Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Terabithia – Et Hemmeligt Land

13. november 2007 af David Lund

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Terabithia – Et Hemmeligt Land billede

En vedkommende børnefilm for barnlige sjæle i alle aldre.

Den tiårige Jess bliver mobbet i skolen til dels pga. hans fattige familie, der ikke lige har råd til de seneste smarte sko, men også pga. hans underlige adfærd. Jess er nemlig kunstner, han elsker i hvert fald at tegne, og det er efterhånden blevet hans flugt fra virkeligheden. Derhjemme går det heller ikke perfekt, hvor Jess føler sig tilsidesat for sine 3 søstre. En dag kommer en ny pige ind i klassen, hun hedder Leslie, og bliver også hurtigt et mål for mobning. Der går ikke længe før Jess og Leslie bliver gode venner, og ude i skoven danner de et nyt land, der skal være et tilflugtssted fra virkeligheden. Dette magiske land kalder de for Terabithia.

”Terabithia – Et Hemmeligt Land” er baseret på den prisbelønnede børnebog ”Det Hemmelige Land” fra 1976 af Katherine Paterson. Pointerne i bogen såvel som filmen er soleklare og hudløst ærlige, hvilket gør begge dele tidløse og evigt relevante. Selvom både traileren, coveret og diverse referater af filmen udtrykker eventyr, er eventyret ikke det væsentligste omdrejningspunkt i filmen – det er nemlig livet set med børneøjne. Dette er klart filmens force, for vi kan alle nikke genkendende til børnenes fantasier i ”Terabithia – Et Hemmeligt Land”, og den ældre del af publikum bliver hurtig bragt tilbage til en forsvunden tid, hvor man selv troede på selv de vanvittigste fantasier man havde. ”Terabithia – Et Hemmeligt Land” er dog en børnefilm, og det betyder at følelserne er konstant ude på tøjet og filmens formel grænser sig ofte til det pompøse. Dette afbalanceres dog fint med det minimalistiske i filmens eventyrverden, der aldrig tager komplet overhånd, men derimod forbliver en lille del af fortællingen.

”Terabithia – Et Hemmeligt Land” er en sød fortælling om at vokse op men forblive en barnlig sjæl. Instruktøren Gabor Csupo har bestemt fat i den rigtige metode, og gør filmen lige dele sentimental og lige dele vedkommende. Enkelte scener grænser sig til det uudholdelige imens andre føles ægte og ærlige. Filmen er måske ikke den genistreg den kunne være blevet, men det er også svært at holde alle aldre konstant interesserede, især hvis man er en forholdsvis uerfaren instruktør. Csupo har nemlig kun instrueret en film før - nemlig filmen ”Dance” fra 1980.

Skuespillet er i topklasse fra alle sider. Josh Hutcherson har fået rollen som Jess, og karakteren er i forvejen kompliceret af en tiårig at være. Hutcherson håndterer dog rollen over alle forventninger, og er vokset meget som skuespiller siden ”Zathura – Et Rumeventyr”. AnnaSophia Robb overgår dog Hutcherson i sin skildring af Leslie. Robb kender vi fra ”Charlie Og Chokoladefabrikken” samt ”The Reaping”, og selvom hun måske ikke er blevet en bedre skuespiller med tiden, har hun holdt et konstant højt niveau. Hun er bestemt et navn at holde øje med i fremtiden.

”Terabithia – Et Hemmeligt Land” jonglerer med rigtigt mange bolde i luften, og den eneste grund til at ikke alle bolde bliver grebet, er filmens alt for korte spilletid. Ganske vist kan man igen skyde skylden på skabernes trang til at holde fast på den yngre del af filmens publikum, og det er svært at holde deres interesse længere end de 91 minutter filmen varer. Desværre går det en smule ud over karaktererne og uafsluttede plotlinjer. Karaktererne er nemlig rigtigt interessante, og med større indblik i Jess’ tanker samt Jess og Leslies forhold, havde filmen endt med at være noget nær et mesterværk. I stedet for at ærgre sig over dette, kan man glæde sig over en vellykket fortælling om livet i en anden verden.

Ekstramateriale: 4/6

Filmens kan vælges på originalsproget engelsk, men også et dansk lydspor er tilføjet, så selv de små kan følge med uden konstant at spørge om, hvad der bliver sagt. Oversættelser til dansk på spillefilm er dog ofte uudholdeligt for voksne, og selvom de gør det godt i ”Terabithia – Et Hemmeligt Land”, kan man ikke lade være med, at ligge mærke til, at stemmerne ikke passer sammen med mundbevægelserne. Der er hele to kommentarspor med til filmen (et med skuespillerne og en af producerne og et med instruktøren, manuskriptforfatteren og en anden af producerne), så der er masser at gå i krig med, hvis man vil have et større indblik i filmens enkelte scener. Kommentarsporet med skuespillerne er klart anbefalelsesværdigt, da det er rart at se en børnefilm kommenteret af børn med indblik i filmen. Derudover er der et par korte featurettes der er knap så interessante, en musikvideo og nogle trailers. Alt i alt en fin omgang - selvom slettede scener og outtakes uden tvivl ville have pyntet på det.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:Scanbox.

Titel: Terabithia – Et Hemmeligt Land
Original Titel: Bridge To Terabithia
Premieredato: 13. november 2007
Instruktør: Gabor Csupo
Skuespillere: Josh Hutcherson, AnnaSophia Robb, Zooey Deschanel, Robert Patrick
Spilletid: 91 min.
Selskab: Hal Lieberman Company, Lauren Levine Productions Inc., Walden Media, Scanbox, 2007
Genre: Fantasi
Link: http://www.bridgetoterabithia.co.uk/


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...