I 1957 er forstaden Suburbicon indbegrebet af den amerikanske drøm med lykkelige, hvide kernefamilier i hver deres villa. Et sted hvor alle hvide kan leve lykkeligt i fred til deres dages ende. Det er ihvertfald visionen.
Men Da Nickys mor bliver dræbt under et indbrud, begynder den idylliske facade imidlertidigt at krakelere. Familien plages under overfladen af forræderi, utroskab og afpresning, og den lille Nicky begynder nysgerrigt at udforske de snavsede hemmeligheder og prøver selv at finde ud af hvad der er rigtigt og forkert i en verden fuld af dobbeltmoral.
Naboerne aner endnu intet om problemerne hos Nickys familie. De er meget mere oprørte over, at en sort familie flytter ind i kvarteret og har utroligt travlt med at få dem til at flytte igen for Idyllen skal jo nødigt spoleres.
Det er en skøn overfladisk uhyggelig fortælling der giver et fantastisk indtryk af hvor overfladiske, indbildske, manipulerende og selviske mennesker på moder jord kan være.
Filmen er meget flot filmet, man finder dog ret hurtigt ud af hvem der i virkeligheden er skurken. Man bliver næsten dårlig over at se mennesker opføre sig som de gør. Der er god spænding og filmen holder et super underholdnings niveu.
George Clooney har instrueret fra manuskript af bl.a. Joel og Ethan Coen og i bærende roller ses Matt Damon og Julianne Moore.