Instruktør: Wayne Wang
Skuespillere: Jennifer Lopez, Ralph Fiennes, Tyler Posey, Bob Hoskins
Spilletid: 101 min.
Selskab: Revolution Studios, SF Film 2003
Genre: Romantik
Link: http://www.jenniferlopez.com




banner
Overskrift Højre Block
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time
THE SUBSTANCE
Alien: Romulus
Smile 2
THE APPRENTICE
The Exorcism (Bl...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...