Skriv en kommentar
Taken 1 var awesome! Taken 2 kunne have været værre. Nu kommer den næste og formentlige sidste film i rækken, hvor ingen bliver "taget" som sådan, men dette ændrer ikke på at Taken 3 lever mere end op til sine forgængere i sprængfarlige og snedige scener.
Den tidligere CIA-agent Bryan Mills bliver trukket voldsomt ud af sit stilfærdige liv, da hans elskede ekskone Lenore findes brutalt myrdet i hans hjem. Dette fører til grundløse beskyldninger mod Bryan for mordet, og han må nu gå under jorden med en hær af politifolk efter sig. Nu tager han sagen i egne kyndige hænder, for at finde ud af hvem der stod bag Lenores mord, og samtidig beskytte sin nu mest dyrebare skat - hans datter.
Et snørklet puslespil kan begynde, og for en som var fuldstændig bjergtaget af den første Taken film, og mindre imponeret af 2'eren, rammer Taken 3 min indre actionkvinde som et trykluftsbor.
Ikke på grund af dialogen, hvis sproglige niveau bestemt ikke kommer i nærheden af en Oscar for bedste manuskript, eller de til tider tåkrummende "kærlige" scener mellem far og datter og eksmand og ekskone, men fordi Taken 3 bringer en ny og sammensat actionelegance med sig, som ikke kun manifesterer sig i hele plottet, men også i det stærke skuespil.
Alle kender deres roller. Lenore (inden hendes død) og Bryan ser stadig ud som om de ikke har set hinanden i meget lang tid hver gang de mødes, og datteren Kim og Bryan er stadig lige akavede sammen.
Men Liam Neeson aka. Bryan Mills er ligeså god som altid i sin actionrolle. Så god, at man undres over at han i sin tid sagde nej til en James Bondrolle, fordi han netop ikke ville være actionstjerne.
Nu kan man roligt sige, at hans Takenrolle har overtaget forrige glansroller som karismatisk karakterskuespiller. Lige fra Schindler's List (1993) til Michael Collins (1996).
Det ville være rart at gense Liam Neeson i en stor rolle, hvor han ikke slås med folk hele tiden. Tag ikke fejl, der er ikke noget bedre end store, stærke bredskuldrede mænd, som forstår at give bank til bøller, men problemet er, at folk glemmer at Liam Neeson egentlig er en fremragende skuespiller.
Nu vi snakker om fremragende skuespillere, så lad os gå videre i rækken. Jeg vil ikke nævne Famke Janssen (Lenore) eller Maggie Grace (Kim), da de spiller deres roller helt fint og uden fejl. Derimod vil jeg nævne to andre vigtige karakterer i Taken 3:
Forest Whitaker som den dygtige politichef Frank og Dougray Scott som Lenores mand Stuart.
Forest Whitaker. Kan man andet end at elske den mand? Dette er en gudsbenådet skuespiller, som har en skæv charme, der brager gennem lærredet. Med undtagelse af The Last King of Scotland (2006), hvori rollen var som diktatoren Idi Admin, er det få skuespillere, som kan spille autoritetsfigurer med en så perfekt blanding af professionalisme og medmenneskelighed som Forest Whitaker.
Dougray Scott har siden sin rolle i Mission Impossible 2 (2000) altid haft et glimt af skurk over sig for mig. Han er desværre ikke brudt helt igennem i Danmark som en med hans talent burde, men man kan håbe Taken 3 vil hjælpe på det.
Disse to skuespillere leverer virkelig varen som hver deres rollefigur, og medvirker til at trække Taken 3 op på et højere niveau end især Taken 2.
Taken 3 er en film som mange ser frem til med stor forventning, og jeg er sikker på publikums høje forventninger vil blive indfriet, når de ser dette eksploderende filmbrag af knynæveslag og intense blikke.
Det er lige før at jeg næsten ønsker en fortsættelse af serien, efter at have set Taken 3. Men kun næsten. Jeg håber derimod at holdet bag, blandt andet instruktøren Olivier Megaton og produceren Luc Besson, går sammen igen og laver en frisk og spritny actiontrilogi.
Men med den lille smarte oplægning til en efterfølger som Taken 3 giver, (synes denne anmelder, publikum må selv bedømme) er det muligt at vi ikke set det sidste til Bryan Mills og hans lille familie.
"Good Luck"!
