Skriv en kommentar
Man skal naturligvis altid været forsigtig med at blande film og politik sammen. Det skal helst gøres på en delikat måde, så ingen bliver stødt eller føler sig krænket. Denne fortælling tager udgangspunkt i Palæstina- Israel konflikten, men fortællingen sker igennem en 11-årig pige, som stadig bevare håb om en fredfyldt verden.
Hverdagens kaos
Den 11 årige palæstinensiske, Wardi bor med hele sin familie i den flygtningelejr, hvor hun er født og opvokset. Hendes oldefar Sidi var en af de første, der flyttede ind i lejren, efter at være blevet fordrevet fra sit hjemland i 1948. En dag giver Sidi nøglen til sit barndomshjem til Wardi, der nu antager, at oldefaren har mistet alt håb om at vende hjem. Derfor begynder hun at lede efter sin oldefars tabte håb i flygtningelejren, hvor hun samler familiens minder.
Visuelt imponerende
For den norske instruktør, Mats Grorud, er dette en meget personlig fortælling. Han har anvendt fotografier fra folk fra flygtningelejrene, hvilket skaber filmens autenticitet. Det er rigtige folk, som fortsat er på flugt fra deres eget hjemland. Selvom det er en animationsfilm, er den bestemt ikke kun for små børn. Den giver derimod et friskt og uskyldigt synspunkt fra en 11 årig pige, som samler på historierne fra den forfærdelige tid. Filmen er udfordrende med dens animation. Til at repræsentere nutidens skavanker, er der blevet anvendt dukke-animation, imens flashbacks er traditionel håndtegnet. Begge former fungerer rigtig godt, og referencer til de forskellige tidsperioder.
Historisk fortælling
Hvis man ikke har særlig godt kendskab til hele Israel-Palæstina konflikten giver denne film en god historielektion. Dog er det ikke en neutral fortælling, og bliver udelukkende fortalt igennem palæstinensernes grusomme oplevelser. Man sidder dog stadig tilbage med stor empati for palæstinenserne, og et håb om, at det endelig får deres land tilbage. Det er svært ikke at få stor medfølelse med det folk, som er blevet frataget sig sit land og dets rettigheder.
”Tårnet” er en meget fint og velproduceret animationsfilm med noget på hjertet. Selvom den udelukkende prøver at være personlig, kan man ikke kommer udenom dens politiske agenda. Men man sidder stadig tilbage med håb om retfærdighed.
