Skriv en kommentar
Den engelske forfatter Emily Brönte havde nok ikke forventet, at hendes roman Stormfulde Højder fra 1984 ville blive filmatiseret i det herrens år 2011. Dette hænger muligvis også sammen med, at hun ikke vidste hvad film var, men hvorom alting er, så er hendes klassiske drama om Cathrine og Heathcliffs umulige kærlighed blevet en klassiker i litteraturhistorien.
Historien finder sted i det nordlige England, i Yorkshire, hvor den unge Cathrine vokser op på en gård. En dag kommer Heathcliff forbi og familien tager ham til sig. Han tjener til dagen og vejen på gården ved at hjælpe til med forskellige former for arbejde, men en spirende kærlighed mellem de to begynder at tage form, deres unge alder til trods.
Men virkeligheden vil ikke det samme. Cathrine skal nemlig finde sig en hæderlig og rig mand, ikke en fattig tjener, der sådan kommer dumpende ud af ingenting. Tiden går og Cathrine bliver gift med den rige Edgar Linton. Den unge Heathcliff vil dog ikke sådan give op for sit livs kærlighed…
2011-versionen, som først nu i 2012 har dansk premiere, er instrueret af Andrea Arnold, der er mest kendt for filmen Fish Tank fra 2009. Hendes filmatisering af Emily Brönte klassikeren er sket uden en stor dyr produktion. Mest kendt er skuespilleren Kaya Scodelario i rollen som den ældre Catherine. Hun har før været med i Clash of the Titans og tv-serien Skins. I rollen som den ældre Heathcliff ses James Howson, som debuterer i denne film.
Stramt og dovent skuespil
Jeg vil desværre give en nedadpeget tommelfinger til skuespillet, som virker for karikeret og fremtvungen. Det er på en måde dovent. Det specielle og komplekse forhold mellem Catherine og Heathcliff bliver naturligvis skildret, men det er på en måde, hvorpå publikum bliver spist af med lange blikke og sørgmodig stirren ud i horisonten. Det er naturligvis et bevidst valg, men ikke desto mindre fungerer det mindre godt. Man føler aldrig virkelig deres kærlighed, eller dennes umulighed.
Dette er naturligvis en kæmpe faldgruppe, for filmen ER Catherine og Heathcliff. Ikke andet. Hvis samspillet mellem disse to ikke virker, så falder det hele sammen. For dybt inde er det jo en vanvittig medrivende og generelt spændende historie, der fortjener bedre. Det virker som om, at instruktøren Andrea Arnold har haft et stramt og kontrolleret greb om sine skuespillere, og der har ikke været meget plads til dem for at kunne bevise, hvad de kan.
Flot fotografi
Fotografien skal dog roses. Hele den mytologiske stemning på området omkring gården Wurthering Heights fanges fantastisk godt af fotografen Robbie Ryan, som også vandt prisen for bedste fotografering i festival i Venedig, netop for denne film. Han har formået at trække den rette stemning ud af landskabet og karaktererne, så for en visuel nørd er denne film guf.
At filmen så er i 4:3 format, som The Artist, er en helt anden ting. Det forstår jeg ikke. Hele naturen, som danner baggrund for historien, fortjener at blive bredt ud på et bredere format.
Lidt for lang og lidt for kedelig
Filmen når op på de 2 timer og 8 minutter, hvilket må tilstås, er lidt for lang tid for denne historie. Især den første time er meget langtrukken, men den bliver dog mere spændende i anden halvdel. Man kunne godt have cuttet en god halv time af, og stadig have haft samme følelse af karaktererne og historien.
i>Stormfulde Højder er vanvittig flot og udfordrende lavet, rent visuelt, hvilket klart trækker den op. Men det dovne og lidt stramme skuespil sætter desværre en stopper for en rendyrket identifikation med karaktererne og deres kamp for den kærlighed, som gang på gang viser sig umulig. Jeg vil ikke sige, at Emily Brönte vil vende sig i graven, hun vil nok i højere grad falde i søvn.
