Skriv en kommentar
Storken Richard og Den mystiske juvel er instrueret af Mette Tange og Benjamin Quabeck. Det er danske Mette Tanges første spillefilm, hvor hun står på som instruktør. Førhen har hun arbejdet med på filmene ”Minions” (2015) og ”Syng” (2016). Hendes nye film handler om Richard, og han er egentlig ikke en stork, som overskriften hentyder. Men hvis man har set den første film om Richard, så kender man til hans historie. Han er en spurv, men fordi han er opvokset blandt storkene, så har han fået et lidt skævt kælenavn. Richards bror er Max, og han er en ’rigtig’ stork. Da der skal kæmpes om hvem der skal i træning til at være den nye leder af storkene, står Richard som favoritten. Og Richards egne forventninger er ret store til at vinde kampen om pladsen. Til stor forvirring for mange, så ender Max med at vinde. I vrede og frustration flyver Richard væk fra flokken.
Richard rejser rundt i Nordafrika, og ender med at møde en anden spurv ved navn Samia og hele hendes spurvebande. Til trods for at de andre spurve ikke vil have noget at gøre med Richard, så kan han simpelthen ikke lade dem være. Og til sidst finder han ud af, at de er under fange hos påfuglen Zamano. For at slippe fri, må spurvene finde en juvel, som Zamano desperat ønsker at få fingrene i. Richard vælger at hjælpe de andre spurve, og herfra starter filmens eventyr og rejse rundt i en lille by i Nordafrika.
Der findes mange børnefilm, men Storken Richard og Den mystiske juvel bliver en af 2023 favoritterne. Jeg fik helt lyst til at tage nogle børn i hånden, for at hive dem ind og se filmen. Det er en utrolig sød, vidunderlig og underholdende film. Lige præcis den type børnefilm, som er for både voksne og børn. I filmen er Richard teenager, og med et hovedtema som hedder ’samarbejde’, så kan både børn og voksne lære lidt omkring livet, og det der med at samarbejde nogle gange og lægge sit ego til siden. Derudover lægger filmen også fokus på lidt tungere temaer som individualitet, accept og undertrykkelse.
Fuglene i filmen er også baseret på virkelige fugles bevægelser, samt miljøerne er inspireret af virkelige steder. Om det er disse ting der fik mig til at sidde og tænke: ”Gad vide om fugles liv er lige så spændende som i filmen?” Ja, det ved jeg ikke, men jeg bemærkede i hvert fald, at fuglenes bevægelser virkede meget troværdige, og de oplevede en masse ting i de 85 minutter filmen varede. Jeg vil indrømme at jeg tog på arbejde senere den dag, som jeg havde set filmen, og jeg stod og kiggede lidt ekstra på fuglene igennem vinduet den dag.
I filmen møder vi også nogle duer, som giver den vildeste Crash og Eddie vibe. Crash og Eddie? Jeg snakker selvfølgelig om de to pungrotter fra Ice Age filmene. Duerne er med til at give nogle af de store grin, som man får undervejs i filmen. Så savner man humor der er nærmer sig Crash og Eddie humoren, så tag et smut forbi biografen, og se på duerne. Vil man derimod i biografen med sine børn for kvalitetstid, så er denne film også oplagt til det. Eller ønsker man bare at sidde og slappe uden at skulle tænke så meget, så er denne film også lige det du søger. Uanset hvad skal du nok få nogle gode timer i biografen.
